3716-17

Beskrivelse:

Udtrækning af tænder og efterfølgende brobehandling med tab af tænder til følge. Forældelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 74-årig kvinde, der den 6. august 2013 blev undersøgt og fik taget røntgen. Ifølge journalen blev der konstateret parodontose på tænderne 3,2,1-1,2. Den 13. august 2013 blev tanden +3 rodbehandlet på grund af dyb caries og den 14. august 2013 blev roden præpareret til støbt opbygning. Den 15. august 2013 blev den støbte opbygning cementeret på tanden +3 og der blev påsat en midlertidig krone. Den 24. september 2013 blev der indsat et implantat i regio +4. Den 8. oktober 2015 blev det konstateret, at tænderne 2,1-1,2 var løse, hvorefter de blev trukket ud og en provisorisk bro 3,2,1-1,2,3,4 blev cementeret. Den 23. oktober 2013 blev der taget aftryk til bro regio 6,5,4,3,2,1-1,2,3,4,5,6, som herefter blev cementeret den 28. november 2013. Desuden blev implantatet regio +4 forsynet med abutment. Patienten kontaktede herefter tandlægen den 4. december 2013, da hun var ked af, at der var metal i broen regio 6,5,4,3,2,1-1,2,3,4,5,6. Der blev derfor taget aftryk til en ny bro i underkæben den 28. januar 2014 og den 11. februar 2014 blev broen midlertidigt cementeret. Desuden blev tænderne 3- og -3 rodbehandlet i februar 2014. Den 5. marts 2014 blev det konstateret, at implantatet regio +4 var løs, hvorfor det blev fjernet. Et ny implantat blev isat i regio +4 den 22. april 2014. Den 6. maj og igen den 8. maj blev broen i underkæben recementeret. Broen i underkæben blev igen recementeret den 13. maj 2014 og igen den 11. juni 2014. Den 10. juli 2014 blev broen regio 5,4,3,2,1+1,2,3,4 midlertidigt cementeret. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 7. april 2015 vurderet, at tanden 5+ var tabt på grund af caries. Den 6. juli 2015 var broen 5,4,3,2,1+1,2,3,4 løs. Efterfølgende blev der foretaget behandling med midlertidige kroner på tænderne/ implantaterne 5+,4+,+2 og +3 samt fremstillet en midlertidig aftagelig delprotese til overkæben. Desuden blev broen i underkæben cementeret og upræcisheder blev udfyldt med cement.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. juni 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er påført en skade i form af tab af tanden 5+ og tab af tandsubstans på tænderne 3- og -3 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at erfaren specialiststandard havde været, at man havde fremstillet en bro til 5+,4+,3+,2+,1+,+1,+2,+3, +4, der havde et tæt og med et kraftigt greb på tanden 5+. Alternativt at der var valgt en anden behandlingsstrategi, hvor tanden 5+ ikke var anvendt som bropille. Hvis dette var gennemført, er det overvejende sandsynligt, at tanden 5+ ikke var mistet.

Tryg fandt videre, at tab af tandsubstans og efterfølgende rodbehandlinger af tænderne 3- og -3 kan tilskrives præparationerne til broen. I den forbindelse er der lagt vægt på, at tænderne 2-,1- og -1,2 ikke burde være blevet udtaget, hvorved der ikke var behov for bro i underkæbefronten.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udtagning af tanden 5+ og eventuel erstatning heraf samt for den skadesudbedrende behandling af tænderne 3- og -3.

Tryg fandt dog, at røntgen og journal dokumenterer, at tanden +3 havde dyb hul. Behovet for rodbehandling, støbt opbygning og krone/broanker skyldes derfor grundlidelse, huller. Desuden har behandlingen med implantat +2 ikke medført negative konsekvenser behandlingsmæssigt for tanden +3, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er tale om en skade. Hvis tanden +3 senere mistes med årsag i implantatbehandlingen, kan sagen genanmeldes.

Tryg fandt videre, at behandlingen med implantat +2 muligvis ikke har opfyldt forventningerne, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. At en behandling med implantat ikke er en succes, er ikke det samme, som at der er sket en skade. Implantatet kan udtages og efterfølgende vil der komme en naturlig vækst af knogle i defekten efter implantatet og et nyt implantat vil efter heling af knoglen kunne indsættes. Der er dermed tale om omgørelse, og ikke en skade ifølge loven. Udgiften til udtagning af implantatet +2 vil også være en del af omgørelsesudgiften og den kan derfor ikke dækkes.

Tryg fandt endvidere, at kronerestaurering af tanden -4 er en behandling af grundlidelse, huller. I den forbindelse er det indgået, at panoramarøntgen dokumenterer, at der var hul på den bagerste (distale) flade af tanden -4. Tanden -4 havde derfor allerede, inden broen 6,5,4,3,2,1-1,2,3,4,5,6 blev fremstillet, behov for en ny kronerestaurering.

Tryg fandt desuden, at behandlingen med bro 4,3,2,1+1,2,3,4 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at broen kan afmonteres og en ny behandling kan fremstilles på samme præmisser som tidligere. Der er derfor tale om omgørelse og dermed ikke en skade.

Tryg fandt også, at kravet vedrørende tænderne 2,1-1,2 er forældet. I den forbindelse fandt Tryg, at anmeldelsesfristen er overskredet, da patienten burde have fået kendskab til skaden angående tænderne 2,1-1,2 den 8. oktober 2013, da tænderne blev udtaget. Det vil sige, at patienten den 8. oktober 2013 viste eller burde vide, at der var tale om en skade, som gav grundlag for at søge erstatning. I henhold til reglerne om forældelse skulle anmeldelsen være indgivet senest 3 år efter, at patienten fik kendskab til skaden. Anmeldelsen er modtaget den 27. november 2016, men den skulle således være modtaget senest den 8. oktober 2016. I den forbindelse bemærkes det, at ukendskab til loven ikke medfører suspension af anmeldelsesfristen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 13. juni 2017, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at patienten først den 7. oktober 2015 vidste eller burde vide, at der eventuelt var sket en skade ved udtrækning af tænderne 2,1-1,2. I den forbindelse lægges der vægt på, at det fremgår af journalen fra den 7. oktober 2015, at patienten spurgte til nødvendigheden af at fjerne UK-fronten, og tandlægen oplyste, at flere af tænderne så bevaringsværdige ud.

Sagen vedrørende tænderne 2,1-1,2 var således ikke forældet, da anmeldelsen blev modtaget den 27. november 2016.

Da Tryg ikke i øvrigt har taget stilling til, om betingelserne for at opnå erstatning er opfyldt vedrørende tænderne 2,1-1,2, hjemvises sagen til fornyet behandling hos Tryg.