4157/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig mand, der den 1. august 2008 fik taget røntgen af tanden -6, som fandtes at vise caries. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, som blev afsluttet den 6. august 2008 med en rod- og plastfyldning. Den 9. marts 2010 blev tanden -6 restaureret med en metal-keramisk krone, som blev recementeret igen den 22. februar 2011. Den 15. november 2011 henvendte patienten sig med henblik på færdiggørelse af rodbehandling af tanden 7+, som var blevet åbnet af anden tandlæge. Tanden 7+ blev herefter udrenset og rodfyldt i 3 rodkanaler. Den 4. april 2012 henvendte patienten sig akut til tandlægen, da kronen på tanden -6 igen var tabt. Der blev taget røntgen, som blev beskrevet med krone/rodfraktur. Det blev noteret, at det ikke var muligt at restaurere tanden -6, da den var knækket ved rodniveau. Tanden -6 er derfor efterfølgende blevet fjernet. Desuden blev der taget røntgen af tanden 7+, som fandtes at vise, at tanden var klar til kronebehandling. Tanden 7+ blev herefter restaureret med en krone den 26. april 2012. Patienten henvendte sig igen akut den 9. januar 2014 på grund af smerter fra 6+. Der blev taget røntgen, som viste dyb caries, og der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden. Den 23. januar 2014 blev rodbehandlingen af tanden 6+ fortsat, og den 17. februar 2014 blev behandlingen afsluttet med rodfyldning i 3 rodkanaler. Desuden blev der taget kontrolrøntgen, som fandtes at vise tætte rodfyldninger ført til rodspidserne. Den 9. oktober 2015 henvendte patienten sig telefonisk på grund af smerter ved tanden 6+. Der blev derfor ordineret antibiotika. Ved kontrol den 27. oktober 2015 blev der taget røntgen af tanden 6+, som viste intet abnormt. Tanden blev dog behandlet med en plastfyldning på grund af defekt fyldning. Desuden blev det noteret, at patienten var smertefri, og at smerterne formentlig havde haft årsag i kæbehulebetændelse, da patienten havde været stærkt forkølet. Patienten henvendte sig igen akut den 14. marts 2016, da tanden 6+ var knækket. Der blev taget røntgen af tanden, hvorefter det blev vurderet, at tanden var klar til krone. Tanden 6+ blev derfor restaureret med en krone den 22. marts 2016. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge på klinikken, hvor der den 11. januar 2017 blev taget røntgen af tanden 6+. Det blev noteret, at der var krone/ rodfraktur samt infraktioner i rødderne og patienten blev derfor henvist til fjernelse af tanden. Den 28. februar 2017 blev der bl.a. taget røntgen af tanden 7+, som fandtes at vise intet abnormt. Der var dog caries, og det blev vurderet, at kronen skulle laves om, da den manglende kanttilslutning var fra, da kronen blev lavet. Den 27. juni 2018 blev der igen taget røntgen af tanden 7+, og der blev konstateret caries under kronen på tanden samt ikke-optimale rodfyldninger. Patienten blev derfor anbefalet omlavning af rod- og kronebehandlingen på tanden 7+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til to implantater samt for udgifterne til en rodbehandling, støbt opbygning og krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. juni 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden -6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenoptagelser fra den 1. marts 2010 dokumenterer, at tanden -6 havde et stort og dybt hul, som strakte sig ned mod røddernes forgrenings-punkt. Tanden blev herefter restaureret med en krone den 9. marts 2010. Desuden dokumenterer journalen, at kronen på tanden -6 var faldet af under 12 måneder efter restaureringen, og kronen måtte således cementeres fast igen den 22. februar 2011. Patientens journal og røntgen optaget den 4. april 2012 dokumenterer endvidere, at kronen på tanden -6 igen var faldet af, og at der var et hul i tanden -6, som strakte sig til røddernes forgreningspunkt. Tanden var ikke længere bevaringsværdig og blev fjernet.

