Skip to content

4215/19

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 34-årig mand, der den 8. august 2016 fik foretaget en udvidet diagnostisk undersøgelse med optagelse af bite wings. I den forbindelse blev det noteret, at der var et stort behandlingsbehov på grund af caries. Den 13. marts 2017 blev der påbegyndt behandling af caries, hvor tanden +3 blev behandlet med fyldning, mens tanden +4 blev rodbehandlet på grund af rodspidsbetændelse samt opbygget i plast. Desuden blev tanden +8 trukket ud på grund af dyb caries. Ved kontrol den 20. marts 2017 blev der noteret pæn heling ved regio +8, og den opbyggede krone på tanden +4 blev poleret på grund af en skarp kant. Patienten henvendte sig igen den 22. januar 2018, hvor der igen blev taget bite wings. I den forbindelse blev der noteret caries i tænderne 8,5,4+4 samt 8,7,6,2-6,8. Der blev herefter foretaget behandling med afpudsning, tandrensning samt givet instruktion i renhold. Den 13. april 2018 blev tanden 5+ gradvis excavering, hvorefter tanden blev opbygget med en midlertidig fyldning. Desuden blev tænderne 4+ og 2- behandlet med plastfyldninger på grund af caries. Patienten henvendte sig igen den 17. januar 2019 med en knækket fyldning i tanden 5+. Der blev taget røntgen af tanden og patienten blev informeret om, at den eneste løsning, hvis tanden skulle bevares, var rodbehandling og senere kronebehandling. Desuden blev det noteret, at patienten talte om garanti og rabat vedrørende tænderne 5+4, og at samarbejdet herefter blev afsluttet.

Patienten søger nu om erstatning for de manglende to tænder. 

1. instans afgørelse:

I brev af 11. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen optaget den 8. august 2016 dokumenterer, at der allerede på dette tidspunkt var dybt hul i både tanden 5+ og i tanden +4.

Tryg fandt derfor, at såvel tanden 5+ som tanden +4 fremstod med behov for rodbehandling og efterfølgende restaurering med opbygning og kroner på grund af disse tænders grundlidelse med dybt hul. Tanden +4 blev rodbehandlet og bygget op med en midlertidig fyldning den 13. marts 2017.

Tryg fandt videre, at patienten først henvendte sig igen den 22. januar 2018, hvor ny røntgenoptagelse dokumenterer, at tanden 5+ fortsat var ubehandlet for sit dybe hul. Der blev påbegyndt behandling for det dybe hul i tanden 5+ den 13. april 2018 med delvis renboring af fyldningen og efterfølgende forsegling med en midlertidig fyldning. Denne metode anvendes, når der er et hul meget tæt på tandnerven, og tandlægen vurderer, at der er en chance for at redde tandnerven og undgå rodbehandling ved at foretage renboring af hullet over flere omgange.

Tryg fandt desuden, at røntgen optaget den 17. januar 2019 dokumenterer, at tanden 5+ fortsat havde et dybt hul.

Tryg fandt herefter, at ovenstående dokumenterer samlet, at patientens behov for rodbehandling og efterfølgende restaurering med opbygning og kroner på tænderne 5+ og +4 ikke har årsag i den udførte behandling, men derimod en følge af disse to tænders oprindelige grundlidelse med dybt hul og følgetilstande hertil.

Tryg fandt videre, at det fremgår af journalen og røntgenoptagelser, at tandlægen har undersøgt og iværksat relevant behandling for huller i tænderne. Det forhold, at de midlertidige fyldninger i patientens tænder er mistet/ knækket, udgør ikke en behandlingspåført tandskade i lovens forstand.

Det betyder, at selv om behandlingen med fyldninger m.v. for hullerne i tænderne muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultat og holdbarhed, berettiger selve den omstændighed, at en tandbehandling ikke har haft den tilsigtede og ønskede effekt på tandens grundlidelse, ikke i sig selv til erstatning efter klage og erstatnings-loven. Dette skyldes, at loven ikke yder garanti for, at velbegrundede og velgennemførte indgreb medfører det ønskede resultat.

Det kan derfor ikke ydes erstatning efter lovens regler som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. oktober 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at sammenbidsrøntgenbilleder fra august 2016 viser, at tænderne 5+ og +4 havde behov for rod- og kronebehandling, inden behandlingerne blev indledt. Der er således tale om behandling af grundlidelsen i form af caries og ikke af skader opstået ved den tidligere behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.