3877-18

Beskrivelse:

Implantatbehandling og efterfølgende behov for knogleopbygning. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 78-årig kvinde, der den 4. november 2010 fik isat implantater i regio 6- og 5-. Efterfølgende blev stingene fjernet den 11. november 2010 og ifølge journalen oplyste patienten, at hun havde føleforstyrrelse ved læbe og hage. Den 16. november 2010 var føleforstyrrelsen ændret og patienten blev derfor henvist til en nærmere udredning. Den 17. februar 2011 blev der taget aftryk til implantatkroner regio 6- og 5- og den 2. marts 2011 blev abutments samt kroner monteret på implantaterne. Patienten var efterfølgende til undersøgelser den 10. oktober 2011, den 26. juni 2012, den 5. marts 2013, den 5. november 2013, den 11. august 2014 og den 14. april 2015, hvor hun blev instrueret i at opretholde tilstrækkelig mundhygiejne. Der blev i øvrigt ikke noteret forhold ved implantaterne 6- og 5-. Den 15. december 2015 blev der konstateret betændelse ved implantaterne og der blev taget røntgen, som viste tab af implantat-bærende fæste. Implantatkronerne blev herefter korrigeret, således at patienten kunne optimere sin mundhygiejne. Den 12. januar 2016 blev der noteret pus og blødning ved implantat 5-, og at mundhygiejnen skulle forbedres. Ved undersøgelse den 23. februar 2016 var der ingen bedring og patienten blev informeret om, at tilstanden skulle behandles ved et kirurgisk indgreb. Der blev derfor foretaget en kirurgisk parodontalbehandling den 4. april 2016, hvor betændelsesvæv og tandsten blev fjernet. Desuden blev implantatoverfladerne renset med klorhexidin/ gaze. Den 12. april 2016 blev trådene fjernet, og der blev konstateret pæn heling. Patienten blev desuden instrueret i renhold med mellemrumsbørster. Patienten oplyste ved en undersøgelse den 10. maj 2016, at hun følte, at der var infektion ved implantaterne. Der blev registreret pusflod, hævelse og rødme og patienten blev instrueret i mere intensiv brug af mellemrums-tandbørster samt brug af klorhexidin. Den 24. maj 2016 blev der taget røntgen, som fandtes at vise yderligere fæstetab ved implantatet 6-. Ved kontrol den 14. juni 2016 var der stadig pusflod fra implantatet 6-, og patienten blev instrueret i at fortsætte den intensive renholdelse og brug af mellemrumstandbørster. Den 23. august 2016 var der ikke længere pusflod fra implantatet 6- og fæstetabet var uændret. Patienten henvendte sig akut den 3. november 2016, da tilstanden ved implantaterne 6- og 5- var forværret. Der blev konstateret store mængder af pus fra især 6- og patienten blev derfor anbefalet fjernelse af implantatet 6-. Herefter afvente, om der kunne ske heling ved implantat 5-. Den 18. november 2016 blev det forsøgt at fjerne implantatet 6- uden held på grund af smerter. Det blev desuden konstateret, at der kun var knoglevæv ved den bagudvendende del af implantatet 6- og der blev ordineret antibiotika. Patienten blev herefter henvist til anden tandlæge, som den 8. december 2016 fjernede implantatet 6- under operation. Der blev i den forbindelse konstateret betændelse ved både implantatet 6- og implantatet 5-, men patienten ønskede kun implantatet 6- fjernet. Den 13. december 2016 blev trådene fjernet og det blev noteret, at patienten nu også ønskede implantatet 5- fjernet. Ifølge journalen fra den 3. januar 2017 gav patienten udtryk for, at behandlingen kunne have været bedre eller anderledes, hvorfor patienten blev informeret om muligheden for at klage. Den 21. februar 2017 blev implantatet 5- fjernet af anden tandlæge. I den forbindelse blev patienten informeret om, at årsagen til betændelsen omkring implantatet formentlig skyldtes, at der var ringe mængde fastbundet tandkød. Den 27. februar 2017 blev trådene fjernet og patienten oplyste, at hun havde en sovende/ bedøvet fornemmelse i hagen. Ifølge journalen fra den 14. marts 2017 var føleforstyrrelsen aftagende og patienten kunne mærke prik med en sonde. Den 29. juni 2017 blev det noteret, at føleforstyrrelsen var forværret og patienten gav udtryk for sin frustration over den mislykkede implantatbehandling og føleforstyrrelsen. Patienten blev informeret om, at fornyet implantatbehandling ikke var mulig på grund af de anatomiske forhold.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén, eventuel erstatning for udgifterne til nye tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. april 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1 og § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen vedrørende implantaterne 6- og 5- hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen fra 4. november 2010 viser, at implantaterne er placeret bedst muligt og med fuld knoglestøtte.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at der ca. 5 år efter implantatisættelsen opstår knogletab, ikke skyldes forhold ved implantatbehandlingen eller den opfølgende diagnostik og behandling af implantaterne. Den opfølgende behandling har således også været bedst mulig.

Tryg fandt videre, at patienten senest et år efter føleforstyrrelsen opstod i november 2010 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten den 16. november 2010 blev henvist til anden tandlæge for at blive udredt for føleforstyrrelse, og at Codan den 23. februar 2012 tog stilling til, om patienten havde varige føleforstyrrelse, der gav ret til godtgørelse. Forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg. Anmeldelsen er først modtaget den 13. juli 2017, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skaden. Patientens krav er derfor forældet.

Tryg fandt videre, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Hvis patienten mener, at føleforstyrrelsen fra 2010 er forværret i 2017, vurderes dette ikke at skylde behandlingen hos tandlægen, da patienten klagede over føleforstyrrelser efter anden tandlæge fjernede implantatet 5-. Hvis patienten ønsker behandlingen hos anden tandlæge vurderet, skal der foretages en ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. april 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantatbehandlingen regio 6,5- og den opfølgende behandling har været bedst mulig under de givne omstændigheder. Det forhold, at der senere opstod behov for knogleopbygning, er derfor ikke en følge af den udførte behandling, men en følge af forhold ved patienten selv.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Hvis patienen mener, at føleforstyrrelsen er blevet forværret som følge af fjernelsen af implantatet 5- og ønsker en stillingtagen til, om der er sket en erstatningsberettigende skade som følge heraf, skal patienen anmelde dette forhold til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, idet behandlingen er udført af en anden tandlæge.

I den forbindelse bemærkes det i øvrigt, at Codan den 31. maj 2011 og 23. februar 2012 traf afgørelser om behandlingen foretaget den 4. november 2010.