Skip to content

5005/22

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Tandbevarende behandlinger og nuværende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Tandbevarende behandlinger og nuværende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 29-årig mand, der var til undersøgelse hos tandlægen den 16. januar 2018, hvor der blev taget røntgen og noteret caries/ obs for caries i flere tænder. Ifølge journalen fra den 16. maj 2018 meldt patienten afbud til rodbehandling den 30. maj 2018. Den 10. januar 2020 blev der taget røntgen samt noteret caries i flere tænder. Ifølge røntgen blev der foretaget rodbehandling af tanden -5 samme dag. Den 15. januar 2020 blev det noteret, at der blev sendt en påmindelse om en tid grundet ”tandpine” til den 16. januar 2020. Igen den 27. januar 2020 blev der sendt en påmindelse om en tid den 28. januar 2020 til fyldning. Den 24. februar 2020 blev der sendt en påmindelse om en aftale den 25. februar 2020 vedrørende ”tandpine stadig smerter fra fyldning”, men ifølge journalen blev aftalen slettet. Ifølge journalen er der efterfølgende 15 notater om aftaler og påmindelser i perioden frem til og med den 9. juni 2020, men der blev ikke indført beskrivelser af konsultationerne/behandlingerne. Den 26. juni 2020 fik patienten svar på en CT-scanning, som fandtes at vise normale kæbeled. Den 29. juni 2020 henvendte patienten sig til en anden tandlæge, som optog røntgen af regio -5,6,7, og den 8. juli 2020 blev det noteret, at patienten havde smerter ved -7. Der kunne dog ikke konstateres noget behandlingskrævende i området. Desuden blev brugen af bidskinne, som patienten havde fået hos anden tandlæge, drøftet. Patienten henvendte sig til en ny tandlæge den 17. juli 2020 grundet smerter fra regio -6,7 ved tygning, og der blev derfor ordineret smertestillende medicin. Den 30. juli 2020 blev plastfyldningen i tanden -6 skiftet på grund af defekt fyldning. I den forbindelse blev det noteret, at tanden sås blottet med et følsomt tandben på tyggefladen, hvorefter tanden blev renboret og behandlet med plast. Ifølge journalen fra den 11. august 2020 havde patienten fået ondt i tanden, formentlig i den tand, der var blevet behandlet med en plastfyldning. På grund af ferie havde patienten været hos en anden tandlæge, hvor tanden var blevet rodbehandlet. Den 13. august 2020 var patienten hos en neurolog, som noterede, at patienten oplyste, at han i et år havde haft problemer med en fastlåst kæbe ved mundåbning, og at han i marts 2020 havde fået smerter i venstre side af underkæben. Det blev desuden noteret, at patienten havde været hos mange forskellige tandlæger, og at der var blevet lavet en rodbehandling, fyldning og bidskinne uden effekt på smerterne. Endvidere beskrev patienten en ikke neurogen smerte i underkæben uden påvirkning af ydre faktorer. Det blev herefter vurderet, at der ikke var tale om en neurologisk lidelse, men at smerterne var en følge af patientens løse kæbeled. Den 6. oktober 2020 blev der taget røntgen af tanden -6 hos anden tandlæge. Ifølge journalen fra den 13. oktober 202 blev tænderne 7+ og -7 fluorpenslet. Den 22. oktober 2020 var patienten til undersøgelse hos den behandlende tandlæge, hvor der blev noteret behov for kronebehandling af tænderne -5,6. Ved undersøgelse den 26. oktober 2020 blev der foretaget en bidfunktion screening, som ikke gav anledning til bemærkninger. Patienten henvendte sig igen den 27. oktober 2020 på grund af gener fra regio +5,6, hvorfor der blev taget røntgen, som fandtes at vise et ikke optimalt kontaktpunkt mellem fyldningerne i tænderne. Patienten blev derfor anbefalet at få lavet nye fyldninger for at forbedre dette. Den 8. december 2020 henvendte patienten sig for at få lavet plast i regio +5,6. I den forbindelse blev det noteret, at patienten havde været hos en neurolog, der havde diagnosticeret trigeminus neuralgi. Desuden havde patienten fået fjernet –6 hos anden tandlæge, da han mente, at denne var årsag til smerterne. Patienten blev informeret om, at tandlægen ikke kunne lave flere behandlinger, før der var styr på neuralgi’en, idet smertebilledet ændrede sig fra gang til gang. Den 25. januar 2021 blev patienten undersøgt af endnu en tandlæge, hvor patienten oplyste om symptomer fra højre overkæbe og venstre underkæbe gennem lang tid, og at patienten havde været til scanning hos en specialtandlæge. Ifølge journalen fra et hovedpinecenter blev patienten undersøgt første gang den 9. april 2021 på grund af ansigtssmerter. I den forbindelse oplyste patienten, at skarpe smerter i venstre side svarende til underkæbens følenerve var begyndt i februar-marts 2020 uden et forudgående traume. Det blev desuden noteret, at der ikke var effekt af anvendt medicin. Den 4. juni 2021 blev patienten undersøgt af en neurolog, og det blev i den forbindelse noteret, at patienten var kendt med en smertefuld trigeminus neuropati, og patienten blev henvist til videre behandling på smerteklinikken. Efterfølgende modtog patienten behandling herfor og ved kontrol den 23. februar 2022 blev det noteret, at patienten ikke mærkede effekten af behandlingen, da han stort set oplevede de samme smerter som før, men at der var kommet en bedre bevægelse i kinden. Den 8. marts 2020 blev patienten undersøgt af en øre-, næse- og halslæge, som noterede, at patienten ønskede en ny scanning af kæbeleddene. Det blev endvidere noteret, at patienten knækkede i højre kæbeled samt havde ondt i venstre, og at man ikke kunne henvise patienten til en scanning grundet manglende diagnose-forslag. Den 4. juli 2022 noterede den behandlende tandlæge bl.a., at patienten havde fået behandling af tænderne -6,7 på klinikken, men at der ikke havde været optaget fyldestgørende journaloptegnelser, hvorefter der blev redegjort nærmere for behandlingsforløbet på klinikken.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén efter behandlingerne.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. september 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten hen over en lang årrække modtog behandlinger hos flere tandlæger, at patienten selv omtaler to rodbehandlede tænder, som begge er mistet, og at tandlægen ved journalnotat af 4. juli 2022 har udspecificeret, at der er tale om tænderne -6 og -7.

