Skip to content

4119/19

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Brobehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig mand, der den 19. november 2013 fik konstateret caries og infraktion i tanden +2. Desuden blev det noteret, at implantatet i regio +6 var løs. Patienten henvendte sig den 6. juni 2017 med en knækket bro i overkæbefronten. Der blev taget røntgenbillede og noteret, at der skulle sættes en krone på tanden 1+. Desuden skulle tanden +1 erstattes med implantat. Der blev derfor den 17. juni 2017 isat et implantat i regio +1 samt taget røntgen. Ifølge journalen var der planlagt kronebehandling af tanden 1+ den 28. september 2017, men da der var ømhed fra tanden og røntgen fandtes at vise kort rod, blev patienten anbefalet fjernelse af tanden 1+ samt implantatet i regio +1. Herefter skulle der laves en bro til erstatning af tænderne 1+1 med 2+2 som bropiller. Patienten var dog ikke interesseret i fjernelse af implantatet, selv om det ikke skulle bruges. I den forbindelse blev patienten informeret om, at det ikke kunne anbefales. Der blev herefter indledt brobehandling på tænderne 2+2 den 2. oktober 2017, hvor tanden 1+ blev fjernet. Den 23. oktober 2017 blev der cementeret en bro på tænderne 2+2. Patienten henvendte sig igen den 26. oktober 2017 på grund af ømhed fra tanden 2+ ved sammenbid. Der blev konstateret fordybede tandkødslommer omkring tanden, som blev renset. Den 1. november 2017 blev tandkødslommerne renset igen. Patienten henvendte sig igen den 14. november 2017 med ømt tandkød svarende til broen. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise tab af tandbærende knogle omkring tanden +2. Desuden blev det noteret, at implantatet +1 var løs, hvorfor broen også var løs. Patienten blev igen opfordret til fjernelse af implantatet regio +1, og det blev vurderet, at tanden +2 måtte fjernes og ny behandling foretages. Ifølge journalen fra den 20. november 2017 blev patienten informeret om, at implantatet regio +1 samt tanden +2 skulle fjernes, hvorefter der skulle foretages en ny behandling uden beregning. Det blev i den forbindelse noteret, at patienten ikke ønskede behandling, og at han ville have sine penge tilbage. Det betalte honorar blev derfor returneret. Efterfølgende henvendte patienten sig til en anden tandlæge, som den 12. december 2017 tog røntgenbilleder, der fandtes at vise tab af tandbærende knogle omkring implantatet regio +1 samt ved tanden +2. Patienten blev derfor informeret om, at implantatet regio +1 burde fjernes, og at broen også mistes. Desuden var prognosen for tanden +2 dårlig.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at broen i overkæbefronten knækkede den 6. juni 2017. Røntgenbillede af samme dato dokumenterer, at tanden 1+ ikke kunne restaureres med en krone på grund af tab af tandsubstans. Desuden dokumenterer røntgenbillede også, at tanden +2 var tabt, da tanden havde en lille og spinkel rod med tab af tandbærende knogle og med rodspidsbetændelse.

Tryg fandt videre, at der blev indledt brobehandling på tænderne 2+ og +2 den 2. oktober 2017, og at broen blev monteret den 23. oktober 2017. Desuden dokumenterer røntgenbillede af 14. november 2017, at der var betydeligt tab af knogle omkring implantatet i området ved tanden +1 samt omkring tanden +2.

Tryg fandt herefter, at tanden 2+ (rettelig +2) med overvejende sandsynlighed mistes med årsag i grundlidelsen, tab af knogle, caries og følgetilstande hertil. Tabet af tanden +2 har dermed ikke årsag i behandlingen med stift og bro.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for brobehandlingen er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 9. maj 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at den oprindelig udførte brobehandling er udført bedst muligt under de givne omstændigheder, idet det fremgår af journalen, at De ikke ønskede implantatet i regio +1 fjernet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at røntgenbilleder fra den 6. juni og 17. juni 2017 ikke viser patologiske forhold bortset fra roden 1+, og at implantat-behandlingen regio +1 er udført på korrekt indikation. At holdbarheden af behandlingen ikke har levet op til Deres forventninger, er ikke en skade i lovens forstand, men en sag mellem tandlægen og Dem, som vi i øvrigt har bemærket, at der er taget hånd om.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.