Tryg fandt på denne baggrund, at det er overvejende sandsynligt, at tanden -6 ikke har været renboret inden kronemonteringen den 9. marts 2010, eftersom kronen faldt ud mindre end et år efter isætning. Den manglende renboring har medført, at hul-angrebet i tanden kunne udvikle sig under kronen og forårsage manglende vedhæftning af kronen og svækkelse af tanden på grund af tab af tandsubstans.  

Tryg fandt videre, at erfaren specialiststandard havde været, at der var draget omsorg for fuldstændig renboring af tanden -6 inden restaurering med krone. Herved havde videreudviklingen af hul-angrebet i tanden været undgået, og tanden -6 kunne med overvejende sandsynlighed være bevaret.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling med fjernelse af tanden -6 samt erstatning af denne med bro eller implantat. Der vil dog være fradrag på 5.500 kr. svarende til udgiften til kronebehandling, da dette arbejde ikke har været udført efter almindelig anerkendt standard.

Tryg fandt endvidere, at patienten ikke er påført en skade på tanden 7+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at journalen dokumenterer, at tanden 7+ blev rodbehandlet den 15. november 2011, og at tanden blev restaureret med en krone den 26. april 2012. Desuden dokumenterer røntgen optaget den 28. februar 2012 og den 27. juni 2018, at rodbehandlingen i tanden 7+ ikke var tilstrækkelig, og at kronen ikke sluttede til på tanden. Der var således grundlag for omlavning af rodbehandlingen samt afboring og fremstilling af en ny krone på tanden 7+.

Tryg fandt dermed, at selv om rod- og kronebehandlingen på tanden 7+ muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, fremgår det af sagens oplysninger, at behandlingen på det foreliggende grundlag kan laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det vil sige, at patienten kan få omlavet rodbehandling og monteret en ny krone, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringe hans tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget den samme behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling, eller omgørelse af den tidligere udførte behandling, er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan dette spørgsmål indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke er påført en skade på tanden 6+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var grundlag for rodbehandling af tanden 6+ den 17. februar 2014, fordi der var et stort hul i tanden med kontakt til tandnerven. Rodbehandlede tænder er svækkede og knækker nemmere end ikke-rodbehandlede tænder. Tanden 6+ knækkede den 14. marts 2015 og blev forsøgt restaureret med krone den 22. marts 2013. Tanden 6+ knækkede dog igen den 11. januar 2017 og blev efterfølgende fjernet som følge heraf.

Tryg fandt herefter, at røntgen optaget den 11. januar 2017 dokumenterer, at tanden 6+ på dette tidspunkt fremstod med både en utilstrækkelig rodbehandling med betændelse ved den ganevendende rod, rodspidsbetændelse og brud på tanden.

Tryg fandt i den forbindelse, at rodspidsbetændelse ikke kan være den direkte årsag til det dokumenterede brud på tanden 6+, men det kan derimod den svækkelse, der følger af en selv optimalt udført rodbehandling af en tand være. Bruddet på tanden 6+ kunne således forårsages blot ved en uhensigtsmæssig belastning under funktion eller lignende.

Tryg fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at tabet af tanden 6+ har årsag i forhold ved tanden selv og den heraf følgende nødvendige rodbehandling medførende betydelig svækkelse af tanden. Der kan derfor ikke ydes erstatning for tabet af tanden 6+ i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 4. juni 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgen fra 1. marts 2010 viser dyb caries ned i røddernes delings-punkt på tanden -6. Tanden var derfor allerede tabt på daværende tidspunkt som følge af grundlidelsen dyb caries og ikke som følge af den udførte behandling hos tandlægen.

Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for tab af tanden-6, og den af Tryg tilkendte ret til erstatning er derfor bortfaldet.

Nævnet finder videre, at rod- og kronebehandlingen af tanden 7+ kunne laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige udførte behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til en fornyet rod- og kronebehandling af tanden 7+.

For så vidt angår tanden 6+ tiltrædes Trygs afgørelse med den af Tryg anførte begrundelse.