3764-17

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der henvendte sig den 23. februar 2010, fordi kronen på tanden +1 var løs. Ifølge journalen var både rodstift og kronen løs, hvorfor behandlingen skulle lave om. Kronen, rodstiften samt en del af roden blev derfor fjernet den 16. marts 2010 og der blev isat en ny stift. Den 17. juni 2010 blev der cementeret en ny krone på tanden. Ifølge patienten har der efterfølgende været flere episoder med betændelse fra tanden. Den 3. november 2014 blev patienten undersøgt af anden tandlæge, som tog røntgen af tanden +1. Det blev noteret, at der var behov for rodbehandling af tanden og den 4. december 2014 blev der konstateret betændelse ved tanden. Der var derfor behov for omlavning af rodbehandlingen og eventuelt behov for en kirurgisk rodbehandling. Patienten blev i den forbindelse henvist til kommunen for økonomisk tilskud til behandlingen. Den 6. januar 2016 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden på grund af rodspidsbetændelse. I den forbindelse blev der taget røntgen, og det blev noteret, at det ikke var muligt at finde rodkanalen. Den 4. maj 2016 henvendte patienten sig, da hun havde tabt kronen på tanden. Der blev igen taget røntgen, og det blev noteret, at der var rodspidsbetændelse samt begrænset mængde tandsubstans. Tanden blev derfor fundet ikke bevaringsværdig og trukket ud samme dag. Den 10. maj 2016 blev der udleveret en smileprotese som erstatning for tanden +1.

Patienten søger nu om erstatning for mistet tand og smileprotese samt implantat, herunder godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. august 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen af 3. november 2014 viser tanden +1 behandlet med en rodfyldning, som ikke var tæt eller homogen. Der ses rodspidsbetændelse på tanden, og patienten blev informeret om, at der var behov for en rodbehandling. Desuden dokumenterer røntgen af 4. maj 2016, at rodspidsbetændelsen var blevet større, og at der var begrænset mængde resttandsubstans tilbage.

Tryg fandt videre, at det ikke fremgår, hvorfor behandlingen med rodbehandling og eventuelt en kirurgisk rodbehandling i 2014 ikke blev gennemført, men på baggrund af materialet kan det vurderes, at dette skyldtes økonomiske og/eller helbredsmæssige årsager.

Tryg fandt herefter, at tanden +1 kunne behandles med succesfuldt med en omgørelse af rodbehandlingen i 2014, eventuelt i kombination med en kirurgisk rodbehandling. En sådan behandling havde med overvejende sandsynlighed medført, at rodspidsbetændelsen ikke voksede til et omfang, som medførte tab af tanden.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at tanden i maj 2016 blev taget ud, skyldes forhold hos patienten selv i form af en ubehandlet rodspidsbetændelse og ikke behandlingen hos tandlægen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. august 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden +1 kunne have været lavet om i 2014 under samme forudsætninger som forud for den oprindelige rodbehandling, som det blev anbefalet af tandlægen ifølge journalen den 4. december 2014. Denne behandling blev imidlertid ikke foretaget, og tanden mistes derfor som følge af grundlidelsen rodspidsbetændelse og den manglende behandling heraf.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.