Skip to content

5023/22

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Bidfunktionsbehandling

Beskrivelse:

Behandling med broer og kroner og patientens gener i form af muskel- og kæbeledsgener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behandling med broer og kroner og patientens gener i form af muskel- og kæbeledsgener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 10. maj 2019, da hun ikke var tilfreds med resultatet af behandlinger udført af andre tandlæger. Patienten oplyste i den forbindelse, at hun havde en fornemmelse af, at hun ikke bed korrekt sammen, og at biddet var skævt. Desuden følte patienten træthed i kæberne og tiltagende ømhed. Der blev konstateret knæk fra begge kæbeled og at patienten bed sammen på to forskellige måder, når hun skubbede kæben ud til siden. Der blev taget panoramarøntgen samt foretaget indstøbning af gipsmodeller. Den 22. maj 2019 blev det noteret, at der var konstateret flere udfordringer i forhold til patientens sammenbid og højden på tandkronerne. Det blev aftalt at forsøge at behandle med bidskinne i første omgang, og patienten blev informeret om, at generne fra muskler og kæbeled nok aldrig helt ville forsvinde, selv ved korrekt opmodellering af kronerne. Dette var patienten indforstået med, og der blev taget aftryk til bidskinne samt kliniske fotos. Bidskinnen blev herefter udleveret den 14. august 2019. Ved kontrol den 22. august 2019 oplyste patienten, at hendes symptomer næsten var forsvundet. Bidskinnen blev herefter justeret, og patienten blev informeret om behandlingsplanen med genopretning af underkæben, isættelse af midlertidige broer, og herefter nye kroner på tænderne i over- og underkæben. Patienten godkendte herefter behandlingsplanen. Efterfølgende var patienten til kontrol den 19. august, den 12. september og den 30. september 2019, hvor det blev noteret, at symptomerne fra muskler og kæbeled svingede noget, men den 30. september 2019 havde patienten ingen smerter fra sammenbiddet. Desuden var der et stabilt sammenbid på bidskinnen, hvorefter den videre behandlingsplan blev gennemgået og godkendt af patienten. De eksisterende kroner og broer blev derfor fjernet den 11. november 2019, hvorefter der blev påsat midlertidige plastkroner på tænderne 6,5,4+4,5,6 og 7,6,5,4-4,5,6 den 27. november 2019. Ifølge journalen fra den 6. december 2019 havde patienten haft lidt gener fra leddene. Biddet blev derfor justeret, og den 19. december 2019 blev der udleveret en bidskinne til brug for natten. Efterfølgende var patienten til to kontroller i januar 2020, og den 5. marts 2020 blev det noteret, at der nu var ro i kæbeleddet og et stabilt sammenbid. Den 25. maj 2020 blev der isat en midlertidig bro på tænderne 1+ og +2 til erstatning af tanden +1. Broen blev herefter lavet om, og der blev isat en ny midlertidig bro på tænderne 2,1+ og +2 den 25. juni 2020. Sammenbiddet blev justeret igen den 17. juli 2020 og ved kontrol den 13. august 2020 var der fortsat ingen symptomer fra muskler og kæbeled, men der var ømhed fra tanden 6-. Der blev derfor taget røntgen, som viste, at tanden var knækket. Det blev derfor aftalt, at tanden 6- skulle fjernes. Den 14. oktober 2020 blev der optaget panoramarøntgen samt præpareret til den endelige behandling med zirkoniumkroner. Der blev herefter cementeret endelige kroner på tænderne 5+, +4, +6, 5- og -5 samt mellemled +5 til erstatning for den manglende tand i området den 28. oktober 2020. Den 17. december 2020 blev der isat en midlertidig bro til erstatning for tanden 6- samt cementeret endelige kroner på tænderne -4 og -6. Ved kontrol den 27. januar 2021 var der fortsat ingen symptomer fra muskler og kæbeled. Herefter blev endelige kroner på tænderne 4+ og 4- cementeret den 17. februar 2021, og den 22. april 2021 blev der cementeret en endelig bro på tænderne 3,2,1+2,3, til erstatning af tanden +1. Den 11. maj 2021 blev der cementeret en endelig krone på tanden 7+ samt en endelig bro på tænderne 7- og 4- med mellemled 6- og 5- efter udtrækning af tanden 5- samme dag. Efterfølgende blev der cementeret endelige kroner på tænderne 7+ og 6+ den 22. juni 2021. Ved den sidste konsultation hos tandlægen den 7. juli 2021 blev der foretaget justering af sammenbiddet samt optaget panoramarøntgen. Den 9. august 2021 blev patienten telefonisk orienteret om, at tandlægen var ophørt på klinikken, og den 3. september 2021 oplyste patienten telefonisk, at hendes kæbeled var skredet. Herefter bad patienten den 16. september 2021 om en henvisning til en specialtandlæge på grund af problemer med kæbeled og sammenbid i overkæbefronten. Den 23. september 2021 rykkede patienten for henvisningen, og den 21. oktober 2021 fik patienten besked om, at hun selv skulle kontakte specialtandlægen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. oktober 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at kliniske fotos optaget den 25. juni 2015 viser, at tænderne i højre side af overkæben i sammenbiddet hælder mere nedad end i venstre side samt en betydelig hældning af tænderne i højre side af overkæben sammenlignet med venstre side. Herudover viser panoramarøntgen optaget samme dag en atypisk position af begge kæbeled. Det ser ud til, at det område, hvor kæbeleddene skulle være placeret, er slidt væk. Ved sammenligning med røntgen dateret den 21. marts 2012 ses der en forværring af kæbeleddene den 25. juni 2015.

