Skip to content

4217/19

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Behov for ny rodbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny rodbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig kvinde, der den 22. januar 2010 fik isat et implantat i regio -6. Efterfølgende blev der påsat en krone på implantatet -6 den 5. maj 2010. Ved undersøgelse den 10. september 2014 blev der konstateret caries i tanden -5, og røntgen fandtes at vise lavt knogleniveau omkring implantatet -6. Tanden -5 blev herefter behandlet med en plastfyldning den 3. november 2014, hvilket skete igen den 20. april 2015. Den 8. januar 2016 blev tanden -5 præpareret til krone, som blev cementeret på tanden den 25. januar 2016. I den forbindelse blev der taget kontrol-røntgen, som fandtes at vise sufficient kanttilslutning. Ifølge journalen fra den 20. april 2017 oplyste patienten, at hun havde haft gener fra tanden -5 siden kronebehandling. Der blev derfor taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på tanden. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden -5 den 11. maj 2017, som blev afsluttet den 19. maj 2017. I den forbindelse blev der taget røntgen, som fandtes at vise tætte ensartede rodfyldninger, og tanden blev herefter aflukket med en plastfyldning. Den 9. november 2017 blev der taget røntgenkontrol af tanden -5, som fandtes at vise tegn på begyndende heling. Desuden blev der konstateret betændelse ved implantatet -6, og der blev udført tandrodsrensning på tænderne 4+,-5,6. Desuden blev patienten vejledt om renholdelse. Den 19. april 2018 blev patienten undersøgt af anden tandlæge på klinikken, da implantatkronen -6 var tabt. Der blev taget røntgen, som bl.a. fandtes at vise fæstetab på 50% ved implantatet -6. Der blev igen taget røntgen af implantatet -6 den 18. maj 2018, som fandtes at vise knogletab, og den 13. juni 2018 blev der foretaget et kirurgisk indgreb med oprensning af betændelse ved implantatet. Der blev igen taget røntgen. Den 12. september 2018 fandtes røntgen at vise fortsat betændelse ved implantatet -6 samt rodspidsbetændelse på tanden -5. Rodbehandlingen af tanden -5 blev derfor lavet om den 21. november 2018, hvor der tillige blev taget kontrolrøntgen. Tanden blev herefter aflukket med en plastfyldning.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. august 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed ikke er blevet påført en skade, som berettiger til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for restaurering af tanden -5 med en krone den 25. januar 2016 på grund af følgetilstande til grundlidelsen, hul.

Tryg fandt herefter, at behandlingen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Kronebehandlingen har således ikke afveget fra erfaren specialiststandard.

Tryg fandt derfor, at den indtrådte komplikation i form af behov for rodbehandling af tanden -5 er en hændelig komplikation til den i øvrigt velbegrundede og korrekt udførte kronebehandling på tanden -5. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt videre, at skaden i form af behov for rodbehandling af tanden -5 ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. I den forbindelse fandt Tryg, at behov for rodbehandling af en tand er en velkendt komplikation til kronebehandling. Årsagen er med overvejende sandsynlighed den nødvendige tilslibning af tanden i forbindelse med fremstillingen af kronen sammenholdt med følgetilstandene til tandens grundlidelse hul. Der opstår således behov for rodbehandling i omkring 10% af tilfældene, hvor en tand må restaureres med krone. I overensstemmelse med retspraksis medfører dette, at denne komplikation ikke kan betragtes som tilstrækkeligt sjældent forekommende. På denne baggrund er betingelserne i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, ikke opfyldt.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for rodbehandlingen af tanden -5 i henhold til KEL.

Tryg fandt endvidere, at for så vidt angår omlavningen af rodbehandlingen på tanden -5 samt operation for betændelsestilstand ved implantatet -6, at patienten ikke i lovens forstand er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for implantatbehandlingen til erstatning af tanden -6. Desuden var der grundlag for rodbehandling med rodfyldning af tanden -5 den 19. maj 2017, da der på dette tidspunkt var rodspidsbetændelse på tanden.

Tryg fandt videre, at røntgen optaget den 5. maj 2010 dokumenterer, at der var tab af knogle på implantatet -6, og røntgen optaget den 19. maj 2017 dokumenterer, at der på dette tidspunkt var både rodspidsbetændelse på tanden -5 og tab af knogle på implantat -6.

Tryg fandt derfor, at det er dokumenteret, at der efter den oprindelige behandling, dels med implantat -6 og dels med rodbehandling af tanden -5 var behov for genbehandling for betændelse på tanden -5’s rod og for betændelse på implantatet -6 (periimplantitis).

Tryg fandt herefter, at selv om de oprindelige behandlinger, dels med implantat -6 og dels med rodbehandling af tanden -5, ikke har opfyldt patientens forventninger til resultat, kan begge behandlinger på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som på tidspunktet for de oprindelige behandlingers udførsel. Patienten fik således omlavet rodbehandlingen af tanden -5 den 21. november 2018, uden at det har haft en negativ påvirkning af tanden eller forringet patientens tandstatus. En eventuel ny kronebehandling på tanden -5 vil også være omlavning af den oprindelige behandling, eftersom kronen på tanden -5 kan afbores, og der kan fremstilles en ny på samme betingelser som tidligere.

Tryg fandt videre, at den udførte operation, grundet tilstanden periimplantitis -6, er behandling for tandens grundlidelse, og dersom implantatet -6 mistes, vil det også være muligt at omlave implantatbehandlingen i området for tanden -6. Dette skyldes, at der efter fjernelse af implantatet vil komme en naturlig indvækst af knogle, hvorefter et eventuelt senere implantat kan isættes på samme betingelser som tidligere.

Tryg fandt derfor samlet, at såvel rodbehandlingen på tanden -5, kronerestaureringen af tanden -5, samt implantatbehandlingen i området for tanden -6 kan omlaves, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringe tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget behandlingen for grundlidelsen igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Fordyrelse på grund af manglende succes af en behandling, udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den/ de første behandlinger, eller omgørelse af den tidligere udførte behandling, er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen

for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 15. august 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden -5 er blevet lavet om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige rodbehandling. Det forhold, at en behandling ikke lykkes og må laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.