3973/19

Beskrivelse:

Behov for ny rodbehandling. En behandling, der ikke lykkedes og omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 32-årig mand, der den 19. februar 2015 fik behandlet tanden 1+ med fyldning. Den 7. april 2015 blev tanden slebet, da den skulle restaureres med en krone. Kronen blev herefter cementeret på tanden den 20. april 2015 og igen den 10. august 2015. Den 2. juni 2017 blev der klinisk konstateret revnedannelse i tanden, og røntgenbillede fandtes at vise mulig rodspidsbetændelse. Det blev i den forbindelse vurderet, at tandnerven stadig var til at redde. Ifølge journalen fra den 8. juni 2017 kunne der ikke længere ses revnedannelse. Tanden blev dog rodbehandlet og kronen blev cementeret igen.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter samt for fremtidige udgifter til en holdbar løsning.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. oktober 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at ifølge journalnotatet fremgår det, at der kunne ses revnedannelse ved tanden 1+ den 2. juni 2017, hvor der ved konsultation den 8. juni 2017 ikke længere sås en revnedannelse.

Tryg fandt herefter, at det forhold, at en tand efter en kronebehandling, må rodbehandles, ikke i sig selv er en erstatningsberettigende skade. En komplikation af den type indtræder i ca. 10% af tænder, der har påsat en krone. Det er ligeledes ikke afgjort, at rodbehandlingen skyldes kronen, men det kan ligeledes være tandens oprindelige lidelse i form af knækket tand, hvilket har medført behov for behandling.

Tryg fandt videre, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få påsat kronen på samme betingelser, uden at det vil have en negativ påvirkning af hans tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen

for Patientklager.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 22. oktober 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden 1+ har kunnet laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige rodbehandling. Det forhold, at en behandling ikke lykkedes i første omgang, så behandlingen skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.