4587/21

Beskrivelse:

Eventuel behov for ny tandreguleringsbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig kvinde, der den 14. november 2016 havde tabt retaineren i underkæben. Det blev i den forbindelse noteret, at patienten kun havde fået rettet overkæben, og at retaineren i underkæben blev sat på for at holde biddet. Det blev aftalt, at der ikke skulle sættes en ny retainer på i underkæben, og patienten skulle holde øje med, om tænderne flyttede sig. Den 22. august 2017 blev der lavet plastfyldning af tænderne -6 og 5+6. Desuden blev der fortaget tandrensning samt taget bite wings, som ikke fandtes at vise noget abnormt. Ved den næste undersøgelse den 17. maj 2018 blev det noteret, at patienten ønskede en ny retentionstråd i underkæben, og at patienten ønskede en vurdering af, om tænderne havde flyttet sig de sidste 6 måneder. Ifølge journalen fra den 25. maj 2018 blev der aftalt retainer til underkæben, da patienten føltes, at tænderne havde rykket sig. Der blev derfor scannet til en ny retainer. Den 7. juni 2018 blev retaineren 3- til -3 sat fast med plast. Patienten kontaktede tandlægen igen telefonisk den 25. juni 2018, da hun var ked af, at tænderne i underkæbefronten havde rykket sig. Det blev aftalt, at som kompensation skulle fyldningerne i tænderne 6,5- skiftes med plast. Tænderne 6,5- blev derfor behandlet med plast den 14. marts 2019. Den 1. maj 2019 henvendte patienten sig igen på grund af ømhed fra 6,5-. Der blev taget røntgen, hvorefter der blev aflastet i området, og det blev herefter aftalt at se tiden an. Ifølge journalen fra den 2. juli 2020 oplevede patienten, at tanden -1 flyttede sig. Der blev konstateret, at retaineren sad fast, og der sås ingen ændring på scanning for 2 år siden. Der blev scannet igen, og det blev aftalt, at der skulle scannes igen 6 måneder senere for at se, om tanden flyttede sig.

Patienten ønsker erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling og til rettelse af den udskiftede fyldning, som ikke føltes rigtigt. Desuden søges om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. januar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt vedrørende retentionstråden, at der ikke foreligger dokumentation for tandstillingsforhold inden den anmeldte skade eller for forholdene i 2020. Der er således ingen dokumentation for, at tænderne er blevet skæve i den mellemliggende periode.

I den forbindelse fandt Tryg, at det den 17. maj 2018 (halvandet år efter tråden mistedes) blev noteret, at patienten selv syntes, at tænderne havde flyttet sig. Desuden fremgår det af journalen den 25. juli 2018, at der ikke tidligere var foretaget tandregulering i underkæben, og at tråden var monteret for at fastholde biddet.

Tryg fandt videre, at for at fastholde tændernes position blev der scannet til en ny retentionstråd, der blev monteret den 7. juni 2018. Den 2. juli 2020 blev der foretaget en ny scanning, idet patienten oplevede, at tanden -1 flyttede sig. Retentionstråden var ikke løsnet, og Tryg fandt, at der ved sammenligning af de 2 scanninger (2018 og 2020) kunne konstateres, at tanden -1 ikke havde flyttet sig.

Tryg fandt endvidere, at tandstillingen er en dynamisk proces, der ændrer sig gennem hele livet med eller uden retentionstråd. Retentionstråd er altså ikke en garanti for, at tænderne ikke kan flytte sig. Tandstillingen ændrer sig for personer, som tidligere har modtaget tandregulering, såvel som for personer, der ikke har modtaget tandregulering.

I øvrigt bemærkes det, at skulle det være tilfældet, at tænderne har flyttet sig i perioden uden tråd (14. november 2016 til 7. juni 2018), kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få foretaget en ny mindre tandregulering under samme forudsætninger som den oprindelige behandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal havde foretaget denne behandling, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand, idet der er tale om omgørelse eller udskudt behandling, hvilket ikke berettiger til erstatning. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Tryg fandt desuden, at behandlingen med fyldningerne i tænderne 6- og 5- muligvis ikke har opfyldt forventningerne og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling

Tryg fandt derfor, at der er tale om omgørelse, hvis der skal fremstilles nye fyldninger og dette er ikke dækket af ordningen. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager fælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. januar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder at en eventuel tandstillingsfejl opstået som følge af manglende retentions-tråd kan rettes ved en ny tandregulering. Der er derfor tale om omlavning eller udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i henhold til loven.

For så vidt angår fyldningsbehandling af tænderne 6- og 5- finder nævnet, at hvis der er behov for nye fyldninger, kan behandlingen laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling eventuelt skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19 stk. 1, jf. § 20, stk. 1.