4212/19

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende operation og tab af tand til følge. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 21-årig kvinde, der den 22. oktober 2009 var til visitation for tandregulering på grund af manglende frembrud af tanden 3+. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise, at tanden lå vandret i forhold til nabotændernes rødder. Det blev derfor planlagt, at man ville forsøge behandling med kirurgisk blotlæggelse af tandkronen og efterfølgende at trække tanden frem ved hjælp af tandregulering. Der blev derfor foretaget operativ behandling den 23. august 2011, hvor kronen på tanden blev blotlagt. Desuden blev der påsat en kæde til nedføring af tanden. Ved kontrol den 27. februar 2012 blev det noteret, at der var svært at få trukket tanden fra roden, og at der var lidt rodresorption på tanden 2+. Der blev derfor planlagt et nyt indgreb med henblik på at ændre kædetrækkets placering til tandkødet, hvilket der blev informeret om. Dette indgreb blev udført den 12. maj 2012. Efterfølgende blev tandlægen kontaktet den 25. juni 2012, da der var gået noget løs. Der blev derfor foretaget endnu en operation den 28. juni 2012, hvor kædet blev replaceret for at muliggøre nedføringen af tanden 3+. Ifølge journalen var det ikke muligt at stoppe en blødning, og tanden 3+ var klemt inde mellem de øvrige tænder. Patienten blev derfor henvist til kirurgisk behandling hos anden tandlæge. Den 30. august 2012 foretog anden tandlæge denne operation, hvor kæden til tanden 3+ blev ændret. Ifølge journalen fra 31. august 2015 blev der konstateret tilbagetrækning af tandkødet ved tanden 3+, samt at tandroden på tanden 3+ manglede 7 mm knoglefæste. Efterfølgende fortsatte tandreguleringsbehandlingen med jævnlig skift af materiale som følge af, at tanden 3+ var ved at bryde igennem. Desuden blev der udleveret en bidhævningsskinne. Patienten er efterfølgende i brev af 24. maj 2016 blevet informeret om, at tanden 3+ har en dårlig prognose på sigt som følge af det manglende knoglefæste, og at hun kan få udført implantatbehandling igennem tandlægen. Tandreguleringsbehandlingen blev herefter afsluttet.

Patienten søger nu om erstatning for et meget langt fejlbehandlingsforløb, herunder godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. Desuden søges om erstatning for transportudgifter m.m. som følge heraf. 

1. instans afgørelse:

I brev af 29. juli 2019 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 1.434,75 kr. i erstatning. Da beløbet ikke overstiger lovens minimumsgrænse på 10.000 kr., kommer det ikke til udbetaling.

Tryg fandt, at patienten har oplyst, at patienten har haft udgifter til smertestillende, men ikke har gemt kvitteringerne herfor.

Tryg har herefter skønsmæssigst fastsat udgiften til smertestillende som følge af operationen den 28. juni 2012 til 200 kr.

For så vidt angår udgiften til transport, har patienten fremsendt oplysninger herom, inkl. kvitteringer fra DSB som følge af patientens transport til og fra efterskolen. Transporten fremgår at være foregået torsdag eftermiddag med retur mandag eftermiddag. I den forbindelse fandt Tryg, at der kun kan dækkes transportudgifter, når det er en direkte følge af skaden. En forventelig udgift til transport som følge af et efterskoleophold kan ikke dækkes, ej heller selv om behandlingen ligger i forbindelse hermed.

Tryg fandt derfor, at der alene kan dækkes for transporten til og fra patientens hjem til tandlægen den 28. juni 2012. Erstatningen for afholde udgifter til transport udgør herefter 4.75 kr.

Tryg fandt videre, at for så vidt angår operationen den 28. juni 2012 er det vurderingen, at den forventede sygeperiode herefter svarer til 6 dage. Patienten er derfor berettiget til 1.230 kr. i godtgørelse for svie og smerte. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 29. juli 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at CBCT-scanning dokumenterer, at der er sket tab af tandbærende knogle på tanden 4+’s fremadvendende side samt tegn på resorption af roden på tanden 2+.

Nævnet finder det derfor overvejende sandsynligt, at den behandling, som Tryg har anerkendt, ikke blev udført efter bedste specialiststandard er årsagen hertil. Der kan derfor tillige tilkendes erstatning for eventuelt tab af tanden 4+ og tanden 2+.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på en fornyet stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.