Skip to content

4335/20

Skadetype: Bidfunktionsgener - Reduceret gabeevner og smerter
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Bro- og kronebehandling med efterfølgende midlertidige bidfunktionsgener. Godtgørelse for svie og smerte samt omgørelse af broerne. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Bro- og kronebehandling med efterfølgende midlertidige bidfunktionsgener. Godtgørelse for svie og smerte samt omgørelse af broerne. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der den 28. august 2017 fik tænderne +4 og +6 præpareret til bro regio +4,5,6. Broen blev herefter cementeret den 5. september 2017. På grund af gener fra broen blev der den 18. september 2017 taget aftryk til en ny bro, som blev cementeret den 21. september 2017. Den 1. januar 2019 blev der præpareret til bro i regio 7,6,5+, og den 15. januar 2018 blev tænderne 7,6,5+ forsynet med sammenloddede kroner. På grund af gener blev dette lavet om den 19. januar 2018 med cementering af de nye kroner den 29. januar 2018. Den 31. januar 2018 blev kronerne 7,6,5+ justeret i højden. Ifølge journalen fra den 8. marts 2018 blev der taget røntgen som led i en forestående brobehandling i højre side af underkæben, og den 6. april 2018 blev tænderne -5 og -7 præpareret til bropiller til en bro regio -5,6,7. Broen regio -5,6,7 blev herefter cementeret den 18. april 2018, og den 20., den 23., den 24., den 25., samt den 26. april 2018 blev højden på broen tilpasset. Den 30. april 2018 blev der indledt rodbehandling af tanden -5 på grund af smerter. Rodbehandlingen blev herefter fortsat den 2. maj og den 7. maj 2018. Den 8. maj 2018 blev der indledt rodbehandling af tanden +4 på grund af smerter. Patienten blev herefter henvist til en specialist i rodbehandling den 9. maj 2019, og tilbudt tilbagebetaling af honorar for brobehandlingerne. Den 11. maj 2018 blev rodbehandlingen af tanden +4 færdiggjort af anden tandlæge, og den 16. maj 2018 blev tanden -5 rodbehandlet. Den 28. maj 2018 blev patienten henvist med henblik på udredning og behandling af bidfunktionsproblemer opstået efter indsættelse af 3 broer, og den 11. juni 2018 var patienten til denne undersøgelse, hvor tandlægen konstaterede ustabilt bid med symptomer fra muskler og kæbeled. Patienten fik derfor udleveret en Aqualizer til afhjælpning af symptomerne. Den 5. juli 2018 blev rodbehandlingen af tanden -5 færdiggjort af anden tandlæge.

Patienten søger nu om erstatning for at få de tre broer udskiftet, genskabt normalt vid samt svie og smerte for hele forløbet.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. december 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af midlertidige bidfunktionelle gener som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af materialet, at brobehandlingerne kan laves om, når sagen er afsluttet hos Styrelsen for Patientklager.

Tryg fandt derfor, at selv om brobehandlingerne muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingerne på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få afboret kronerne og broerne og få fremstillet nye kroner og broer, uden at det vil have en negativ påvirkning af tænderne eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt videre, at det undervejs i behandlingen har været nødvendigt at rodbehandle tænderne +4 og -5. Behov for rodbehandling er en kendt og hyppig bivirkning til krone/brobehandlinger, hvilket ikke i sig selv udgør en skade.

Tryg fandt imidlertid, at selvom brobehandlingerne/ kronebehandlingerne kan laves om, så ville den erfarne specialist have fremstillet og tilpasset kroner/ broer på en sådan måde i biddet, at patienten ikke havde oplevet efterfølgende bidfunktionelle gener. Det vurderes dog samtidig, at disse gener har været af midlertidig karakter og må forventes afhjulpet på nuværende tidspunkt.

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet for så vidt angår de midlertidige bidfunktionelle gener.

Tryg fandt herefter, at den udgift, som patienten i alt har haft til smertestillende medicin, i overvejende grad skyldes selve tilvænningen af den monterede bro, rodspidsbetændelser og behandling heraf. Dette er ikke en følge af den anerkendte skade, hvorfor der ikke kan ydes erstatning for alle udgifterne til smertestillende medicin.

Tryg fandt dog, at det fremgår, at patienten har haft en længere periode, hvor patienten, udover sine gener og smerter som følge af det oprindelige behandlingsbehov, har haft gener og smerter som følge af de bidfunktionelle gener.

Tryg fandt derfor ud fra en konkret vurdering, at patienten er berettiget til en skønsmæssig fastsat erstatning for smertestillende medicin svarende til 500 kr.

Tryg fandt videre, at patienten har oplyst, at hun har været syg i 60 dage som følge af skaden. Det fremgår af materialet, at patienten har været underlagt behandling i form af beslibning af bro, rodbehandlinger m.m., hvilket er relateret til grundsygdommen.

Patienten har videre oplyst, at hun oplevede fastlåsning efter montering af en bro i venstre side af overmunden, og at patientens smerter derfra forsvandt, da broen blev tilpasset. Patienten har også oplyst, at hun fik kraftige smerter efter monteringen af en bro i højre side af overmunden i januar 2018. I maj 2018 blev det noteret, at patienten kun kunne bide sammen i højre side.

Tryg fandt herefter, at de smerter og gener, som patienten har haft på grund af de midlertidige bidfunktionelle gener som følge af en dårlig tilpasning af broen, er sjældent i sig selv egnet til at medføre en egentlig sygemelding. Hertil bemærkes, at justeringer af et vist omfang er en forventelig følge til brobehandling og med dermed forventelige gener.

Det er dog Trygs konkrete vurdering, at patienten er berettiget til en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte for så vidt angår de mer-gener, som patienten har oplevet set i forhold til de forventede gener forbundet med brobehandlinger og rodbehandlinger.

Tryg fandt derfor, at patienten er berettiget til en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte svarende til 2.500 kr.

Patienten er således berettiget til 3.000 kr. i erstatning. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 5. december 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilkende yderligere godtgørelse for svie og smerte, idet det ikke ses at være sandsynliggjort, at patienten har været sygemeldt som følge af den anerkendte skade.

For så vidt angår omlavning af broerne finder nævnet, at behandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige brobehandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om og dermed bliver dyrere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til nye broer m.m.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.