3871-18

Beskrivelse:

Behov for ny brobehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig kvinde, der den 26. juli 2016 fik fjernet tænderne 8,6,5- hos den behandlende tandlæge. Patienten blev herefter henvist til anden tandlæge den 10. august 2016 for implantatbehandling. Patienten blev derfor undersøgt den 10. august 2016 hos tandlægen med henblik på implantatindsættelse i regio 7- og 5-. Den 22. november 2016 tog den behandlende tandlæge røntgenbilledet af de isatte implantater i regio 7- og 5- og den 5. januar 2017 blev der taget aftryk til implantatbro, som blev cementeret den 12. januar 2017. Den 15. februar 2017 henvendte patienten sig igen, da hun følte, at der sad cement på indersiden for 7-. Der blev derfor glattet på overgangen mellem implantat og kronedel, hvilket patienten syntes hjalp. Patienten syntes desuden, at broen spændte, men blev informeret om, at dette ikke kunne forekomme ved implantater. Den 19. maj 2017 blev det noteret, at patienten følte, at implantatbroen var rug på indersiden. Det blev derfor søgt at glatte, hvilket patienten syntes hjalp. Patienten henvendte sig igen den 31. juli 2017, da hun synes, at der var en pressende fornemmelse ved broen. Oralt sås intet abnormt, men det blev besluttet at forsøge med antibiotika. Den 4. oktober 2017 blev patienten se af anden tandlæge med henblik på vurdering af implantaterne. Der blev taget røntgen og noteret, at der var en irritation af kindslimhinden ud for implantatbroen. Det blev konstateret, at muligheden for tilstrækkelig renhold omkring broen var mangelfuld, og at der var tab af knogle ved regio 5-. Patienten blev derfor henvist til en specialtandlæge, som ved undersøgelse den 12. oktober 2017 optog panoramarøntgen i højre side af munden. Det blev konstateret, at broen på implantaterne i regio 7- og 5- fyldte meget ud mod kinden. Desuden var der tab af knogle ved implantatet regio 5- og implantatet kunne ikke bevares. Det blev desuden noteret, at hvis der skulle isættes implantater igen, skulle der foretaget knogleopbygning forud herfor samt genetablering af tandkødet i tilstrækkelig kvalitet til implantatisættelse.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling, som er blevet meget bekostelig.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. maj 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen af 11. august 2016 dokumenterer, at tænderne 8-,7-,6.,5-,4- mangler, samt at der er tab af tandbærende knogle omkring flere af de øvrige tænder og rodspidsbetændelse på tanden -6. Røntgen den 22. november 2016 viser, at der er tab af knogle omkring implantatet ved regio 5-. Røntgen den 20. januar 2017 viser, at knogletabet omkring implantatet er øget. Røntgen den 12. oktober 2017 dokumenterer, at der er tab af knogle omkring implantatet regio 5- Det er noteret, at implantatet regio 5- ikke kan bevares. Det er usikkert, om implantatet regio 7- kan bevares.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandlinger. Det betyder, at patienten kan få nye implantater, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. maj 2018.

Nævnet finder, at brobehandlingen regio 5- til 7- kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige brobehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den oprindelige behandling skal nævnet henvise patienten til at gøre sit eventuelle krav gældende over for tandlægen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for patientklager, som nu varetager behandlingen heraf i stedet for Regionstandlægenævnet.

Nævnet har behandlet sagen inden modtagelsen af patientens e-mail af 30. september 2018.