3760-17

Beskrivelse:

Tab af tand som følge af grundlidelsen caries og fravalgt af behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 80-årig kvinde, der henvendte sig den 21. august 2013 til tandlægen, da tanden 3+ var knækket. Ifølge journalen oplyste patienten, at tanden var knækket to måneder tidligere. Der blev konstateret caries i tanden. Den 27. august 2013 blev der noteret caries i alle flader på tanden og at tanden skulle bevares med en rodfyldning, stift og plastopbygning. Senere med en krone, hvis muligt. Der blev taget røntgen og indledt rodbehandling af tanden den 29. august 2013. Den 4. september 2013 blev tanden rodfyldt, og den 11. september 2013 blev der udboret og cementeret en rodstift i tanden. Desuden blev der lavet en plastkrone. Den 27. maj 2014 blev der taget røntgenbillede og noteret, at tanden var helet efter rodfyldning. Desuden blev patienten anbefalet kronebehandling af tanden. Igen den 14. november 2014 blev det journaliseret, at tanden var helet fint efter rodfyldningen og patienten blev anbefalet kronebehandling igen. Efterfølgende blev der foretaget tandrodsrensninger af tanden den 16. februar 2016, den 10. maj 2016 og igen den 9. august 2016, hvor der tillige blev taget røntgen. Den 30. august 2016 blev tanden behandlet med både plast- og amalgamfyldning på grund af caries. Ifølge journalen fra den 28. november 2016 var plastkronen med rodstiften løs og der blev taget røntgen. Der blev herefter foretaget udboring i rodkanalen til en støbt opbygning og i den forbindelse blev det noteret, at der blev boret skævt, hvorfor boringen blev stoppet. Der blev desuden taget aftryk og det blev overvejet, om stiften var lang nok. Tandlægen fandt dog, at længden matchede patientens andre rodstifter, hvorfor stiften fandtes at være tilstrækkelig. Den 5. december 2016 blev den støbte opbygning cementeret på tanden og den 15. december 2016 blev der cementeret en krone. Ifølge journalen fra den 2. marts 2017 var patienten øm ved tanden og der blev konstateret generel tandkødsbetændelse og tandkødshævelse ved tanden 3+. Den 27. marts 2017 blev der konstateret rodfraktur af tanden 3+, hvorfor den blev fjernet samme dag. Den 30. marts 2017 blev der præpareret til en bro i regio 5,4,2+, som herefter blev cementeret den 26. april 2017.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. august 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbilledet af 4. september 2013 viser, at roden på tanden 3+ er rodfyldt tæt og med et tab af tandbærende knogle. Et fæstetab på 50-60%. Desuden viser røntgen af 27. maj 2015 tanden 3+ med plastkronen fastholdt af en rodstift. Rodstiften er kort, idet den er cirka 60% af højden på plastkronen. Misforholdet mellem rodstiftlængden og kronehøjden ses tydeligere på røntgen af 9. august 2016. Desuden ses plastkronen og roden adskilt af en spalte, som har årsag i opløsning af rodoverfladen af hul. Der er et forøget tab af knoglefæste at se på rodens fremadvendende side. Endvidere viser røntgen af 28. november 2016 tandens 3+ rod i opløsning af hul, fordi både overfladen og rodkanalen ses udhulet.

Tryg fandt videre, at en rodstift minimum skal have samme længde som tandkronens højde. Dette er ikke muligt, fordi roden på tanden 3+ er for kort. Samme stiftlængde som kronehøjde vil betyde en stift igennem roden til rodstiften. Dette er ikke en mulighed, fordi det rydder roden for rodfyldning og vil gennembore roden. Det vil dermed forårsage infektion af knoglen, knogleopløsning og afstødning af roden.

Tryg fandt desuden, at tanden 3+ allerede den 4. september 2013 var svækket til permanent bevarelse, da der var et fæstetab på 50-60%. Tanden mister herefter yderligere knoglefæste og der opstår hul i roden med opløsning af rodkanalen og dermed det sidste holdepunkt for en midlertidig bevarelse.

Tryg fandt derfor, at tanden mistes som følge af sin svækkelse i mange år på grund af huller, parodontose og rodspidsbetændelse, som er grundlidelse. Det forhold, at tanden blev fjernet og dermed erstattes med en bro, er derfor behandling af grundlidelse. Behandling af grundlidelse er ikke en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. august 2017, men med en ændret begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tabet af tanden 3+ er en følge af, at patienten siden 2013 gentagne gange har fravalgt kronebehandling af tanden. Fravalget af kronebehandling har medført, at der kom caries i relation til plastkronen 3+, som medførte, at plastkronen og stiften var løs den 28. november 2016.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.