Tryg fandt videre, at de kliniske fotos dateret 22. maj 2019 fra patientens opstart af behandlingen hos tandlægen viser, at tænderne i højre side af overkæben fra naturens side i sammenbiddet hælder mere nedad end i venstre side. Indskannede røntgen dateret den 8. maj 2019 viser desuden, at behandlingen med kroner hos tidligere tandlæger ikke har haft negative konsekvenser for tænderne, men der ses en atypisk position af begge kæbeled og slid svarende til 25. juni 2015.

Tryg fandt således, at denne position af kæbeleddene og sliddet i knoglen i kæbeleds-regionerne var til stede, inden patienten påbegyndte behandling hos tandlægen og har med overvejende sandsynlighed årsag i grundlidelsen; muskel og kæbeledsproblemer.

Tryg fandt videre, at inden behandlingen hos tandlægen blev patienten behandlet for patientens grundlidelse hos 3 forskellige tandlæger, først med bidskinne og efterfølgende med kroner og broer i et forsøg på at rette op på patientens sammenbid. Behandlingen hos tandlægen var et nyt forsøg på genopretning af patientens sammenbid. Patienten blev først behandlet med bidskinne for at lokalisere det rette sammenbid. Dernæst blev de eksisterende kroner og broer fjernet og erstattet af midlertidige kroner og broer. Efter et stabilt sammenbid og et forløb uden smerter blev de midlertidige kroner og broer udskiftet med zirkoniumkroner på samtlige tænder og mellemled i broer til erstatning for tænderne +1, +5, 6- og 5-.

Patienten er ikke tilfreds med dette resultat, og patienten har i sin anmeldelse også anført, at der er tænder, der ikke er i orden. Dette kan imidlertid ikke dokumenteres hverken i journalmaterialet eller røntgenoptagelserne.

Tryg fandt endvidere, at panoramarøntgenoptagelsen fra 7. juli 2021 viser behandlingen med de nye kroner og rodspidsbetændelse på tanden +2. Optagelsen viser også, som tidligere, at sammenbiddet hælder mere nedad i højre side i forhold til venstre side samt et større slid af kæbeleddene i begge sider.

Tryg fandt herefter på baggrund af panoramaoptagelsen, at der, bortset fra rodspidsbetændelsen på tanden +2, ikke er behandlingskrævende tilstande i forhold til tænderne. De nye kroner og broer har således ikke medført nogen negative konsekvenser for patientens tænder, og rodspidsbetændelsen kan behandles med en rodbehandling. Dette behandlingsbehov udgør ikke en skade, der er opstået som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt derfor, at behandlingen med kroner og broer til genopretning af patientens sammenbid muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag gøres om under samme forudsætninger, som den behandling der er udført. Det betyder, at patienten kan få genoprettet sit sammenbid, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten eventuelt skal have foretaget behandlingen igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. oktober 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at dine gener skyldes din grundlidelse i form af muskel- og kæbeleds-problemer, som du havde, inden behandlingen blev påbegyndt hos tandlægen.

 

Nævnet finder videre, at den udførte behandling kan laves om, hvis der er behov herfor, under samme forudsætninger som forud for den udførte behandling. Det forhold, at en behandling eventuelt skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.