3987/19

Beskrivelse:

Parital perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 41-årig kvinde, der den 3. marts 2009 fik indledt rodbehandling af tanden 6- på grund af rodspidsbetændelse. Rodbehandlingen blev afsluttet den 28. april 2009 med en rod- og plastfyldning. Desuden blev der taget kontrolrøntgen. Den 9. oktober 2009 blev det aftalt, at tanden skulle forsynes med en stiftopbygning og eventuelt krone på grund af symptomer i form af tyggeømhed. Tanden blev derfor forsynet med to rodstifter og en plastisk opbygning den 2. december 2009, og der blev taget kontrolrøntgen. Den 18. januar 2010 blev tanden præpareret til krone, og den 29. januar 2010 blev kronen cementeret på tanden. Den 17. maj 2010 blev der aflastet ved 6-. Ifølge journalen fra den 18. juni 2014 var der lidt murren ved tanden 6- og den 16. marts 2015 blev der røntgen på grund af fortsat murren, som fandtes at vise intet abnormt. Den 21. marts 2016 blev det noteret, at patienten var nervøs for, om der var betændelse ved tanden. Det blev konstateret, at der var hård kontakt, hvorfor der blev aflastet ved tanden 6-. Desuden blev det noteret, at patienten blev anbefalet at afvente resultatet over de næste 6-8 uger. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 6. maj 2016 på grund af en fistel ved tanden 6-. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise betændelse ved tanden og mulig rodfraktur. Patienten blev derfor anbefalet at få tanden fjernet og erstattet med implantat. Den 21. maj 2016 blev patienten set af en tredje tandlæge med henblik på revision af rodbehandlingen i tanden 6- på grund af insufficient rodbehandling med for korte rodfyldninger. Røntgen fandtes at vise rodspidsbetændelse og ved oplukning skete der en lille perforation. Desuden blev der konstateret en lille perforation i mesiofaciale kanal. Den 26. maj 2016 var kronen tabt, og der blev igen taget røntgen, som fandtes at vise en meget spinkel resttand, som ikke var bevaringsværdig. Desuden var der perforationer. Tanden blev herefter fjernet den 27. juni 2016.

Patienten søger nu om erstatning for de afholdte udgifter samt for udgifterne til implantat regio 6-.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. januar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden 6- som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt på baggrund af journal og røntgen, at der er intet, som tyder på, at rodbehandling af tanden 6- ikke blev udført i overensstemmelse med erfaren specialist-standard. Der blev anvendt gummiskørt og rodfyldningerne var homogene og tætte med tilstrækkelig længde. Tanden 6- mistes derfor med overvejende sandsynlighed ikke på grund af selve rodbehandlingen.

Tryg fandt videre, at for så vidt angår behandlingen med stiftudboringen dokumenterer røntgen fra 2. december 2009 rodboret i den bagerste rod på tanden 6-. Spidsen af boret har intim kontakt med rodoverfladen. Desuden blev det den 21. maj 2016 noteret, at der var gennembrydninger i tanden. Der opstod således en gennembrydning i forbindelse med stiftudboring af tanden 6- den 2. december 2009.

Tryg fandt herefter, at den erfarne specialist havde sørget for, at rodens anatomi var respekteret i forbindelse med stiftudboringerne, således at der ikke var sket skævboring, der gennembrød rodoverfladen. Herefter skulle rodstifterne være monteret i rodens ”komfortzone”. Dette havde sikret vedhæftning for en krone uden negative konsekvenser. Ved denne fremgangsmøde havde man med overvejende sandsynlighed undgået gennembrydning og tab af tanden til følge.

Tryg fandt videre, at røntgen af 18. december 2013 dokumenterer begyndende betændelse mellem rødderne på tanden 6-. Desuden dokumenterer røntgen af 16. marts 2015 betændelse med tab af tandbærende knogle mellem rødderne på tanden 6-.

Tryg fandt herefter, at tilstedeværelsen af bakterier i gennembrydningen er årsagen til udvikling af betændelse mellem rødderne på tanden 6-. Den erfarne specialist havde sørget for, at gennembrydning og betændelsen var diagnosticeret den 18. december 2013 eller lige efter, hvorefter der var indledt behandling med udtagning af tanden 6-. Ved denne fremgangsmåde havde man med overvejende sandsynlighed undgået tab af tandbærende knogle og følgerne heraf.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til udtagning af tanden 6- eventuel knogleopbygning og implantat, abutment og krone ved området ved tanden 6-. Der vil dog skønsmæssigt blive fratrukket 7.500 kr. svarende til den udgift, patienten har haft til stiftopbygning og krone, da tandarbejdet ikke har været udført efter almindelig anerkendt standard. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 25. januar 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra 2009 viser, at tanden 6- allerede forud for den udførte behandling i 2009 var en stærkt svækket tand. Tanden 6- mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge heraf og ikke som følge af den udførte tandbehandling.

Det bemærkes videre, at der ikke ses at være tegn på, at der er sket en gennembrydning af roden i forbindelse med udboringen til stift, og at de efterfølgende tegn på betændelse ikke ses at være lokaliseret til det område, hvor stiften burde være tættest på rodoverfladen.

Den af Tryg tilkendes ret til erstatning er derfor bortfaldet.