4475/20

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Fyldning

Beskrivelse:

De udførte fyldningsbehandlinger. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

De udførte fyldningsbehandlinger. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 26-årig mand, der den 11. juli 2019 fik konstateret caries i tænderne 6- og 5+. I den forbindelse blev der taget bite wings, og det blev vurderet, at caries var i udvikling, hvorfor tænderne skulle behandles med plastiske fyldninger. Tænderne blev derfor behandlet med plastiske fyldninger den 5. august 2019. Ifølge journalen fra den 14. oktober 2019 var der gener fra tanden 5+, og fyldningen blev derfor lavet om. Efterfølgende henvendte patienten sig til en anden tandlæge den 1. november 2019, hvor der blev konstateret fyldningsoverskud langs kanten af fyldningen i tanden 5+. Det blev herefter forsøgt at fjerne overskuddet uden held. Desuden blev der noteret en beslibningsskade på tanden 7-’s flade ind mod tanden 6-.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. juni 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det den 11. juli 2019 blev noteret, at der var hul i tænderne 5+ og 6-, og at tænderne blev behandlet med plastiske fyldninger den 5. august 2019. Desuden blev fyldningen i tanden 5+ lavet om den 14. oktober 2019.

Tryg fandt videre, at det den 1. november 2019 blev noteret, at der var et fyldningsoverskud langs fyldningen i tanden 5+.

Tryg fandt herefter, at røntgenbillederne af den 31. juli 2013, den 22. december 2017 og den 1. november 2019 dokumenterer, at der ikke er sket udvikling i hullerne i tænderne 6- og 5+.

Tryg fandt videre, at hullerne i tænderne ikke involverer tændernes nervekamre, hvorfor der ikke er behov for, at tænderne skal rodbehandles.

Tryg fandt endvidere, at røntgenbillede af den 1. november 2019 dokumenterer, at fyldningerne er af en sådan størrelse, at der med bedst mulig teknik kan laves nye plastiske fyldninger med lang holdbarhed.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få lavet fyldningerne i tænderne 6- og 5+ om, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt desuden, at det forhold, at behandlingen er blevet dyrere end forventet, heller ikke udgør en skade i sig selv, men alene et økonomisk tab.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. juni 2020.

Nævnet finder, at der ikke var indikation for at behandle tænderne 6- og 5+ med fyldninger. Behandlingen har således ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder. Imidlertid har behandlingerne ikke medført et øget behandlingsbehov efterfølgende, ligesom der ikke kan tilkendes godtgørelse for varigt mén på minimum 5% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel. Der ses således ikke at være grundlag for at kunne tilkende patienten en erstatning/ godtgørelse.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår patientens eventuelle krav på tilbagebetaling af honorar for de udførte behandlinger, skal nævnet henvise patienten til at gøre sine krav gældende over for den tandlæge, der har udført behandlingen. Ved uenighed har patienten mulighed for at indbringe sagen for Styrelsen for Patientklager eller indlede et civilt søgsmål mod tandlægen, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelser herom.