4234/19

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Kirurgisk rodbehandling

Beskrivelse:

Kirurgisk rodbehandling og efterfølgende tab af tand. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Kirurgisk rodbehandling og efterfølgende tab af tand. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om, at patienten den 12. januar 2012 fik foretaget en kirurgisk rodbehandling af tanden +2 på grund af betændelse hos tandlægen. I den forbindelse blev det noteret, at der var en betændelseshulrum på størrelse som en ært om rodspidsen. Denne blev tømt, og der blev foretaget afkortning og plombering af rodspidsen. Desuden blev der taget røntgenbillede. Tanden +2 blev herefter trukket ud den 27. september 2012 af anden tandlæge på grund af fortsatte smerter.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte på grund af smerter. 

1. instans afgørelse:

I brev af 1. november 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, idet kravet er forældet jf. KEL § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 27. september 2012 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at patienten fik tanden +2 fjernet som følge af vedvarende smerter den 27. september 2012.  

Tryg fandt, at forældelsesfristen på tre år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Tryg fandt videre, at anmeldelsen først er modtaget den 14. februar 2019, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Deres krav er derfor forældet.

I den forbindelse bemærkede Tryg, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 1. november 2019 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at patienten senest den 27. september 2012 fik kendskab til, at der i forbindelse med tandbehandlingen den 16. januar 2012 muligvis skete en skade, og at patientens skadesanmeldelse fandt sted den 14. februar 2019.

Patienten har i hendes ankeskrivelse blandt andet anført, at tandlægens behandling af tanden var meget pine og smertefuldt. Desuden var der betændelse i januar 2012 og i september 2012 blev tanden fjernet. Der er stadig smerter i tandkødet og i munden. Desuden har patienten anført, at hun ikke kendte til Tandskadeankenævnet og Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning efter ulykken. De klager derfor over forældelse, da patienten nåede det inden det 10. år.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle krav efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have fået kendskab til skaden. Tryg fandt, at patienten senest den 27. september 2012 fik kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade. 3-års fristen løb derfor fra dette tidspunkt og var udløbet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 14. februar 2019. Kravet er derfor, som anført af Tryg, forældet.

Det bemærkes, at ukendskab til lov og retsregler, herunder til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, ikke suspenderer forældelsesfristen.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.