4998/22

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende tab af knoglefæste og rodresorptioner. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 21-årig kvinde, der den 13. marts 2012 fik konstateret, at overkæbens hjørnetænder 3+3 ikke kunne lokaliseres. Den 20. januar 2015 blev der taget røntgen for bl.a. at vurdere tandfrembrud ved 3+3. I den forbindelse blev det vurderet, at tænderne 3+3 var fejlplaceret. Der blev derfor påbegyndt tandreguleringsbehandling den 29. april 2015 med montering af fast bøjle i overkæben for at opnå korrekt frembrud af hjørnetænderne. Den 10. juni 2015 blev der udført en kirurgisk blotlæggelse af tandkronerne på tænderne 3+3. Efterfølgende var patienten til regelmæssige konsultationer, hvor der blev taget røntgen den 14. marts 2018 og den 19. september 2018. Den 13. november 2019 blev bøjlen taget af, og der blev monteret retentionstråde samt taget aftryk til en holdeskinne, som efterfølgende blev udleveret.

Efterfølgende er der nu muligvis konstateret et behandlingsbehov.

Patienten søger nu om erstatning for fremtidige udgifter som følge af den udførte tandreguleringsbehandling.

I brev af 29. oktober 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandplejen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at udføre tandregulerings-behandlingen, da tænderne 3+3 var under fejlfrembrud. Der var derfor risiko for skade på rødderne på nabotænderne 2+2. Under behandlingen blev der udført regelmæssige kontrolundersøgelser, og der er ikke i journalen noteret forhold omkring moderat rodresorption efter fjernelsen af det faste apparatur.

Tryg bemærkede dog, at der jf. Sundhedsstyrelsens vejledning skal udvises agtpågivenhed for fejlfrembrud ved 3+3 fra 9-års alderen. I den konkrete sag kunne beliggenheden af 3+3 ikke fastlægges ved kliniske undersøgelse den 13. marts 2012, og den planlagte røntgenundersøgelse, som skulle udføres ved næste konsultation, blev ikke udført. Røntgenkontrollen af placeringen af 3+3 blev derfor først foretaget den 20. januar 2015, hvor patienten var 13 år gammel.

Tryg fandt derfor, at behandlingen med tandregulering kunne have været iværksat på et tidligere tidspunkt. Dog har behandlingen været den samme, og resultatet har derfor haft samme forudsætninger, som hvis behandlingen var blevet iværksat på et tidligere tidspunkt.

Tryg fandt videre, at selv om det fremgår af røntgenmateriale fra den 14. marts 2018 og 19. september 2018, at der er sket rodresorption af tandrødderne på 2+2, så er der ikke et egentligt behandlingsbehov på nuværende tidspunkt som følge heraf.

Tryg fandt herefter, at tænder med selv store rodresorptioner ofte har en yderst god prognose for at være bevaringsværdige på sigt. Det betyder, at selv om der er konstateret rodresorptioner efter endt tandreguleringsbehandling, så behøver det ikke at medføre, at tænderne mistes på sigt.

Tryg fandt således, at da der ikke er et aktuelt behandlingsbehov som følge af behandlingen hos tandplejen, er patienten ikke er påført en skade på nuværende tidspunkt.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandplejen.

Hvis der senere opstår et behandlingsbehov af tænderne 2+2, og det kan dokumenteres at have årsag til tandreguleringsbehandlingen, har patienten mulighed for at anmode om genoptagelse af sagen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der gælder en absolut forældelsesfrist på 10 år regnet fra forårsagelsestidspunktet, hvilket i denne sag er senest 29. april 2015.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. juni 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen efter de almindelige forvaltningsretlige regler om genoptagelse.

Tryg fandt, at den seneste anmeldelse ikke indeholder nye faktiske eller retlige oplysninger i forhold til den anmeldelse/ de oplysninger, som patienten tidligere har sendt.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af afgørelsen af den 29. oktober 2020, at sagen kan genoptages i op til 10 år regnet fra skadesdatoen, hvis tænderne 2+2 mistes.

Tryg fandt derudover, at behandlingen af +3 med overvejende sandsynlighed skyldes selve grundlidelsen (fejlfrembrud), og ikke den udførte behandling. Der ses nogle gange parodontale defekter i knoglen omkring hjørnetænder i overkæben, som tidligere er blevet kirurgisk blotlagte i forbindelse med ortodonti. Der er dermed tale om en kendt komplikation til den behandling, som patienten modtog som følge af hendes grundlidelse (fejlfrembrud ved 3+3).

Tryg fandt videre, at tænderne 2+2 ses med rodresorptioner, men ikke ses at være mistet. I det fremsendte materiale fremgår det ikke, hvilken behandling der planlægges for nuværende, herunder om fjernelse af 2+2 er overvejet. Tænderne 1+1 fremstår mindre beskadigede og kan i udgangspunktet bevares på sigt.

Tryg fandt derfor, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen.

Det gøres dog igen opmærksom på, at såfremt tænderne 2+2 mistes, kan patienten bede om at få genoptaget sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er grundlag for at genoptage sagen og ændrer derfor Trygs afgørelse af 16. juni 2022, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at 3D-scanningen fra 28. december 2021 viser en mere omfattende destruktion af tanden +3 i forhold til tidligere røntgen. Tanden +3 er således uden nævneværdigt marginalt knoglefæste, hvilket med overvejende sandsynlighed er en følge af den langvarige tandreguleringsbehandling.

Nævnet finder videre, at skaden i form af totalt fæstetab ved tanden +3 er såvel alvorlig som sjælden (under 2%), og derved mere end hvad du bør tåle i forbindelse med behandling af grundlidelsen, displacerede hjørnetænder efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til behandling af tanden +3. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Tryg med henblik på godkendelse, inden behandlingen påbegyndes. Det bemærkes dog, at der først kan tilkendes erstatning, når beløbet overstiger den i lovens fastsatte minimum på 10.000 kr.

For så vidt angår tænderne 3,2,1+1,2 finder nævnet også, at der er sket en skade i form af rodresorption, som er både sjælden og alvorlig jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 4. Det fremgår af sagen, at disse tænder forsøges bevaret længst muligt.

Det forhold, at nævnet nu har anerkendt, at der er sket en skade for så vidt angår disse tænder, betyder, at der løber en ny forældelsesfrist fra afgørelsestidspunktet jf. lovens § 60b, stk. 1, 2 og 3 på henholdsvis 3 og 10 år.

Den tre-årige frist løber fra det tidspunkt, hvor du bliver bekendt med skaden, i dette tilfælde at tænderne rent faktisk mistes. Den 10-årige frist løber fra denne afgørelses dato.

Det betyder, at du skal henvende dig til Tryg snarest muligt, efter at tænderne mistes, og senest tre år efter, at de er mistet. Det betyder også, at den absolutte frist for at vende tilbage til Tryg er 10 år efter denne afgørelses dato.