4034/19

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 27-årig mand, der henvendte sig hos tandlægen den 27. oktober 2009 efter at have været udsat for et traume. Det blev konstateret, at tanden 2+ var knækket under tandkødsniveau og der blev derfor aftalt rod-, opbygning og kronebehandling af tanden. Tanden blev derfor rodbehandlet den 2. december 2009, og den 8. december 2009 blev tanden behandlet med en stift og en plastisk opbygning. Den 23. december 2009 blev der cementeret en krone på tanden. Den 12. juni 2012 blev der taget røntgen af tanden 2+, hvor der blev konstateret apikal opklaring og for kort rodfyldning i begge kanaler. Patienten blev derfor henvist til rodresektion den 3. august 2012. Der blev derfor foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden den 26. september 2012 ved specialtandlæge, og den 13. november 2012 blev tanden restaureret med en ny krone. Den 19. august 2013 var kronen løs på tanden og blev recementeret. Ifølge journalen fra den 13. maj 2014 var kronen igen løs, og det blev aftalt, at der skulle laves en ny stift, plastisk opbygning og krone med god retention under garantien. Den 3. juni 2014 blev det noteret, at stiften var knækket i tanden, og der blev forsøgt udboring til ny stift samt fremstillet en ny stiftopbygning. Der blev herefter cementeret en ny krone på tanden den 27. juni 2014. Patienten henvendte sig igen på klinikken den 8. februar 2018, da kronen igen var løs. Ny tandlæge konstaterede, at der var en meget kort stift på kronen og at udboringen var meget bred. Desuden sås der en revne distofacialt, og der blev taget røntgen. Patienten blev informeret om, at tanden ikke kunne bevares, og at der burde laves et implantat. Tanden blev derfor trukket ud og erstattet med implantat den 6. juli 2018.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. januar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden 2+ blev rodbehandlet den 2. december 2009 og røntgen samme dag viste tanden 2+ som tandrod. Tanden var knækket dybt ned under knogleniveau på fladen mod 1+.

Tryg fandt herefter, at tanden ikke med overvejende sandsynlighed er mistet med årsag i behandlingen, men mere sandsynligt som følge af tandens grundlidelse (dyb fraktur med behov for rodbehandling og senere rodspidsbetændelse).

I den forbindelse fandt Tryg, at røntgen fra den 2. december 2009 tydeligt viste, hvor tanden var knækket. Det var som følge af frakturen ikke muligt at opnå det nødvendige ringgreb om tandstubben. Dette blev bekræftet ved røntgen den 12. juni 2012, der viste den først fremstillede krone nåde et stykke ned i roden.

Tryg fandt videre, at da tanden senere måtte kirurgisk rodbehandles, opstod der en yderligere svækkelse af roden. Klinisk foto den 9. februar 2018 bekræftede en rodfraktur i tanden 2+ og dermed grundlag for udtrækning af tanden.

Tryg fandt således, at tanden 2+ mistes med årsag i frakturen (grundlidelse) og ikke en følge af tandbehandlingen.

Spørgsmål om eventuelt tilbagebetaling af honorar for behandlingerne med rodfyldning, opbygninger og kroner er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingerne. Ved enighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. januar 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden 2+ allerede i 2009 fremstod med en fraktur, som strakte sig flere millimeter under knogleniveau. Tandens prognose var derfor tvivlsom allerede inden behandlingens start, og tanden mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge frakturen. Det forhold, at der alligevel blev udført en behandling, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den udførte behandling skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingen, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. Ved uenighed har De mulighed for at indbringe sagen for Styrelsen for Patientklager.