Skip to content

4103/19

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Indikation for udtrækning af tænder og behandling med bro. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Indikation for udtrækning af tænder og behandling med bro. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

: Sagen drejer sig om en 79-årig mand, der henvendte sig den 30. november 2017, da tanden 2+ var knækket. Der blev taget røntgen af tænderne 3,2,1+1,3 og i ifølge journalen blev der aftalt brobehandling, hvilket patienten accepterede. Tænderne 2,1+1 blev derfor trukket ud samme dag, og tænderne 3+3 blev præpareret til bro. Herefter blev der monteret en midlertidig bro. Den 20. december 2017 blev den endelige bro cementeret. Ifølge journalen fra den 9. januar 2018 kontaktede patienten tandlægen telefonisk, da han ikke var enig i den udførte behandling, og da han havde mistet en dyr diamant, som sad i én af de tænder, der var blevet fjernet. Patienten ville derfor ikke betale for regningen.

Patienten søger nu om erstatning for fejlbehandling, skadesudbedrende behandling, diamant samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillede fra den 30. november 2017 viser, at tanden 2+ var knækket i tandhalsen og fremstod med 75% tab af knoglefæste. Desuden viser røntgenbilledet, at tanden 1+ havde 50% fæstetab og en større rodspidsbetændelse. Tanden +1 fremstod med næsten totalt tab af fæste.

Tryg fandt således, at tænderne 2,1+1 ikke fremstod som bevaringsværdige tænder, hvorfor det var relevant, at disse blev fjernet den 30. november 2017.

Tryg fandt herefter, at det var fagligt relevant og i overensstemmelse med gældende retningslinjer på området, at der blev tilbudt behandling med bro, som patienten den 30. november 2017 accepterede og samtykkede til.

Tryg fandt dermed, at brobehandlingen var behandling af den grundlidelse, som patienten blev behandlet for den 30. november 2017, fæstetab af tænderne 2,1+1 samt større rodspidsbetændelse. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tryg fandt dog, at det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt patienten har mistet en diamant i forbindelse med behandlingen den 30. november 2017. Såfremt patienten mistede en diamant i forbindelse med behandlingen, vil der dog ikke være tale om en skade i erstatningsmæssig forstand, idet det ikke har haft en negativ konsekvens eller et øget behandlingsbehov for patientens tænder. Den mistede diamant vil alene udgøre et økonomisk tab, som efter loven ikke er erstatningsberettigende.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 29. maj 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at røntgenbillede af 30. november 2017 viser, at tænderne 2,1+1 var stærk svækkede og dermed ikke bevaringsværdige som følge af grundlidelserne, rodspidsbetændelse, parodontitis og fraktur. Der var derfor indikation for udtrækning

af tænderne samt erstatning heraf med en bro i regio 3+3.

 

For så vidt angår eventuelt tab af en diamant er der alene tale om et formuetab og ikke en skade i lovens forstand. Det falder udenfor nævnets kompetence at tage stilling til sådanne formuetab.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk.