3770-17

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig mand, der har konsulteret tandlægen regelmæssigt for undersøgelse og behandling i perioden fra den 20. juni 1988 og frem til den 13. januar 2017. I den periode er der blevet taget røntgenbilleder den 26. januar 1989, den 18. september 1991, den 3. januar 1994, den 7. august 1996 samt et røntgen af tanden 6+ den 28. november 2001. Desuden har der været udført almindelig tandrensning samt parodontosebehandling med bl.a. tandrodsrensning af specielt tanden 6+. Den 2. januar 2002 blev tænderne 7,6,5+ fikseret til hinanden med plast, da tanden 6+ var løs. Den 29. april 2002 blev de forreste rødder på tanden 6+ fjernet. I perioden fra den 19. april 2006 til den 17. januar 2017 blev der taget røntgenbilleder den 10. september, den 3. december 2013, den 7. april 2014 af tanden 4+ og den 5. og 12. januar 2017 af tænderne 4+ og +6,7. I samme periode har patienten været til regelmæssige undersøgelser og behandlinger op til 6 gange om året med almindelig tandrensning, udvidet tandrensning, almindelig parodontosebehandling samt tandrodsrensning. Desuden har patienten flere gange været behandlet med antibiotika med lokalt placering af antibiotika gel i tandkødslommerne samt som pillekure. Ifølge journalen har der været foretaget instruktion i mundhygiejne, men der har alligevel været tandsten, fordybede tandkødslommer samt blødning fra tandkødet på trods af rimelig mundhygiejne. Patienten blev den 2. januar 2012 informeret om tandsættets tilstand, betændelse og risici. Ifølge journalen ville patienten se tiden an i forhold til fremtidig behandling, specielt med hensyn til tanden 4+. Den 24. marts 2015 blev tanden 6- trukket ud på grund af tab af støtteknogle. Ved behandling den 5. januar 2017 blev patienten anbefalet fjernelse af tænderne +6,7, da røntgenbillede taget samme dag viste betydelig tab af knogle på tænderne. Tanden +7 blev derfor truffet ud den 13. januar 2017. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor han blev set første gang den 18. januar 2017. Ifølge journalen blev der konstateret utilstrækkelig mundhygiejne med tandsten og plak samt blødning fra tandkødet. Desuden blev der konstateret et betydelig tab af støtteknogle omkring flere tænder, hvoraf tænderne 4+4,6,8 var løse. Der blev endvidere taget røntgenbilleder. Den 24. januar 2017 blev der igen noteret totalt tab af knogle ved tænderne 4+4,6,8. Desuden blev der konstateret rodspidsbetændelse ved tanden +1. Den 25. januar 2017 blev patienten anbefalet udtrækning af tænderne 4+,6,8. Den 31. januar 2017 blev der påbegyndt parodontitis behandling med tandrodsrensning, og behandlingen blev fortsat den 7. februar, den 17. februar, den 21. februar, den 28. februar og den 14. marts 2017. Ifølge journalen fra den 14. marts 2017 blev patienten informeret om, at han på sigt vil komme til at miste tænderne på grund af parodontitis og især var tænderne 4+4,6,8 i risiko. Patienten ønskede ikke behandling, da han nu tog naturmedicin og ønskede at se effekt af dette.

Patienten søger nu om erstatning for mangelfuld parodontosebehandling og udgifterne i den forbindelse samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. november 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen fra den 26. januar 1989 dokumenterer, at patienten allerede på dette tidspunkt havde tab af støtteknogle omkring kindtænderne i over- og underkæben i begge sider. Endvidere dokumenterer journalen, at parodontose-behandling blev påbegyndt på dette tidspunkt.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede fra den 18. januar 2017 dokumenterer, at tænderne 4+4,6,8 ikke kan bevares på grund af totalt tab af knogle.

Tryg fandt herefter, at patienten lider af en aggressiv form for parodontitis med betydelig tab af støtteknogle omkring flere tænder. Patienten har mistet tænderne 6+ og +7 på grund af tab af knogle og står til at miste tænderne 4+4,6,8.

Tryg fandt videre, at der i perioden fra den 30. juni 1988 til den 17. januar 2017 er gjort et stort stykke arbejde med at holde betændelsen i tandkødet og dermed tabet af støtteknogle nede.

Imidlertid har Tryg ved en gennemgang af journalen noteret, at der ikke i tilstrækkelig grad er taget røntgenbilleder af tandsættet og der er ikke noteret en evaluering af de røntgenbilleder, der er taget. Desuden bemærkes det, at patienten ikke i tilstrækkelig grad er blevet informeret om alvoren af sygdommen samt det forhold, at patienten ryger og hvilke konsekvenser, det kan have, når man lider af parodontitis.

Tryg fandt dog, at såfremt patienten var blevet informeret om alvoren af sygdommen og der var taget røntgenbilleder, samt foretaget evaluering af disse, ville der med overvejende sandsynlighed alligevel være opstået et betydeligt knogletab med heraf følgende tab af tænder på grund af sygdommens art.

Tryg fandt derfor, at patienten står til at miste tænderne 4+4,6,8 på grund af grundlidelsen parodontitis, hvilket ikke betragtes som en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 16. november 2017, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at den udførte diagnostik og behandling af patientens marginal parodontitis ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at der ikke systematisk og kontinuerligt er registreret relevante kliniske parametre i form af mål af dybden af tandkødslommer, mål af tændernes støttevæv samt blødning fra tandkød. Desuden har et lavt antal af røntgenbilleder umuliggjort sufficient diagnostik og vurdering af hastigheden for nedbrydning af kæbeknoglen, ligesom der ikke ifølge journalen er taget stilling til effekten af den udførte behandling eller mangel på samme, hvortil kommer manglende overvejelser om relevante behandlinger.

På den nævnte baggrund finder nævnet, at den mangelfulde diagnostik og behandling med overvejende sandsynlighed har medført, at tænderne 6,4+4,6,7,8 mistes. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til partiel protese til erstatning af tænderne, idet nævnet bemærker, at implantatbehandling findes at være kontraindiceret. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Tryg med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

For så vidt angår de fremtidige udgifter til parodontosebehandling finder nævnet, at disse udgifter er en følge af grundlidelsen, parodontitis og ikke den mangelfulde diagnostik og behandling.