4504/20

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende behov for knogleopbygning. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 26-årg kvinde, der efter henvisning blev undersøgt af tandlægen den 23. april 2014 med henblik på implantatbehandling. Der blev derfor taget røntgen af tænderne 1+1, som fandtes at vise resorption ved tanden 1+. Tanden blev derfor trukket ud den 18. november 2014, og der blev isat et implantat i regio 1+. Desuden blev der taget kontrolrøntgen. Ifølge journalen fra den 24. november 2014 havde patienten ondt, og der blev konstateret en bule midt i ganen, som blev perforeret. Den 29. januar 2015 blev abutment påsat, og kronen blev cementeret på implantatet. Patienten var igen til kontrol hos tandlægen den 14. juni 2019, da hun havde symptomer fra implantatet. Den 27. august 2019 blev der foretaget en CBCT-scanning af en specialtandlæge, som fandtes at vise, at implantatet var placeret tilbagetrukket mod ganen, og en tredjedel af implantatet var i direkte kontakt med vævsbegrænsningen af nervekanalen mod fortændernes nerve. Den 28. august 2019 drøftede patienten behandlingsmulighederne med en anden tandlæge og besluttede herefter at få implantatet fjernet, lavet knogleopbygning og isat et nyt implantat.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt for fysiske og psykiske mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. juni 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af behov for knogleopbygning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at indsætte et implantat til erstatning af tanden 1+ den 18. november 2014. Desuden har patienten efterfølgende oplyst om symptomer fra implantatet.

Tryg fandt videre, at CBCT-scanningen af 17. august 2019 dokumenterer, at implantatet var placeret tilbagetrukket mod ganen, og at en tredjedel af implantatet var i direkte kontakt med vævsbegrænsningen af nervekanalen mod fortændernes nerve. På baggrund af implantatets placering er knoglen væk eller udtyndet, og det vurderes derfor for overvejende sandsynligt, at der herved er opstået en dyb lomme, bakteriel infektion symptomer og hævelse.

Tryg fandt videre, at implantatet er placeret for tæt på fortændernes nerve.

Tryg fandt derfor, at den erfarne specialist havde sørget for at foretage en forundersøgelse af området med henblik på at få en præcis fastlæggelse af knogleform og mængde (volumen) og kendskab til nabostrukturer såsom nerverne. Dette kunne have været sket ved optagelsen af eksempelvis en CBCT-scanning. Hermed kunne tandlægen have placeret et implantat med en mindre diameter og med en tragtformet facon med en god knogletykkelse omkring og uden kontakt til nerven.

Tryg fandt derfor, at der kan godkendes rimelige udgifter til fjernelse af implantatet til erstatning af tanden 1+ og knogleopbygning. Desuden dækkes udgiften til CBCT-scanningen hos specialtandlægen.

Tryg fandt dog, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen vedrørende behovet for et nyt implantat.

Tryg fandt i den forbindelse, at selv om implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan implantatbehandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få indsat et nyt implantat med krone, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tanstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Patienten er således ikke berettiget til erstatning for udgifterne til et nyt implantat.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. juni 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantatbehandlingen regio 1+ efter knogleopbygning kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og derved bliver dyrere, er ikke en skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til nyt implantat.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1. Desuden tiltrædes erstatningens omfang.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling, skal nævnet henvise patienten til at gøre sine krav gældende overfor tandlægen, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom.