Skip to content

3795-18

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Nuværende behov for behandling er en følge af grundlidelsen, caries. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Nuværende behov for behandling er en følge af grundlidelsen, caries. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig kvinde, der ønskede behandling hver 3. måned på grund af tandsten. Den 17. september 2012 blev tanden 5+ behandlet med en plastfyldning, da fyldningen var knækket. Der blev desuden noteret obs for caries i tanden 4+. Den 17. januar 2013 blev tænderne renset, hvilket blev gentaget den 15. april 2013. Patienten var igen til undersøgelse den 20. august 2013, hvor der blev udført en tandrensning. Den 9. maj 2014 blev der taget røntgen og ifølge journalen var der dyb caries i tanden +8 og rodspidsbetændelse ved tanden -6. Der blev ordineret antibiotika og aftalt kontrol 2 uger senere. Den 26. maj 2014 blev tanden +8 trukket ud og den 11. juni 2014 blev tanden 6+ behandlet med en plastfyldning på grund af en knækket fyldning. Den 28. maj 2015 blev tanden 6+ behandlet med fyldningscement, hvilket blev gentaget den 8. september 2015. Tanden 7- blev behandlet med en plastfyldning den 23. oktober 2015 på grund af caries og den 19. november 2015 blev der konstateret caries i tanden -8. I den forbindelse blev der taget røntgen og udtrækning af tanden blev drøftet. Den 27. november 2015 henvendte patienten sig for plastbehandling af -8. Røntgen fandtes at vise dyb caries i tanden og patienten blev anbefalet udtrækning af tanden. Patienten henvendte sig herefter til en ny tandlæge den 7. januar 2016 vedrørende tanden -8. Der blev taget røntgen af tænderne -6,8 og konstateret dyb caries i tanden -8 og opløsning af rodspidsknoglen ved -6. Desuden blev der taget røntgen af tanden 6+, som ikke fandtes at vise sygdomstegn. Patienten blev herefter henvist til en specialtandlæge for behandling af tænderne -6,8. Den 13. januar 2016 blev der på sammenbidsrøntgen konstateret behandlingskrævende caries i tænderne 5,4+1 og 8-. Tanden 4+ blev derfor behandlet med en plastfyldning den 20. januar 2016, mens der blev foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden -6 og udtrækning af tanden -8 hos en specialtandlæge den 12. februar 2016. Den 7. april 2016 blev tanden -6 rodfyldt og tanden -1 blev behandlet med en plastfyldning. Den 24. oktober 2016 blev tanden 5+ behandlet med en plastfyldning på grund af caries og tanden 6+ blev præpareret til krone. Den 9. november 2016 blev tanden 8- trukket ud og der blev cementeret en krone på tanden 6+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. november 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen af 9. maj 2014 viser dybt hul ved tanden +8 og rodspidsbetændelse ved tanden -6. Patienten fik ordineret antibiotika mod rodspids-betændelse og tanden -8 blev trukket ud. Efterfølgende er der ingen henvendelse omkring smerter ved tanden -6, før det i januar 2016 blev konstateret, at der var opløsning af knoglen.

Tryg fandt derfor, at behandlingen af tanden -6 hos en specialtandlæge er behandling af selve grundlidelsen, rodspidsbetændelse.

Tryg fandt videre, at udviklingen af huller i tænderne +8 og -8 med overvejende sandsynlighed skyldes patientens manglende renhold af den bageste tandflade, fordi området er svært tilgængeligt for tandbørstning. Desuden ses netop denne tandflade ofte tildækkes af slimhinden som en optrukket hætte.

Tryg fandt derfor, at valget af behandling, tandudtrækning, er en normal behandling ved huller i visdomstænder, fordi forebyggelsen af fornyet hul i denne tandflade er udsigtsløs på grund af mundens anatomi. Behandlingen i form af tandfjernelse kunne være sket på et tidligere tidspunkt, men behandlingernes karakter er uændret, og derfor er det blot en udskudt behandling af grundlidelsen.

Tryg fandt endvidere, at hullet i 4+ med overvejende sandsynlighed har været behandlingskrævende tidligere end behandling sker hos ny tandlæge den 20. januar 2016. Behandlingen i form af renboring og fyldningsbehandling er dog den samme, som hvis man på et tidligere tidspunkt havde diagnosticeret hullet.

Tryg fandt desuden, at behovet for kronebehandling af tanden 6+ skyldes selve tandens svækkelse efter en rodbehandling og ikke behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at behandling af tanden 5+ med en plastfyldning er en fornyelse af en fyldning og behandling af grundlidelse, caries. Fjernelsen af tanden 8- har været behandling af grundlidelsen, hul og ikke en følge af behandlingen eller mangel på samme hos tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 27. november 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den behandling, der nu er udført, svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført som følge af grundlidelsen, caries. Det forhold, at behandlingerne ikke er blevet lavet tidligere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.