3895-18

Beskrivelse:

Behov for ny rodbehandling. En behandling, der ikke er lykkedes. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig kvinde, der henvendte sig den 14. april 2009, da tanden -6 var knækket. Der blev taget røntgen, som viste, at der var opstået betændelse ved tandens rodspidser. Ifølge journalen blev patienten informeret om, at betændelsen kunne blusse op, således at der var behov for en kirurgisk rodbehandling af tanden. Tanden blev herefter bygget op i plast. Den 1. maj 2009 blev der taget aftryk til krone, som blev cementeret den 22. maj 2009. Ved undersøgelse den 23. december 2009 var kronen løs og blev recementeret, hvilket igen var tilfældet den 17. februar 2011. Patienten henvendte sig den 27. marts 2015, da der havde været en bule ved tandkødet på indersiden af kæben ved regio -6. Bulen var nu væk, men tandkødet flappede lidt. Ifølge journalen var der ingen symptomer fra tanden og patienten blev informeret om, at der kunne være tale om kronisk rodspidsbetændelse. I så fald ville der være behov for kirurgisk rodbehandling, hvorfor patienten skulle henvende sig igen, hvis bulen kom igen. Den 13. november 2015 blev der taget røntgen og det blev noteret, at prognosen fra tanden var ringe. Man ville dog forsøge med en revision af rodbehandling hurtigst muligt. Der blev herefter påbegyndt revision af den eksisterende rodbehandling den 1. december 2015, som blev afsluttet den 18. december 2015 med en rod- og plastfyldning. Den 24. juni 2016 blev plastfyldningen i tanden lavet om på grund af kant. Ifølge journalen fra den 1. marts 2017 viste røntgenbillede, at der var heling mellem tandrødderne, men at der fortsat var betændelse ved rodspidserne. Den 2. marts 2017 blev det noteret, at en specialtandlægen skulle konsulteres med henblik på en vurdering. Ifølge journalen fra den 10. marts 2017 kunne specialtandlægen ikke udtale sig uden at have et nyt røntgenbillede.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. maj 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at skaden skyldes grundlidelsen, hul, som var tilstede, inden patienten fik foretaget behandling ved tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at journal og røntgenbilleder dateret den 14. april 2009 viser, at der var betændelse ved rodspidserne ved tanden -6. Tanden blev opbygget og restaureret med kronebehandling. Den 13. november 2015 var der sket en opblussen af rodspidsbetændelsen og den 1. december 2015 blev der påbegyndt revision af en eksisterende rodbehandling.

Tryg fandt videre, at røntgen af 18. december 2015 påviser homogen og tæt rodfyldning. Røntgen af 1. marts 2017 er ikke fremlagt, men er beskrevet med, at der er heling mellem tandens rodspidser, men stadig betændelse ved tandens rodspidser.

Tryg fandt herefter, at selv om en rodbehandling udføres bedst muligt, er der ikke sikkerhed for, at behandlingen lykkedes. Dette skyldes forhold ved tandens rodspidser, hvor der hyppigt findes bi-rodkanaler, som det ikke er muligt at foretage udrensning af grundet størrelsen på disse. Det betyder, at vævet falder hen og medfører betændelse ved rodspidserne.

Tryg fandt derfor, at det opståede behov med overvejende sandsynlighed er opstået grundet grundlidelsen af hul og følger herefter. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. maj 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behovet for behandling af tanden -6 er en følge af grundlidelsen, caries og den nødvendige behandling heraf. Det forhold, at rodbehandlingen måtte laves om efter kronebehandlingen, er en følge af grundlidelsen, som det ikke er lykkedes at behandle i første omgang. Det forhold, at en behandling må laves om, fordi den ikke er lykkedes, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

I øvrigt bemærkes det, at der ses tegn på radiologiske forandringer ved tanden -7, som bør udredes nærmere af patientens tandlæge.