4155/19

Beskrivelse:

Behov for ny tandreguleringsbehandling. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse, men med en ændret begrundelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 15. oktober 2010 henvendte sig hos tandlægen med løs retainer på tænderne 1+1. Retaineren blev herefter recementeret. Den 21. marts 2011 blev retaineren seponeret, da det blev vurderet, at der manglede plads på grund af recidiv fra tidligere behandling. Patienten skulle derfor i stedet behandles med en aftagelig bøjle, hvorfor der blev taget aftryk hertil. Den 28. marts 2011 blev der aftagelige bøjle udleveret og patienten blev instrueret i brugen af denne. Ved undersøgelse den 8. november 2011 blev det noteret, at der igen var tandstillingsfejl, og muligheden for en ny tandreguleringsbehandling blev drøftet. Ifølge journalen ønskede patienten ikke dette.

Patienten søger nu om erstatning for ødelagt tandsæt incl. godtgørelse for varigt mén. 

1. instans afgørelse:

I brev af 5. august 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at det fremgår af journalmaterialet og patientens bemærkninger til anmeldelsen, at resultatet af den oprindelige tandreguleringsbehandling nu ikke længere er tilstede, og at patienten kan behandles med en fornyet tandreguleringsbehandling.

Tryg fandt herefter, at en tandstilling kan ændre sig gennem hele livet, både hos personer som har modtaget tandreguleringsbehandling, såvel som personer der aldrig har modtaget en behandling. Derfor må det også påregnes, at der er en risiko for en ugunstig ændring af tandstillingen efter afsluttet tandregulering. Holdetråde, som fastmonteres bag på tænder, samt aftagelige holdebøjler bruges til at minimere disse tandstillingsændringer. Dog kan monteringen af en holdetråd ikke medføre en garanti for, at tandstillingen ikke ændrer sig over tid.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på den foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny tandreguleringsbehandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt videre, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand, men derimod alene et økonomisk tab. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 5. august 2019, men med en ændret begrundelse.

Nævnet finder, at patienten allerede i november 2011 vidste eller burde vide, at der eventuelt var sket en skade som følge af behandlingen, idet det fremgår af journalen, at muligheden for en ny tandreguleringsbehandling blev drøftet med patienten.

Ifølge lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1, forældes et krav 3 år efter, at patienten vidste eller burde vide, at der eventuelt var sket en skade omfattet af loven. Da patientens anmeldelse først er modtaget den 14. december 2017, er der gået mere end 3 år fra drøftelsen om en ny tandreguleringsbehandling, og kravet anses derfor for forældet.