4924/22

Beskrivelse:

Behov for ny tandregulering. En behandling, der ikke er lykkedes. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 21-årig kvinde, der den 6. december 2012 fik konstateret en tandstillingsafvigelse. Patienten blev derfor tilbudt en tandregulering med fast bøjle i overmunden og undermunden. Der blev derfor udført en tandregulerings-behandling med fast bøjle i perioden fra den 29. maj 2013 til den 10. december 2014. Ved afslutning af behandlingen blev der påsat en metalholdetråd bag på fortænderne. Patienten var herefter til kontrol den 28. januar 2015, hvor der taget kliniske fotos. Efterfølgende var patienten til kontrol den 18. juni 2015, den 17. september 2015, den 12. november 2015, den 3. marts 2016, den 6. september 2017 og den 21. august 2018. Ved konsultation den 6. september 2018 blev det noteret, at patienten ønskede en genbehandling med bøjle på grund af fornyet/ tilbagefald i tandstillingen, åbent bid krydsbid og tungepres. Der blev igen taget kliniske fotos, og det blev noteret, at patienten ønskede en vurdering af specialtandlægen. Ifølge journalen fra den 17. september 2018 vurderede specialtandlægen, at der ikke var indikation for at tilbyde genbehandling, da tilbagefaldet i tandstillingen ikke medførte funktionsmæssige problemer. Patienten var herefter til konsultation hos ny tandlæge den 24. september 2020 for almindeligt tandeftersyn, og den 28. september 2020 blev patienten anbefalet en second opinion hos en specialtandlæge vedrørende tandstillingen. Den 9. november 2022 var patienten derfor til undersøgelse hos en specialtandlæge for en second opinion. Det blev i den forbindelse vurderet, at tandplejen havde behandlet til et acceptabelt niveau, og at tilbagefald i tandstillingen var forårsaget af tungens pres mod fortænderne. Patienten blev derfor anbefalet en fornyet tandreguleringsbehandling med fast bøjle eller aftagelig bøjle.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter samt udgifter til den skadesudbedrende behandling. Desuden søges om godtgørelse for gener efter behandlingen.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. februar 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tandplejen har handlet i overensstemmelse med de gældende regler og har foretaget de lovpligtige vurderinger af tandstillingen helt frem til sidste undersøgelse foretaget den 6. september 2018.

Tryg fandt videre, at der den 6. december 2012 blev konstateret en tandstillingsafvigelse, og at patienten i perioden den 29. maj 2013 og frem til den 10. december 2014 modtog en tandreguleringsbehandling med fast bøjle i overmunden og undermunden. Der blev efterfølgende monteret en metalholdetråd bag på fortænderne, og patienten var efterfølgende til kontroller.

Tryg fandt endvidere, at der den 17. september 2018 hos en specialtandlæge blev konstateret en moderat grad af tandstillingsfejl, hvilket dokumenteres på klinisk foto af den 6. september 2018.

Tryg fandt herefter, at der ikke er tale om en erstatningsberettiget komplikation. Dette begrundes med, at den nuværende tandstillingsafvigelse anses som en tilbagevendende grundlidelse, efter den første behandling blev afsluttet den 10. december 2014. Dette understøttes af journalen fra den 9. november 2020, hvor tilbagefaldet blev vurderet til at være forårsaget af tungens pres mod fortænderne og må anses som en grundlidelse. Patientens grundlidelse beskriver forhold ved patienten eller tanden selv, som ikke skyldes den anmeldte behandling.

Tryg fandt dermed, at grundlidelsen, tandstillingsafvigelsen kan behandles under samme vilkår og til samme acceptable behandlingsniveau, som hvis tandplejen havde fundet indikation for at påbegynde denne efter vurdering af specialtandlægen den 17. september 2018.

Tryg fandt derfor, at den udskudte behandlingsopstart ikke har givet anledning til en skade, men alene et formuetab. I den forbindelse fandt Tryg desuden, at tænder flytter sig hele livet, også efter afsluttet tandregulering, hvilket er årsagen til, at der udføres regelmæssige efterbehandlingskontroller. Sammenbiddet og tandstillingen ændrer sig med tiden, og derfor oplever nogle, at tandreguleringsbehandling senere i livet kan være nødvendigt.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandplejen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 8. februar 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det nuværende behandlingsbehov er en følge af grundlidelsen, pladsmangel i begge tandbuer. Samtidig konstaterer nævnet, at udgangspunktet for en eventuel re-behandling ikke er dårligere end før den første tandreguleringsbehandling. Det forhold, at en behandling ikke er lykkedes, og der igen må laves en behandling, er ikke en skade i lovens forstand. Det forhold, at en eventuel re-behandling vil medføre en økonomisk udgift for patienten, er alene at betragte som formuetab, hvilket ifølge loven ikke er en erstatningsberettigende skade.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.