4667/21

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig kvinde, der ved første konsultation den 15. februar 2012 fik optaget anamnese, herunder at patienten havde sukkersyg og mundtørhed samt røg 15-20 cigaretter dagligt. Desuden blev der taget røntgen og diagnosen aggressiv parodontitis blev stillet. Det blev vurderet, at tænderne +7 og 7,6,4-5,6,7 havde en dårlig prognose for bevarelse, at tænderne 7,6+2,4,5 og -1 havde en rimelig prognose, og at tænderne 5,4,3,2,1+1,3 og 5,3,2,1-2,3,4 formodentligt havde en god prognose. Der blev herefter ordineret antibiotika, og patienten blev informeret om, at prognosen for behandling af lidelses var forringet på grund af rygningen. Den 5. marts 2012 blev tænderne 7,6+ og 7,6,4- tandrodsrenset, mens tænderne +2,4,5,7 og -1,5,6,7 blev tandrodsrenset den 6. marts 2012. Ved kontrol den 2. marts 2012 blev der noteret bedring og det blev aftalt, at der skulle foretages kontrol og udvidet tandrensning hver 3. måned. Desuden skulle det efter et år vurderes, om der var behov for kirurgisk parodontalbehandling. Der blev herefter foretaget undersøgelse med registrering af pocher, optagelse af røntgen, udvidede tandrensninger og tandrodsrensninger den 1. juni 2012 og den 6. september 2012, og den 14. december 2012 blev det vurderet, at patientens parodontitis var under kontrol. Ifølge journalen fra den 16. april 2013 var der en let forværring i patientens parodontitis. Efterfølgende fortsatte patienten med undersøgelser og kontrol hver 3. måned, da hun var i risikogruppen for udvikling af parodontitis på grund af mundtørhed og sukkersyge. I den forbindelse blev der løbende foretaget notater om, at patienten var stresset, havde infektioner og problemer med regulering af blodsukker og mundtørhed. Den 1. marts 2016 blev det noteret, at patientens hjemmetandpleje med mellemrumstandbørster ikke var tilstrækkelig, og det blev aftalt, at patienten ville genoptage rutinen i fuldt omfang. Ifølge journalen fra den 23. november 2016 blev der igen optaget fuld anamnese, og patienten blev anbefalet rygestop. Det blev vurderet, at patientens parodontitislidelse var i forværring, og der blev udført tandrodsrensninger. Herefter var patienten fortsat til regelmæssige kontroller med registreringer og rensninger frem til 3. februar 2020. I den forbindelse blev det flere gange registreret, at patientens risikoprofil var ”rød”. Den 22. september 2020 var patienten til behandling hos ny tandlæge. Der blev igen optaget anamnese og foretaget fuld undersøgelse. I den forbindelse blev det konstateret, at der var rodspidsbetændelse, caries i flere tænder, samt en alvorlig parodontitislidelse. Den 24. september 2020 blev det vurderet, at prognosen for bevarelse af tænderne 6,1-1 var dårlig, og tanden 6+ kunne ikke bevares. Der blev herefter planlagt parodontalbehandling, udtrækning af tanden 6+, fyldningsbehandling af tænderne 5+ og 5-, og patienten blive instrueret i at forbedre mundhygiejnen. Ifølge journalen fra den 25. september 2020 blev behandling med hel- eller delprotese drøftet. Efterfølgende blev der foretaget tandrodsrensninger samt fjernelse af tanden 6+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. januar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patientens tandsæt er angrebet af en infektionssygdom (parodontitis), hvilket er en lidelse, der fører til et progressivt tab af tandbærende knogle. Det er en forværrende faktor for sygdommen, at patienten har et tobaksforbrug på 15-20 cigaretter om dagen. Mere end 10 cigaretter om dagen øger risikoen for parodontitis betydeligt, og det er fagligt velkendt, at det ikke er muligt at gennemføre en behandling af parodontitis med succes uden et rygestop. Herudover er patientens diabetes og mundtørhed også faktorer, der øger risikoen for parodontitis.

Tryg fandt videre, at det yderligere er en stærkt forværrende og direkte årsagsfaktor, hvis tænderne er belagt med biofilm (plak). I den forbindelse er der ved undersøgelserne den 1. marts 2016 og 22. september 2020 foretaget notater om, at patientens hjemme-tandpleje ikke er optimal.

Tryg fandt endvidere, at under behandlingsforløbet hos tandlægen er der løbende udført systematiske og tilstrækkelige registreringer af patientens grundlidelse; parodontitis. Behandling af lidelsen (hurtigt udviklende parodontitis i stadie III.-IV) indebærer motivation og instruktion til hjemmetandpleje, tandrodsrensninger, tandudtrækninger samt protetisk behandling i stadie IV. Mulig kirurgisk parodontalbehandling er i patientens tilfælde ikke foretaget på grund af patientens tobaksforbrug.

Tryg fandt herefter, at patientens parodontitis i 2012 var i et stadie med tandkødslommer på mindst 6 millimeter, lodret tab af knogle, tab af knogle mellem tændernes rødder og tab af 1-4 tænder (stadie III).

Tryg fandt desuden, at patientens parodontitislidelse var i hurtig udvikling på grund af et stort knogletab, set i forhold til mængden af bakterier, og på grund af patientens tobaksforbrug og en ikke stabilt reguleret sukkersyge (grad C). Yderligere var der tale om en generel udbredelse i tandsættet, hvor mere end 30% af tænderne var involveret og et kind/fortands-angreb (lokalisation).

Tryg fandt derefter, at optimal diagnostik indebærer specifikke diagnoser, vurdering af lidelsens stadie, grad og lokalisation. Bedst mulige behandling indebærer motivation og instruktion i hjemmetandpleje, tandrodsrensning af tænder med sygdom i fordybede tandkødslommer og kontrol, hvilket alt sammen er udført.

Tryg fandt herefter, at patientens parodontitislidelse er gået fra stadie III til stadie IV i perioden fra 2012 til 2020, men udviklingen er en følge af lidelsen i sig selv, snarere end forhold ved diagnostik og behandling hos tandlægen.

Tryg fandt dermed, at diagnostik og behandling i perioden fra februar 2012 til februar 2020 med overvejende sandsynlighed ikke har ført til en mere omfattende behandling og/eller risiko for flere komplikationer og/eller en ringere grad af mulighed for helbredelse.

Tryg fandt således, at der ikke er sket en behandlingsskade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 27. januar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tabet af tanden 6+ med overvejende sandsynlighed skyldes grundlidelsen, caries på roden og parodontitis og ikke eventuel mangelfuld diagnostik og behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.