4222/19

Skadetype: Nerveskade - Flere nerver
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Kirurgi - Operativ fjernelse af tand

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med nerveskader til følge. Godtgørelse for varigt mèn. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Operativ fjernelse af visdomstand med nerveskader til følge. Godtgørelse for varigt mèn. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der blev henvist til yderligere vurdering hos tandlægen af egen tandlæge på grund af betændelse ved tanden -8. Der blev derfor den 17. januar 2018 taget panoramarøntgen og fundet indikation for fjernelse af tanden på grund af betændelse. Tanden blev derfor fjernet kirurgisk samme dag. Ifølge journalen fra den 31. januar 2018 havde patienten føleforstyrrelser i tungen og underlæben i venstre side, hvilket ligeledes var tilfældet den 17. marts 2018. Den 9. januar 2019 blev det noteret, at føleforstyrrelserne i tungen var forsvundet, men at der fortsat var føleforstyrrelserne i underlæben og hagen.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén som følge af føleforstyrrelsen.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af nervepåvirkning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen den 17. januar 2018 dokumenterer en dybtliggende visdomstand -8, hvor relationen mellem underkæbens nervekanal og tanden -8 var intim. Nervekanalens forløb var ændret grundet den tætte kontakt. Desuden havde patienten ikke haft fortilfælde med betændelse ved tanden.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde været, at den akutte infektion var behandlet med oprensning og eventuelt lokalantibiotika, og først ved gentagne irreversible infektioner var der grundlag for kirurgisk behandling.

Tryg fandt derfor, at der ikke var grundlag for at tage tanden ud. Herved havde nervepåvirkningen med overvejende sandsynlighed været undgået, såfremt tanden -8 ikke var udtaget.

Tryg fandt herefter, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 8%. Godtgørelsen for varigt mén udgør efter aldersreduktion og incl. renter herefter 43.282,25 kr.  

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 16. oktober 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der var indikation for udtrækning af tanden -8, da der var tale om en tand med kraftig betændelse og uden nogen mulighed for naturligt frembrud. Udtrækningen findes desuden at være udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet finder dog, at den opståede nerveskade kan anerkendes efter § 20, stk. 1, nr. 4, idet skaden vurderes at forekomme i mindre end 2% i sammenlignelige tilfælde. Ligeledes vurderes skaden at være alvorlig set i forhold til grundlidelsen i form af udtrækning af en visdomstand, da der er tale om påvirkning af to nervegrene.

Nævnet finder videre, at godtgørelsen for varigt mén skal forhøjes til 10%, da der er tale om påvirkning af to nervegrene, nervus alveolaris inferior og nervus lingualis jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel pkt. A.1.4.2. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af den neurosensoriske undersøgelse, at der er påvirkning af smagssansen ved sødt, salt, surt og bittert,

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på endelig opgørelse af godtgørelsen for varigt mén.