5021/22

Beskrivelse:

Behandling med fjernelse af tænder som følge af grundlidelser. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der ved første undersøgelse hos specialtandplejen den 20. januar 2020 fik registreret behov for fjernelse af tanden 3+ og implantatet 1+ på grund af løsning, løsning af tænderne +1,2, fraktur af tanden 7- samt caries i tænderne 6+, +7 og 7-. Der blev i forbindelse med undersøgelsen optaget røntgen og vurderet, at der var et oplagt behov for indledende sanering i fuld bedøvelse. Herefter blev det taget aftryk til smileproteser. Den 22. januar 2020 blev det noteret, at patienten var blevet henvist af en privatpraktiserende tandlæge på grund af manglende kooperationsevne og et stort behandlingsbehov. Patienten var blevet henvist med henblik på fjernelse af tænderne 4,3+1 samt for gennemførelse af parodontalbehandling og behandling for slid og caries i tænderne. Desuden blev det noteret, at implantatet 1+ var løsnet, hvilket angiveligt var sket ved et traume. Der blev herefter udarbejdet en overordnet behandlingsplan med fjernelse af tanden 3+ og implantatet 1+, tandrensning og behandling af caries i fuld bedøvelse. I den forbindelse blev patienten informeret om, at hvis det under behandlingen i fuld narkose viste sig, at der var tænder, der ikke kunne behandles med en god prognose for fremtidig bevaring, kunnet det blive nødvendigt at fjerne yderligere tænder, hvilket patienten accepterede. Ifølge journalen fra den 4. maj 2020 blev behandlingsplanen kontrolleret, og det blev noteret, at hvis implantatet 1+ ikke var løs, skulle det blive siddende. Ved telefonisk kontakt den 15. juni 2020 gav patienten igen tilladelse til, at der skulle udføres tandbehandling i fuld narkose, og at tandlægen under behandlingen måtte foretage de behandlinger, der måtte blive skønnet fagligt velbegrundet. Den 24. juni 2020 blev behandlingen udført i fuld narkose. I forbindelse hermed blev der optaget røntgen og ved den indledende samtale blev det noteret, at patienten oplyste, at hun havde mange problemer med sine tænder, og at hun ønskede fortænderne fjernet. Desuden oplyste patienten om kraftige smerter fra højre side af overkæben, og at hun havde mange ubehagelige oplevelser med tråde fra maven og op i munden samt en indkapslet ting i maven. Herefter blev patienten informeret om, at der var sket en fejl i protesefremstillingen, idet der ikke var indsat en tand til erstatning for +1 i protesen. Desuden blev patienten igen informeret om den foreløbige behandlingsplan, hvilket hun accepterede. På grund af patientens dårlige helbred tilrådede anæstesilægen at færdiggøre den fulde behandling samme dag, så patienten ikke skulle i fuld narkose igen på et senere tidspunkt. Ifølge journalen var der under hele behandlingsforløbet fokus herpå, således at behandlingen også kunne afsluttes hurtigt, hvis der skulle opstå behov herfor. Under behandlingen blev der registreret behandlingskrævende caries i tænderne 7,4+4 og 6,5,4,3,1-1,3,4,6, som derfor blev behandlet med plastfyldninger. Desuden blev det vurderet, at tænderne 6,3+1,7 og 7- ikke var bevaringsværdige, hvorefter de blev fjernet. Implantatet 1+ blev vurderet til at være fastsiddende, men med løs krone. Efter behandlingen blev det noteret, at patienten var meget vred over, at hun ikke havde fortænder i overkæben som lovet, og hun mente, at hun aldrig skulle have været i fuld narkose. Desuden blev det noteret, at patienten imidlertid havde accepteret begge dele inden behandlingen, og at hun inden behandlingen var bekendt med, at den fremstillede protese var uden tanden +1, samt at prognosen for implantatet 1+ var tvivlsom. Patienten fik herefter en tid for udlevering af en smileprotese samt behandlingsplanlægning i forhold til implantatet 1+. Ifølge journalen skulle smileprotesen udleveres den 1. juli 2022, men efter flere afbud fra patienten blev den først udleveret den 14. august 2020. Den 26. oktober 2020 var patienten til behandlingsplanlægning, hvor der blev taget røntgen, som fandtes at vise caries i tanden +6 samt et knogletab på 20-50%. Det blev derfor vurderet, at det ikke var muligt at erstatte patientens tandtab i overkæbefronten med implantater. Det blev derfor aftalt, at kronen på implantatet 1+ skulle fjernes, hvorefter der skulle fremstilles en delprotese. Den 13. januar 2021 blev der foretaget udslibninger til overkæbeprotese, og den 26. januar 2021 blev implantatkronen 1+ boret af. Dagen efter blev der taget aftryk til protese. Efter proteseprøvninger den 11. februar og 24. marts 2021 samt flere aflysninger fra patienten blev protesen udleveret den 4. juni 2021. Imidlertid passede protesen ikke, da patientens tænder havde flyttet sig på grund af manglende knoglestøtte. Det blev derfor vurderet, at der var grundlag for at fjerne tænderne +4,5,6, og det blev aftalt at foretage en ny undersøgelse i august 2021 med henblik på vurdering af resttandsættet, herunder om der skulle fremstilles hel- eller delprotese til underkæben. Patienten var derfor til undersøgelse den 11. august 2021, hvor der opstod uoverensstemmelser. Patienten overgik derfor til behandling hos anden tandlæge.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. oktober 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos specialtandplejen.

