4648/21

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 24. juni 2014 havde isninger fra tanden +5. Den 11. juli 2014 blev det noteret, at patienten havde symptomer fra tanden +5, og der blev derfor udskrevet en recept. Patienten henvendte sig den 19. august 2014, da tanden +5 var knækket. Den løse del blev derfor fjernet, og patienten blev informeret om, at der var risiko for, at tanden skulle rodbehandles. Den 28. august 2014 blev der taget røntgen af tanden, som viste rodspidsbetændelse. Patienten blev derfor informeret om, at tanden skulle rodbehandles, hvis den skulle bevares på sigt. Desuden blev der informeret om, at tandens rod var meget kroget, og der var derfor risiko for en kirurgisk rodbehandling på sigt. Der blev herefter indledt rodbehandling af tanden, og i den forbindelse knækkede en rodfil i den indre rodkanal. Patienten blev informeret herom og om risiko for kirurgisk rodbehandling af tanden. Patienten ønskede at overveje ekstraktion af tanden, men blev anbefalet at bevare tanden. Patienten henvendte sig igen den 25. september 2014 på grund af symptomer fra tanden. Der blev derfor taget røntgen, som ikke viste tydelige apikale forandringer. Der blev herefter ordineret antibiotika. Den 29. september 2014 blev det noteret, at det var lidt bedre, og patienten blev anbefalet at give tanden en chance mere. Der blev herefter foretaget rodskylning, og den 7. oktober 2014 blev tanden rodfyldt, da der ikke var nogen symptomer fra tanden. Den 28. oktober 2014 blev der cementeret en stiftopbygning på tanden, og patienten blev anbefalet kronebehandling. Ifølge journalen fra den 1. oktober 2015 blev der taget røntgen af tanden, som viste sufficient rodfyldning og tegn på apikal opheling. Der blev dog konstateret en spalte mellem plastopbygning og resttand, og patienten blev derfor anbefalet kronebehandling hurtigst muligt. Patienten ønskede imidlertid at vente hermed på trods af risiko for fraktur. Den 14. januar 2016 blev tanden +5 præpareret til krone, hvorefter der blev cementeret en plastkrone på tanden den 26. januar 2016. Den 23. februar 2016 var plastkronen tabt, og den 29. marts 2016 blev det noteret, at tanden skulle behandles med en zirkoniumkrone. Der blev derfor præpareret til krone samt taget aftryk samme dag, og den 7. april 2016 blev kronen cementeret på tanden. Patienten henvendte sig den 18. august 2017 på grund af tabt krone på tanden +5. Det blev konstateret, at plastopbygningen i tanden også var knækket, og at der var dyb caries i tanden. Det blev derfor vurderet, at prognosen for tanden var dårlig, og patienten blev derfor anbefalet udtrækning af tanden. Patienten henvendte sig samme dag til en anden tandlæge, som fandt, at tanden var meget løs. Tanden blev derfor trukket ud samme dag, og i den forbindelse blev det konstateret, at der var dyb caries i tanden. Den 28. juni 2019 blev der foretaget et operativt indgreb i regio +5 på grund af betændelse, hvor der blev fjernet betændelse og et lille løst knoglestykke.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden, da tandlægen havde påsat en krone oven på et hul, som var blevet overset.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. december 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen optaget den 10. februar 2014 viser, at tanden +5 er behandlet med en meget stor fyldning, og at der er et betydeligt tab af tandsubstans. Desuden er tanden +5 knækket ved en konsultation den 19. august 2014.

Tryg fandt videre, at røntgen optaget den 7. oktober 2014 viser, at tanden +5 ikke kan bevares. Ved den vurdering lægges der vægt på, at der ikke er tilstrækkelig tandsubstans til, at tanden kan behandles med en krone. Det biologiske breddeprincip kan ikke overholdes (den mængde tandsubstans, der skal være tilbage ned mod knogleoverfladen, efter kronen på tanden er monteret). Dette underbygges yderligere af røntgen dateret den 15. juni 2017, der viser, at tanden +5 er behandlet med en krone, der ikke har et tæt og sikkert ringgreb.

Tryg fandt derfor, at patienten har mistet tanden +5 som følge af tandens grundlidelse; caries og følgetilstande hertil, og ikke som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt dermed, at der ikke er sket en behandlingsskade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Det er muligt, at patienten ikke er tilfreds med rodbehandling, stiftopbygning og kronebehandling af tanden. Er det tilfældet, er det en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. december 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden +5 med overvejende sandsynlighed mistes som følge af grundlidelsen, caries og følgetilstande hertil og ikke som følge af en eventuel mangelfuld kronebehandling. I den forbindelse finder nævnet, at tanden allerede forud for den udførte kronebehandling i 2016 var en stærk svækket tand. Det forhold, at der alligevel blev udført en kronebehandling, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.