Skip to content

4614/21

Skadetype: Skade på anden anatomisk struktur end tand/nerver - Tab af knogle
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Andet operativt indgreb

Beskrivelse:

Behov for ny knogleopbygning. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny knogleopbygning. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 37-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 13. februar 2018 med henblik på indsættelse af implantater i regio 6,5,4+. I den forbindelse blev det konstateret, at der ikke var plads til tre implantater og for meget plads til to implantater. Det blev herefter besluttet at lave implantater til erstatning af tænderne 6+ og 5+ med knogleopbygning. Efterfølgende blev tanden 5+ trukket ud af anden tandlæge, og den 22. juni 2018 henvendte patienten sig tandlægen igen med henblik på isættelse af implantater i regio 6,5+. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise at der manglede meget knogle på den kindvendende side af regio 6+ og 5+. Den 5. september 2018 blev der derfor foretaget en opbygning af regio 6,5+ og højre bihule med kunstig knogle, og der blev lagt en membran over og fastgjort en skinne med to skruer i regio 5+. Patienten blev herefter informeret om, at der skulle være en observationsperiode på 8 måneder, og at der var en større risiko for betændelse ved implantater ved større knogleopbygninger. Ved kontrol den 12. oktober 2018 blev der konstateret fin opheling, og patienten oplyste om lidt ømhed fra området. Den 22. august 2019 blev slimhinden i regio 6,5+ taget til side, hvorefter skruer og skinne blev fjernet. Det blev herefter konstateret, at knoglen ikke var integreret som ønsket. Der blev taget røntgenbillede, som fandtes at vise en diffus skygge på rodspidsen af tanden 7+. Det blev herefter aftalt, at der skulle laves en ny knogleopbygning. Ifølge journalen fra den 12. september 2019 blev den tidligere ilagt knogle fjernet, og området blev rengjort. Efterfølgende blev der foretaget en opbygning af regio 6,5+ og af højre bihule med kunstig knogle, og der blev lagt en membran hen over, som blev fastgjort med fire stifter i regio 5+. Patienten blev igen informeret om, at der skulle være en observationsperiode på 8 måneder, og at der var en større risiko for betændelse ved implantater ved større knogleopbygninger. Ved kontrol den 12. maj 2020 blev det noteret, at den kunstige knogle ikke var integreret som ønsket, hvorfor den kunstige knogle blev fjernet samme dag. Patienten blev informeret om, at det kunne blive meget svært at lykkes med knogleopbygning, og det blev derfor aftalt, at der skulle laves en delprotese i stedet for. Det blev desuden vurderet, at det ville svært at lave en bro regio 7+ til 4+, uden at fjerne meget af tanden 4+, og derved risikere, at tanden skulle rodbehandles. Det blev videre aftalt, at patienten fik refunderet 50% af udgiften til knogleopbygning. Patienten henvendte sig igen telefonisk den 13. maj 2020, da hun var utilfreds med, at behandlingen med knogleopbygningen ikke var lykkedes. I den forbindelse mente patienten, at det ikke var hendes krop, der ikke accepterede behandlingen, men snarere at tandlægens arbejde ikke var i orden. Patienten blev herefter informeret om, at der altid var en risiko ved operationer, og blev tilbudt fuld tilbagebetaling af hele udgiften til knogleopbygning. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 27. juni 2020 med henblik på en second opinion af en behandlingsplan i regio 6,5+. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise fire skruer og knogleopbygning i højre bihule.

Patienten søger nu om erstatning for sine tænder som følge af, at tandlægen har ødelagt hendes tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var grundlag for at indlede behandling med knogleopbygning den 5. september 2018, da patienten skulle have indsat implantater til erstatning af tænderne 6+ og 5+, og da der var et behov for knogleopbygning jf. røntgenbillede af 22. juni 2018.

Tryg fandt videre, at journalnotat af 22. august 2019 dokumenterer, at knoglen ikke var blevet integreret som ønsket. Der blev derfor lavet en ny knogleopbygning i området den 12. september 2019.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen med knogleopbygning muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny knogleopbygning, inden der kan indsættes en erstatning for de manglende tænder, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt videre, at ved behandlinger med knogleopbygninger er det et kendt forhold, at der ikke altid sker den ønskede integration af knogle, og at behandlingen derfor må gentages eller opgives. Den kunstige knogle kan herved fjernes igen, og man vil være stillet, som før behandlingen blev udført.

Tryg fandt endvidere, at selve behandlingen med knogleopbygningen ud fra det foreliggende vurderes at være udført fagligt forsvarligt, uanset det forhold, at behandlingen ikke har været succesfuld. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling med knogleopbygning, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 19. november 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at behandlingen med knogleopbygning er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Det forhold, at behandlingen med knogleopbygning i regio 6,5+, ikke er lykkedes, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand, men skyldes forhold ved Dem selv.

 

For så vidt angår en eventuel udgift til fjernelse af skruerne finder nævnet, at dette er en sag mellem Dem og tandlægen. En merudgift hertil er således ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.