4402/20

Skadetype: Nerveskade
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Operativ fjernelse af tand

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om, at patienten den 4. januar 2017 fik fjernet tanden 8- ved et operativt indgreb på grund af gener fra tanden. Der blev taget røntgen og noteret, at patienten var informeret om, at der var risiko for nerveskade på grund af tæt relation til nerven. Ved kontrol den 11. januar 2017 blev stingene fjernet, og der sås pæn heling. Det blev dog noteret, at patienten stadig havde en sovende fornemmelse svarende til nervus mentalis. I den forbindelse blev patienten informeret om, at der kunne opstå bedring, men at det tog tid. Ifølge journalen fra den 18. januar 2017 havde patienten stadig en prikkende fornemmelse i læben, og det blev aftalt, at se tiden an i 2 uger. Efterfølgende havde patienten fortsat gener var området.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. april 2020 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 18. januar 2017 havde kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at indgrebet blev udført den 4. januar 2017, og at patienten, da bedøvelsen aftog, mærkede føleforstyrrelserne. Ved kontrol den 11. januar 2017 oplyste patienten, at hun havde en sovende fornemmelse, og patienten blev informeret om, at det kunne skyldes en komplikation som følge af tandens tætte kontakt til nerven. Ved kontrol den 18. januar 2017 havde patienten fortsat gener i form af føleforstyrrelser, som også påvirkede hendes søvn.

Tryg fandt derfor, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde havde fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/Tryg.

Tryg fandt videre, at patientens anmeldelse først er modtaget den 12. marts 2020 og tandlægens den 5. februar 2020, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

Tryg oplyste i den forbindelse, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.  

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 7. april 2020 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at patienten senest den 18. januar 2017 fik kendskab til, at der i forbindelse med operativ fjernelse af tanden 8- den 4. januar 2017 muligvis var sket en skade, og at patientens skadesanmeldelse fandt sted den 12. marts 2020.

Patienten har i sin ankeskrivelse blandt andet anført, at tandlægen hver gang sagde til patienten, at det tog tid, og at der ikke var mulighed for erstatning. Først den 27. november 2019 fik patienten kendskab til, at der kunne søges erstatning.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle erstatningskrav efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have fået kendskab til skaden. Tryg fandt, at patienten senest den 18. januar 2017 fik kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade. 3-års fristen løb derfor senest fra dette tidspunkt og var udløbet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 12. marts 2020. Sagen må, som anført af Tryg, derfor anses for at være forældet.

I den forbindelse er der lagt vægt på, at det fremgår af journalen fra den 18. januar 2017, at patienten stadig havde en prikkende fornemmelse i læben, og at der skulle rettes henvendelse igen efter 2 uger, hvis det ikke forsvandt.

Det bemærkes, at hverken ukendskab til love og retsregler eller til omfanget af skaden, herunder om en erkendt skade vil vise sig at være permanent eller midlertidig, suspenderer forældelsesfristen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at tandlægen oplyste, at der ikke var mulighed for at søge erstatning, og at patienten først den 27. november 2019 fik kendskab til, at der kunne søges erstatning.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.