Det bemærkes også, at der i perioden er foretaget behandling af tanden -5, at tanden -6 blev fjernet den 1. december 2020, og at tanden -7 angiveligt blev fjernet den 30. april 2022 (selvom journalnotat af 4. juli 2022 angiver det til at være tanden 7-).

Den 23. august 2020 blev tanden -6 rodfyldt, og Tryg fandt, at der var grundlag for at indlede denne behandling grundet symptomer fra tanden. Tryg har derfor lagt denne behandlingsdato til grund for vurderingen af, hvornår der eventuelt kan være sket en behandlerpåført skade eller ej.

Det bemærkes videre, at der ikke har været foretaget behandling af de pågældende tænder den 26. december 2019, som patienten har angivet i anmeldelsen.

Tryg fandt herefter, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at patienten med overvejende sandsynlighed er påført en skade i form af den anmeldte trigeminus neuralgi/ neuropati efter behandlingerne hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at journalmaterialet dokumenterer, at patienten allerede inden den første behandling af én af de involverede tænder (tanden -6) blev indledt, havde oplyst om smerter fra venstre side af underkæben. Den 17. juli 2020 var der smerter ved tygning fra området ved tænderne -6 og -7 jf. journal fra anden tandlæge. Den 30. juli 2020 var der et blottet følsomt tandben på tyggefladen af tanden -6 jf. samme journal. Den 26. juli 2020 fremgik det af journal fra en fysioterapeut, at patienten havde haft smerter i kæben i fire måneder, primært fra venstre side, men også fra højre side om morgenen. Den 13. august 2020 fremgik det af journalnotat fra en neurolog, at patienten i et år havde haft problemer med en fastlåst kæbe, at patienten i marts 2020 fik smerter fra venstre side af underkæben, og at det her blev vurderet, at patientens gener havde årsag i løse kæbeled.

Tryg fandt videre, at flere journalnotater efter behandlinger indledes giver oplysninger om symptomopstart før august 2020. Den 14. oktober 2020 fremgik det af journal fra kæbekirurgisk, at patienten siden december 2019 havde haft stærke smerter fra venstre side af ansigtet. Den 9. april 2021 fremgik det af journalnotat fra et hovedpinecenter, at patientens skarpe smerter i venstre side af underkæben var begyndt i februar-marts 2020.

Tryg fandt derfor, at det ikke er behandlingerne hos tandlægen, der med overvejende sandsynlighed har forårsaget patientens smerter, da der ved flere gentagne undersøgelser hos forskellige behandlere har været oplyst om start af patientens symptomer i både december 2019 og februar/marts 2020, det vil sige lang tid inden behandlingerne i området ved tænderne -5,6,7 begynder. Dertil har der flere gange til sagen fra behandleres side været foretaget notater om diffuse symptomer og placeringen heraf (både i højre og venstre side), og at der ikke har været fundet en årsag til patientens oplyste symptomer.

Tryg fandt således, at det ikke er tandlægens behandlinger eller mangel på samme, som har medført patientens oplyste smerter. Disse var til stede, inden behandlingerne begyndte, og der er derfor tale om grundlidelse, som er forhold ved patienten selv. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 14. september 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder ud fra det foreliggende materiale, at det ikke er overvejende sandsynligt, at de udførte behandlinger hos tandlægen er årsagen til dine nuværende gener.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.