Skip to content

4286/19

Skadetype: Skade på rod
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Rodbehandling med efterfølgende nedbrydning af rod til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Rodbehandling med efterfølgende nedbrydning af rod til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der den 11. august 2008 fik indledt rodbehandling af tanden 7-. Rodbehandlingen blev afsluttet den 27. august 2011 med en rodfyldning og isættelse af en stift. Den 26. april 2011 blev der taget røntgenbillede af 7- på grund af smerter. I den forbindelse blev der ordineret antibiotika. Ved undersøgelse den 29. maj 2012 blev der taget røntgen af tanden 5+, hvorefter der blev indledt revision af rodbehandlingen i tanden. Rodbehandlingen af tanden 5+ blev afsluttet den 19. juni 2012 med en plastfyldning. Ifølge journalen fra den 10. oktober 2013 blev der taget røntgen, hvorefter tanden 7- blev trukket ud på grund af smerter. Desuden blev tanden 6- behandlet med en plastfyldning. Den 21. april 2017 blev tanden 6- rodbehandlet på grund af betændelse, og den 25. april 2017 blev der taget bite wings. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 16. februar 2018 bl.a. noterede, at der var nedsat spytsekretion. Desuden blev der konstateret caries i tænderne 4,3+ og 6-4,5 samt fraktur af tanden 5+. Der fandtes herefter at være indikation for udtrækning af tanden 5+, da tandroden var for kort til behandling. Det blev desuden noteret, at røntgen fandtes at vise en knækket rodfil i tanden og mangelfuld rodfyldning. Den 19. marts 2018 blev der igen taget røntgen af tanden 6-, som fandtes at vise en mulig rodfraktur. Desuden var der kraftig hævelse med fistel ved tanden 6-, og patienten oplyste, at tanden føltes øm ved tygning. Den 4. april 2018 blev patienten anbefalet kirurgisk rodbehandling af tanden 6-. Der blev derfor indledt kirurgisk rodbehandling af tanden 6- den 9. maj 2018, og i den forbindelse blev der konstateret en kompliceret tandfraktur af tanden. Tanden blev derfor fjernet operativt samme dag. Den 26. september 2018 blev tanden 5+ fjernet ved en operation.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tænderne 5+ og 7,6-6.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1 og § 59, stk. 2.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade vedrørende tanden 6- som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at rodbehandle tanden 6- den 21. april 2017, da det samme dag blev konstateret, at der var betændelse i tandens nerve. Tænder rodbehandles typisk ved nervebetændelse. Desuden blev det noteret, at der muligvis var et brud på tanden, og tanden blev fjernet den 9. maj 2018.

Tryg fandt herefter, at tabet af tanden 6- med overvejende sandsynlighed skyldes patientens grundlidelse i form af en kompliceret rodfraktur/brud. Dette skyldes, at tænder, som tidligere er rodbehandlet, fremstår porøse og knækker derfor nemmere end tænder, som ikke tidligere er blevet rodbehandlet.

Tryg fandt derfor, at da der var betændelse i tandens nerve den 21. april 2017, var det nødvendigt at åbne tandens nervehulrum, hvorved tandens substans blev svækket. Der blev herefter noteret en tandfraktur i tanden den 19. marts 2018. Rodfrakturen er med overvejende sandsynlighed opstået ved en uheldig belastning af tanden i forbindelse med tygning af tanden. Tabet af tanden skyldes således forhold ved tanden selv, hvorfor der ikke er tale om en behandlingsudløst skade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade vedrørende tanden 5+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden 5+ blev rodbehandlet den 29. maj 2012, og blev fjernet ved en kompliceret tandudtrækning den 26. september 2018.

Tryg fandt herefter, at tabet af tanden 5+ skyldes tandens grundlidelse i form af en afkortet tandrod. Dette blev dokumenteret af røntgenbilledet og journalnotatet af den 16. februar 2018, hvor det blev noteret, at tanden ikke kunne behandles yderligere som følge af den afkortede tandrod.

Tryg fandt således, at tabet af tanden 5+ skyldes tandens anatomi, hvorfor der ikke er tale om en erstatningsberettigende skade, men forhold ved tanden selv. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

For så vidt angår tanden 7- fandt Tryg, at skaden er sket senest den 27. august 2008, og at patientens anmeldelse er modtaget i Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg den 1. november 2018.

Tryg fandt derfor, at skaden er sket mere end 10 år før, patienten søgte erstatning for Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg. Den 10-årige forældelsesfrist er en absolut frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor skaden er sket. Der kan ikke ses bort fra den 10-årige forældelsesfrist, selv om patienten eventuelt først har fået kendskab til skaden senere i forløbet, eller selv om der først opstår symptomer på en skade 10 år efter skadetidspunktet. Sagen kan derfor ikke behandles. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 26. september 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra maj 2012 viser, at tanden 5+ fremstod med normal rodlængde.

Nævnet finder herefter, at bedst mulig behandling havde tilsagt, at den udførte rodbehandling i 2012 var blevet kontrolleret, hvorved man med overvejende sandsynlighed havde konstateret, at rodbehandlingen ikke var lykkedes, og dermed havde man efterfølgende undgået gradvis nedbrydning af roden 5+. Tanden 5+ mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge af mangelfuld diagnostik og behandling.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang, herunder eventuelle fradrag i erstatningen for behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført for at bevare tanden på længere sigt.