5006/22

Beskrivelse:

Kronebehandlinger og efterfølgende tab af tænder. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der efter det oplyste har fået behandlet tænderne 3,2,1+1,2,3 med kroner af kosmetiske årsager – formodentlig i juni 2020. Den 18. december 2020 oplyste patienten, at hun et par uger forinden havde bemærket et knæk ved broen regio 7,6,5-. Der blev derfor taget røntgen af tanden 5-, som fandtes at vise rodfraktur af tanden 5- og tab af knogle. Patienten blev herefter informeret om, at tanden var knækket og skulle fjernes. Den 5. marts 2021 blev tanden 5- og bromellemleddet 6- fjernet af anden tandlæge. Den 3. maj 2021 blev der foretaget en CBCT-scanning, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på tanden +4 samt udtalt rodresorption på tanden 1+. Desuden var der en rodresorption på tanden +3, som strakte sig mod tandens nervekammer. Den 26. maj 2021 blev det noteret, at der var fin okklusion på alle tænder, men patienten havde dog en fornemmelse af, at der var for hårdt okklusion på fronttænderne. Der blev derfor aflastet i regio 2+1,1,2. Efterfølgende skiftede patienten til anden tandlæge, som den 8. juni 2021 informerede patienten om behov for rodbehandling af tanden +4. Den 24. juni 2021 blev det imidlertid aftalt at fjerne tanden +4 i forbindelse med fjernelse af tænderne 1+ og +3. Tanden +4 blev derfor fjernet den 15. juli 2021, mens tænderne 1+ og +3 blev fjernet den 10. august 2021. Desuden blev der udleveret en midlertidig protese.

Patienten søger nu om erstatning for tab af 3 tænder i overmunden og 2 tænder i undermunden.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. august 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tænderne 1+ og +3 hos tandlægen.

Tryg fandt derfor, at tænderne 1+ og +3 med overvejende sandsynlighed mistes med årsag i grundlidelse, rodresorption og ikke med årsag i tandbehandlingen hos tandlægen. Rodresorption er en tilstand, hvor kroppens egne celler resorberer tandsubstansen, og der er tale om grundlidelse.

I den forbindelse fandt Tryg, at panoramarøntgen dateret den 21. marts 2013 dokumenterer udtalt cervikal rodresorption på tanden 1+. På tanden +3 ses cervikalt en skygge, der giver mistanke om resorption. Resorptionen var således allerede til stede i 2013. Røntgen dateret den 20. november 2020 dokumenterer rodspidsbetændelse på tanden +4. Der kan ikke ses rodresorption på tanden +3. CBCT dateret den 3. maj 2021 dokumenterer rodspidsbetændelse på tanden +4, på tanden 1+ var der udtalt rodresorption og på tanden +3 rodresorption, som strakte sig mod tandens nervekammer. Tænderne 1+ og +3 blev fjernet den 10. august 2021.

Tryg fandt således, at da tænderne er mistet som følge af grundlidelse, er patienten ikke berettiget til erstatning vedrørende tænderne 1+ og +3.

Hvorvidt kronerne på tænderne 1+, +3 har opfyldt patientens forventninger, er en sag mellem patienten og den tandlæge, der foretog kronebehandlingen. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for kronebehandling af tænderne 1+ og +3 er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tænderne 3,2+1,2 hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at selv om behandlingen med krone på tænderne 3,2+1,2 muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få afboret kronerne og lavet kronebehandlingen om, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

I forhold til patientens bidfunktion fandt Tryg, at panoramarøntgen dateret den 30. november 221 dokumenterer, at patienten har et tandsæt, som svarer til tænderne 6,5,4,3,2+1,2,5,6 og 7,4,3,2,1-1,2,3,4,5,6,7. Patienten mangler således afstøtning i begge sider.

Tryg fandt derfor, at patientens behov for at få fastlagt et symptomfrit bid (eventuelt med proteser) ikke med overvejende sandsynlighed har årsag i kronebehandlingen 43,2+1,2, men har derimod årsag i patientens grundlidelse i form af begrænset tandsæt, hvor tænderne 7,1+3,4,5 og 6,5- mangler.

Patienten er således ikke påført en skade efter loven og er følgelig ikke berettiget til erstatning.

I brev af 6. oktober 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade på tænderne +4 og 5- som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden 5- indgik i broen 7,6,5- med bropillerne 7- og 5- Tanden 5- var rodbehandlet og forsynet med en rodstift. Desuden viser røntgen dateret 18. december 2020 tab af knogle på hele rodoverfladen. Af journalen fremgår, at der var rodfraktur og tab af knogle 5-.

Tryg fandt herefter, at roden på tanden 5- havde en rodfraktur som følge af rodstiften. Dette er en velkendt bivirkning til behandling med rodstift og udgør ikke i sig selv en erstatningsberettiget skade.

Tryg fandt således, at tabet af tanden 5- er en følge af grundlidelse og den nødvendige behandling, og er ikke en følge af en skade.

Vedrørende tanden +4 fandt Tryg, at panoramarøntgen dateret den 21. marts 2013 dokumenterer, at tanden +4 er bropille sammen med implantat +6 for broen +4,5,6.

Tryg fandt videre, at røntgen dateret den 20. november 2020 dokumenterer rodspidsbetændelse på tanden +4. Roden er en kort variant.

Tryg fandt herefter, at det er muligt, at tanden +4 er blevet beslebet (som patienten har angivet i sine bemærkninger til anken), men dette giver ikke rodspidsbetændelse.

Tryg fandt endvidere, at journal dateret 24. juni 2021 beskriver aftale om at fjerne tanden +4 i forbindelse med fjernelse af tænderne 1+ og +3. Patienten har således fravalgt rodbehandling, som nævnt i journalen dateret 8. juni 2021.

Tryg fandt på den baggrund, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tab af tanden +4 er en følge af behandlingen hos tandlægen, herunder behandlingen med kroner 3,2,1+1,2,3, men nærmere er en følge af grundlidelsen, rodspidsbetændelse og behandlingen heraf.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelser af 31. august og 6. oktober 2021 med de af Tryg anførte begrundelser.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at de udførte kronebehandlinger på tænderne 3,2,1+1,2,3 er årsagen til, at tænderne 1+3,4 og 5- senere mistes. Det findes derimod overvejende sandsynligt, at tænderne 1+3,4 mistes som følge af grundlidelserne, resorption og rodspidsbetændelse, mens tanden 5- mistes som følge af grundlidelsen, rodfraktur, hvilket understøttes af røntgenbillederne i sagen. I øvrigt bemærkes det, at det ikke fremgår af journalen, at behandlingen med kronerne på tænderne 3,2,1+1,2,3 er udført hos tandlægen.

Nævne tiltræder derfor Trygs afgørelser, om at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.