4322/20

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der i perioden fra den 24. juni 2005 til den 8. oktober 2018 fik foretaget kliniske undersøgelser og tandrensninger samt hyppige behandlinger for caries med regelmæssige mellemrum. Blandt andet blev der den 29. marts 2010 taget bite wings og konstateret caries i tænderne 7,6,4+7 samt i tænderne 6,5-6,7. Det blev desuden noteret, at der herudover var generelt sekundær caries i tænderne. Ifølge journalen var patientens cariesaktivitet således, at det snart ikke ville være muligt at behandle disse cariesangreb med plastiske fyldninger. Patienten blev derfor opfordret til at reducere sit forbrug af læskedrikke og sukkerholdige fødeemner. Den 12. juni 2012 blev muligheden for tilskud til tandbehandling fra det offentlige drøftet, da patienten havde fået strålebehandling som 2-årig. Ved undersøgelse den 5. marts 2013 blev der igen taget bite wings, og der blev noteret høj cariesaktivitet samt dårlig mundhygiejne. Desuden blev der noteret caries i tænderne 7,6,4,3,2,1+1,2,3,4,5,6 samt i tænderne 7,6-6,7,8, og behandlingsbehovet var derfor omfattende. Patienten blev herefter henvist til Odontologisk Videncenter i samarbejde med Regionen, og det blev noteret den 22. august 2013, at det på Odontologisk Videncenter var blevet vurderet, at patientens tænders tilstand ikke skyldtes sjælden sygdom og/eller tidligere bestråling, men derimod dårlig mundhygiejne. Ifølge journalen fra den 19. december 2013 oplyste patienten, at hun ikke havde haft overskud til forbedring af mundhygiejnen på grund af en operation i november 2013. Den 24. oktober 2014 blev det noteret, at patienten havde fået afslag på økonomisk hjælp til tandbehandling og ifølge journalen fra den 23. januar 2015 var tilstanden med cariesangreb i tænderne blevet betydeligt forværret. I perioden herefter og frem til den 8. oktober 2018 blev der alene udført akutte behandlinger af caries og knækkede tænder med intervaller på 1-2 måneder. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 20. marts 2019 udførte en diagnostisk grundundersøgelse med optagelse af sammenbidsrøntgen. I den forbindelse blev der konstateret behov for behandling af caries med plastfyldninger i tænderne 7,6,4,2,1+1,2,3,4 samt i tænderne 7,6,5,3-. Det blev desuden noteret, at tænderne +5,6 og -6,8 ikke var bevaringsværdige på grund af omfattende cariesangreb.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tænderne 6- og +5 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at journalen dokumenterer, at patienten generelt havde høj caries-aktivitet med et heraf følgende omfattende behandlingsbehov for huller i tænderne og følgetilstande hertil. Det blev også noteret flere gange, at patienten var udfordret i forhold til opretholdelse af optimal mundhygiejne. Patientens tilstand blev fulgt, og der blev forsøgt opnåelse af økonomisk hjælp til omfattende tandbehandling.

Tryg fandt videre, at det fremgår af journal og røntgen, at patientens tænder +6 og -8 allerede før 2015 var så nedbrudte af hul-angreb på grund af manglende hjemme-tandpleje og stort forbrug af søde fødemidler og læskedrikke, at disse tænder ikke længere var bevaringsværdige.

Tryg fandt endvidere, at det fremgår af journalnotat fra undersøgelsen den 23. januar 2015, at patientens tilstand med hul-angreb i tænderne generelt blev vurderet som betydeligt forværret.

Tryg fandt herefter, at tænderne 6- og +5 på dette tidspunkt stadig var bevaringsværdige, men fremstod med behov for behandling for hul-angreb og følgerne hertil med henholdsvis rodbehandling af tanden 6- og omlavning af rodbehandlingen af tanden +5 samt efterfølgende restaurering med opbygning og krone.

Tryg fandt dog, at det fremgår af journalen, at der i perioden fra den 23. januar 2015 og frem til den 8. oktober 2018 alene blev foretaget akutte behandlinger for huller og knækkede tænder med intervaller på 1-2 måneder. Det er ikke noteret, at patienten skulle have afslået behandling på tænderne 6- og +5, og der ses heller ikke at være udført kliniske undersøgelser, tandrensninger eller forebyggende behandling i denne periode.

Tryg fandt herefter, at journal og røntgen fra ny tandlæge den 20. marts 2019 dokumenterer, at patientens tænder +5,6 og -6,8 ikke længere var bevaringsværdige som følge af omfattende hul-angreb, mens hullerne i tænderne 7,6,4,2,1+1,2,3,4 og 7,6,5,3- kunne behandles med plastfyldninger.

Tryg fandt derfor, at det er dokumenteret, at prognosen for tænderne 6- og +5 var blevet væsentligt forringet i perioden fra den 23. januar 2015 til den 20. marts 2019.

Tryg fandt dermed, at erfaren specialiststandard havde været, at der den 23. januar 2015 var sikret fuld diagnosticering af hul-angrebenes omfang og følger i tænderne 6- og +5, og at den nødvendige tandbevarende behandling herefter var blevet iværksat. Det vil sige behandling med henholdsvis rodbehandling af tanden 6- og omlavning af rodbehandlingen af tanden +5 samt efterfølgende restaurering med opbygning og krone. Herved kunne tænderne 6- og +5 med overvejende sandsynlighed være bevaret.

Tryg fandt dog, at den øvrige behandling med fjernelse af tænderne +6 og -8 samt plastfyldninger svarende til de øvrige tænder 7,6,4,2,1+1,2,3,4 og 7,6,5,3- svarer til den nødvendige behandling for patientens grundlidelse på disse tænder, selv med tidligst mulig diagnose i henhold til optimal undersøgelse og behandling. Det forhold, at den relevante behandling er blevet udskudt, udgør ikke en erstatningsberettigende skade i sig selv.

Patienten har derfor ret til erstatning i relation til tandskaden på tænderne 6- og +5 efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 10. januar 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at den udførte behandling har været bedst mulig under de givne omstændigheder, da tandlægen har udført forebyggende tiltag mod caries i form af brug af tandpasta med ekstra højt fluorindhold, og ligeledes har bistået patienten i sit ønske om at søge økonomisk tilskud til tandbehandling fra såvel kommunen som fra regionen.

Nævnet finder derfor, at det nuværende behov for behandling skyldes patientens grundlidelse i form af høj cariesaktivitet som følge af utilstrækkelig fjernelse af bakteriebelægninger og indtagelse af sukkerholdige læskedrikke.

Den af Tryg tilkendte ret til erstatning er derfor bortfaldet.