4629/21

Beskrivelse:

Nuværende behandlingsbehov er udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 86-årig mand, der har konsulteret tandlægen i perioden fra 2001 og frem til 11. juni 2018. I perioden er der bl.a. foretaget fyldningsbehandling af tænderne 7,3,2+3 og 7,6,4-4,5 på grund af caries, ligesom tænderne 7+ og 7,6- er blevet fjernet på grund af svækkelse som følge af caries. Den 18. januar 2013 blev der cementeret en MK-krone på tanden 5-. Den 18. august 2015 blev der isat en stelforstærket delprotese i underkæben. Ved den sidste undersøgelse den 11. juni 2018 blev der noteret begyndende caries i tanden 5-. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der den 13. november 2018 blev taget røntgen og konstateret behandlingskrævende caries i tænderne 3,2+ og 5,4-. Tænderne 3,2+ blev derfor behandlet med plastfyldninger den 27. november 2018, og patienten blev informeret om, at tanden 3+ burde behandles med en krone. Den 30. november 2018 blev tanden 4- renboret og præpareret til krone. Kronen blev herefter cementeret på tanden samme dag. Ifølge journalen fra den 2. april 2019 blev der taget røntgen af tanden 5- samt planlagt ny kronebehandling af tanden. Den 4. april 2019 blev det noteret, at der ved gennemgang af røntgen fra den 13. november 2019 kunne konstateres behandlingskrævende caries i tænderne 3,2+3 og 5,4-4, hvoraf tænderne 3+ og 5- havde behov for kroner. Desuden var der muligvis begyndende caries i tænderne 4+4 og -3, og tandlægen vurderede, at patienten sandsynligvis kunne have bevaret flere af sine egne tænder, som nu var trukket ud.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling, herunder udgiften på 9.759,21 kr. til behandling af tanden 5-.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. december 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen efter de almindelige forvaltningsretlige regler om genoptagelse.

Tryg fandt, at patientens seneste brev ikke indeholder nye faktiske eller retlige oplysninger i forhold til den anmeldelse/ de oplysninger, som patienten tidligere har sendt.

Tryg fandt i den forbindelse, at som det fremgår af afgørelsen, fremstår patientens tandsæt generelt svækket som følge af huller i tænderne. Uagtet hvad der er registreret omkring kostvaner, alkoholforbrug m.m., så ændrer det ikke på, at patientens behandlingsbehov kan henføres til cariesangreb i tænderne. Der er dermed alene tale om behandling af patientens grundlidelse, hvilket i sig selv ikke udgør en skade.

Tryg fandt derfor, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 9. december 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra 2002 dokumenterer, at patientens tænder på daværende tidspunkt var stærkt svækkede. Der var således allerede på daværende tidspunkt et omfattende behandlingsbehov, og der er dermed tale om udskudt behandling. Udskudt behandling er ikke en skade i lovens forstand.

For så vidt angår det forhold, at journalføringen eventuel har været mangelfuld, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at sagen ikke kan genoptages.