Skip to content

4624/21

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 30-årig kvinde, der den 12. april 2016 fik optaget anamnese. I den forbindelse blev det noteret, at patienten havde diabetes og skulle observeres for parodontitis. Desuden blev der registrerer fordybede tandkødslommer ved tænderne 2+3,4,6, og der blev udført tandrensning samt taget røntgen. Patienten blev anbefalet grundig hjemmetandpleje. Ved den næste statusundersøgelse den 18. januar 2017 blev det registreret, at der var aktiv sygdom, plak (bakteriebelægninger på tænderne) og tandsten. Desuden blev der foretaget tandrensning og tanden +4 blev beslebet. Den 22. maj 2018 blev der igen registreret aktiv sygdom, plak (bakterie-belægninger på tænderne) og tandsten samt foretaget tandrensning. Ifølge journalen fra den 28. januar 2019 blev der lavet en fokuseret undersøgelse, hvor det blev noteret, at tanden +4 var løs, og at der var fordybede tandkødslommer på op til 10 millimeter med afløb af pus. Patienten blev informeret om, at hun havde fremskreden parodontitis og blev derfor henvist til en specialist for behandling heraf. Patienten henvendte sig igen den 15. februar 2019 på grund af smerter fra tanden +4, og der blev derfor ordineret antibiotika. Den 22. februar 2019 blev der taget røntgen til brug for diagnostik og prognosevurdering. Patienten blev herefter undersøgt af en specialist den 1. maj 2019, hvor der blev foretaget en diagnostik grundundersøgelse, incl. undersøgelse for parodontitis med registrering af anamnese, subjektive gener og objektive fund. Der blev herefter foretaget kirurgisk parodontalbehandling af tænderne 4,3,2+3,5,6 med genopbygning af knogle/støttevæv samt noteret, at prognosen for bevarelse af tanden +5 var dårlig.

Patienten søger nu om erstatning for de skadesudbedrende behandlinger samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. december 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

 

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af behov for kirurgisk rodbehandling af tænderne 4,3,2+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patientens tandsæt er angrebet af en infektionssygdom (parodontitis), hvilket er en lidelse, der kan føre til et progressivt tab af tændernes støttevæv. Det forhold, at patienten har diabetes, øger risikoen for parodontitis. Herudover er det en stærkt forværrende og direkte årsagsfaktor, hvis tænderne er belagt med plak. I den forbindelse fandt Tryg, at der ved undersøgelserne den 18. januar 2017 og 22. maj 2018 er registreret belægninger med plak og tandsten på tænderne.

 

Tryg fandt videre, at der er målt tandkødslommer på mere end 6 millimeter og tab af knogle til midterste del af rodens spids med et muligt tab af tænder til følge. Der er alene tale om en lokaliseret udbredelse i tandsættet. På den baggrund fandt Tryg, at patienten lider af grundlidelsen; parodontitis, hvor mindre end 30% af tænderne er involveret.

 

Tryg fandt endvidere, at en sammenligning af røntgenoptagelser fra 2016 og 2019 viser tab af knogle på mere end 2 millimeter inden for en periode på 3 år. Der er derfor tale om en hurtigt udviklende parodontitis.

 

Tryg fandt desuden, at i patientens tilfælde er tandkødslommer alene målt den 12. april 2016, og der er udført motivation, instruktion og tandrensninger, men der er ikke foretaget tandrodsrensninger eller kirurgisk behandling i den periode, hvor patienten blev behandlet hos tandlægen.

 

Tryg fandt herefter, at utilstrækkelig diagnostik og forsinket behandling af patientens parodontitis med overvejende sandsynlighed har medført en mere omfattende behandling for tænderne 4,3,2+, samt eventuelt en forværring af prognosen for bevarelse af tanden 5+. Desuden fandt Tryg, at patienten som følge af grundlidelsen; parodontitis, allerede i 2016 havde behov for tandrodsrensninger og kirurgisk behandling svarende til +3,5,6.

 

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at der den 12. april 2016 var foretaget yderligere undersøgelser, specifikke diagnoser, vurdering af lidelsens stadie, grad og lokalisation. Herudover havde erfaren specialiststandard omfattet motivation (er udført), instruktion (er udført), men også tandrodsrensning af tænderne 2+3,5,6 og et kirurgisk indgreb (ikke udført). Efterfølgende skulle der være foretaget løbende kontrol 5-6 gange om året. Herved havde kirurgisk parodontalbehandling af tænderne 4,3,2+ med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten har derfor ret til erstatning for rimelige udgifter til kirurgisk parodontal-behandling af tænderne 4,3,2+ efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. december 2020 med den af Tryg anførte begrundelse herfor.

 

Nævnet finder, at røntgen fra april 2016 viser, at der allerede på dette tidspunkt var behov for kirurgisk parodontalbehandling af tænderne +3,5,6. Behovet herfor skyldes således patientens grundlidelse, parodontitis og ikke mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis i perioden fra 2016 til 2019.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tænderne 4,3,2+ i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.