3712-17

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende behov for behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 5. juli 2011 aftalte behandling med en bro fra tænderne 6+ til 2+ med udtagning af tanden 4+ og rodbehandling af tanden 3+ med efterfølgende opbygning. Der blev herefter indledt rodbehandling af tanden 3+ den 9. september 2011 og i den forbindelse blev det noteret, at tanden 3+ havde en tvivlsom prognose. Patienten blev derfor informeret om, at tanden måske skulle trækkes ud, hvis rodbehandlingen ikke blev sufficient. Efterfølgende havde patienten smerter og hævelse, hvorfor der blev ordineret penicillin. Rodbehandlingen af tanden 3+ blev herefter afsluttet med rodfyldning den 19. september 2011. Den 28. oktober 2011 blev tanden 4+ trukket ud, og den 7. november 2011 blev der præpareret samt taget aftryk til bro. Brostellet blev prøvet den 15. november 2011 med bidregistrering og den 25. november 2011 blev broen cementeret. Patienten henvendte sig den 16. april 2012 med hævelse ved regio 3+ og patienten blev informeret om, at tanden skulle trækkes ud. Patienten ønskede dog at vente. Den 11. juni 2016 var der en mindre gevækst ved 3+, som blev fjernet, og den 21. juni 2012 blev tanden 3+ trukket ud. Ifølge journalen var der en stor defekt, hvorfor der samme dag blev foretaget knogleopbygning med membran. Den 14. oktober 2016 blev der taget røntgen og patienten følte, at broen var løs i overkæben. Ved undersøgelse blev der konstateret et stort spænd, og at broen var en smule mobil. Der var dog ikke mistanke om løsning af cement, men at det skyldes belastningen og knoglesvindet af bropiller. Tilstanden skulle derfor observeres. Den 12. december 2016 blev det konstateret, at broen var fraktureret ved tænderne 4,3+, således at tænderne 5,4,3+ svævede. Ifølge journalen fra den 9. januar 2017 blev der aftalt implantatbro regio 5,4,3+ og ny krone på 6+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. marts 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at tanden 3+ forud for brobehandlingen havde behov for rodbehandling, og at tandens prognose for bevaring var tvivlsom. Røntgenbillederne taget i perioden fra november 2011 og frem viser, at broen er udført korrekt og kronerne ses veltilpasset på bropilletænderne.

Tryg fandt således, at der ikke var tegn på, at betændelsestilstanden på tanden 3+ skyldes forhold ved selve brobehandlingen. Det forhold, at tanden 3+ mistes, skyldes således med overvejende sandsynlighed forhold ved tanden, og ikke behandlingen eller mangel på samme hos tandlægen. Broen mistes således ikke på grund af en behandler-påført skade på tanden 3+.

Tryg fandt videre, at broen er knækket efter 5 års brug, hvilket må tilskrives almindeligt brug, tandpres, tænderskæren, tygning m.m.

Tryg fandt derfor, at tanden 3+ mistes som følge af forhold ved selve tanden, og broen knækker som følge af almindeligt slid og ikke behandlingen hos tandlægen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. marts 2017 (4. juli 2017) med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den behandling, der nu skal laves, svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at der blev lavet en anden behandling, har således ikke medført et forøget behandlingsbehov og udgør ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.