Indledningsvist fandt Tryg, at patienten inden behandlingen den 24. juni 2020 accepterede, at tænder, det var nødvendigt at fjerne, blev fjernet, mens patienten var i fuld narkose, og patienten var også forinden informeret om, at den på forhånd fremstillede smileprotese ikke ville passe.

Tryg fandt herefter, at røntgen optaget den 20. januar 2020 og 24. juni 2020 viser dybt hul i tanden 6+’s bagudvendende flade, som når ind til tandens nerve og ned til den tandstøttende knogle, og at tanden er fjernet operativt den 24. juni 2020.

Tryg fandt derfor, at tanden 6+ ikke var bevaringsværdig den 24. juni 2020, og at der derfor var grundlag for at fjerne tanden.

Tryg fandt videre, at røntgen optaget den 20. januar 2020 og 24. juni 2020 viser tab af tandbærende knogle langs den fremadvendende flade til rodens nederste tredjedel på tanden 3+, og at det den 20. januar 2020 er registreret, at tanden er løs. Desuden vurderede den tandlæge, der henviste patienten til specialtandplejen, allerede på tidspunktet for henvisningen den 5. september 2019, at tanden 3+ skulle fjernes. Herudover er tanden fjernet operativt den 24. juni 2020.

Tryg fandt derfor på baggrund af sagens oplysninger og særligt det forhold, at tanden 3+ var løs på grund af manglende tandbærende knogle, at der var tandlægefagligt grundlag for at fjerne tanden den 24. juni 2020.

Tryg fandt endvidere, at røntgen optaget den 24. juni 2020 viser, at tanden +1 er rodbehandlet, men med rodspidsbetændelse om tanden. Desuden viser røntgen-optagelsen, at der mangler knogle langs den fremadvendende rodoverflade til over halvdelen af rodens længde. Yderligere er der ved undersøgelsen den 20. januar 2020 registreret, at tanden +1 er løs, og at tanden er fjernet operativt den 24. juni 2020.

Tryg fandt herefter, at tanden +1 muligvis kunne være bevaret ved at lave rodbehandlingen i tanden om. Men på baggrund af patientens sygehistorie og det forhold, at der er frarådet yderligere behandling i fuld narkose, har der været tandlægefagligt grundlag for at fjerne tanden +1 den 24. juni 2022.

Tryg fandt desuden, at røntgen optaget den 20. januar 2020 og 24. juni 2020 viser tanden +7 med et dybt hul i den fremadvendende flade. Hullet når ind til tandens nerve og ned til den tandbærende knogle. Endvidere er tanden fjernet operativt den 24. juni 2020.

På den baggrund fandt Tryg, at tanden +7 ikke var bevaringsværdig, og at der derfor var tandlægefagligt grundlag for at fjerne tanden den 24. juni 2020.

Tryg fandt dernæst, at røntgen optaget den 20. januar 2020 og 24. juni 2020 viser tanden 7- med dybe huller i tandens fremad- og bagudvendende flader. Særligt hullet i den bagudvendende flade når ind til tandens nerve og ikke langt fra den tandbærende knogle. Herudover er der ved undersøgelse den 20. januar 2020 registreret hul i den kindvendende flade, og at tanden 7- generelt er knækket. Yderligere er tanden fjernet operativt den 24. juni 2020.

Tryg fandt derfor, at tanden 7- ikke var bevaringsværdig, og at der var derfor tandlægefagligt grundlag for at fjerne tanden den 24. juni 2020.

Samlet fandt Tryg således, at under hensyn til sagens samlede oplysninger, patientens sygehistorie og det forhold, at anæstesilægen frarådede yderligere behandling i fuld narkose, har der været tandlægefagligt grundlag for at fjerne tænderne 6+, 3+, +1, +7 og 7- den 24. juni 2020.

Yderligere fandt Tryg, at de genstande, patienten oplyser at have suget og spyttet ud, ikke kan være en følge af behandlingen hos specialtandplejen.

Tryg fandt således, at behandlingen er udført, som den erfarne specialist ville have gjort det, og der er derfor ikke sket en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos specialtandplejen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 18. oktober 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst muligt under de givne omstændigheder, og at de udførte behandlinger er en følge af din grundlidelse, caries, og den nødvendige behandling heraf. Der ses således ikke at være sket en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.