4891/22

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og henvisning vedrørende knoglebetændelse samt efterladt rod. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 39-årig mand, der den 19. november 2015 fik taget bite wings, som fandtes at vise, at tanden -8 stod på hovedet. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 8. august 2016 på grund af smerter fra tanden -8. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise betændelse ved tanden, hvorfor tanden skulle fjernes. I den forbindelse blev der ordineret antibiotika. Den 17. august 2016 blev der foretaget en CBCT-scanning af den behandlende tandlæge, som fandtes at vise en cyste ved tanden. Tanden og cysten blev derfor fjernet ved et kirurgisk indgreb samme dag, og i den forbindelse skete der en boreskade på tanden -7. Ifølge journalen fra anden tandlæge, havde patienten smerter den 24. august 2016, hvorfor der blev ordineret antibiotika. Desuden blev der konstateret hævelse svarende til almindelig hævelse efter tandfjernelse. Den 26. april 2016 blev der taget bite wings, som fandtes at vise, at der muligvis var et lille stykke løs knogle eller rod efter tandfjernelsen. Desuden blev det noteret, at patienten var i antibiotikabehandling. Ifølge journalen fra den 8. maj 2018 blev der igen foretaget en CBCT-scanning, hvorefter der blev fjernet en efterladt rod ved et kirurgisk indgreb. I den forbindelse blev det noteret, at den efterladte rod var groet fast i knoglen. Den 11. maj 2018 havde patienten ingen gener og den almene tilstand var god. Ved undersøgelse hos anden tandlæge den 24. september 2018 blev der taget røntgen af tanden -7, som fandtes at vise tab af tandbærende knogle på den bagerste rodoverflade på tanden. Tanden -7 blev derfor fjernet operativt den 26. september 2018 af den behandlende tandlæge. I den forbindelse blev der taget røntgenbilleder og ordineret antibiotika. Ifølge journalen fra den 28. september 2018 havde patienten konsulteret egen læge på grund af feber. Ved kontrol den 11. oktober 2018 blev stingene efter tandfjernelsen fjernet. Den 19. oktober 2018 blev der igen ordineret antibiotika, da patienten havde dunkende smerter. I den forbindelse blev der taget røntgen, som ikke fandtes at vise tegn på betændelse. Ifølge journalen fra den 31. oktober og den 12. november 2018 havde patienten ubehagsgener fra det opererede område. Den 21. november 2018 blev der ordineret smertestillende medicin, da patienten havde ømhed fra venstre kind og kæbeled samt nedsat gabeevne. Ifølge journalen fra den 22. november 2018 havde patienten smerter og var almen påvirket. Patienten blev derfor anbefalet at søge egen læge. Den 7. januar 2019 blev der igen foretaget en CBCT-scanning, som fandtes at vise små knoglestykker tæt på underkæbens nervekanal. Det blev vurderet, at der ikke kunne ske fjernelse heraf ved operation på grund af risiko for nervepåvirkning. Desuden blev der igen ordineret antibiotika. Ved undersøgelse den 24. januar 2019 blev det konstateret, at der var lidt arvæv på kæbekammen i regio -7. Den 20. februar 2019 blev det noteret, at tandkødet var rødt, og der var biofilm på tænderne i venstre side af underkæben. Patienten blev derfor instrueret i renhold. Den 21. februar 2019 blev der igen ordineret antibiotika. Patienten henvendte sig igen hos tandlægen den 15. april 2019, da han havde ømhed og smerter fra venstre side af underkæben. Det blev noteret, at symptomerne i en periode havde været væk, men at de nu var kommet tilbage igen. Patienten blev igen instrueret i renhold på grund af biofilm på tænderne. Den 22. maj 2019 blev det noteret, at patienten havde symptomer i form af feber og koldsved. Patienten blev derfor anbefalet at søge egen læge. Efterfølgende var patienten til undersøgelse på et hospital den 18. december 2019 under mistanke om kronisk knoglebetændelse i venstre side af underkæben. Den 14. januar 2020 blev det noteret i journalen fra hospitalet, at der muligvis var knoglebetændelse. Der skulle derfor foretages et kirurgisk indgreb med optagelse af knoglebiopsi, som blev planlagt at skulle foregå den 30. marts 2020. Ifølge journalen blev tiden aflyst på grund af Covid-19, hvorfor antibiotikabehandlingen blev forlænget. Patienten henvendte sig igen den 1. april 2020 på hospitalet, da han mente, at der var en akut infektion. Ifølge telefonnotat af den 6. april 2020 skulle patienten fortsætte med antibiotikabehandlingen. Den 14. april 2020 blev det noteret, at patienten selv havde afbrudt antibiotikabehandlingen, og der var nu opstået hævelse. Ifølge journalen fra den 16. april 2020 havde patienten nedsat gabeevne. Der blev derfor fortaget en CBCT-scanning, som viste kroniske knoglebetændelse. Den 17. april 2020 blev der taget en knoglebiopsi.

Patienten søger nu om erstatning for medicin- og kørselsudgifter samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. februar 2022 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af ikke-optimal diagnostik og henvisning til hospitalet som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tænderne -8 og -7 blev fjernet henholdsvis den 8. maj 2016 og den 26. september 2018. Herudover er der i perioden efterfølgende opstået gener flere gange i form af hævelse, generelt ubehag og feber, og patienten fik flere gange ordineret antibiotika. Desuden blev det den 18. december 2019 og den 16. april 2020 noteret, at der var tegn på kronisk knoglebetændelse.

Tryg fandt herefter, at den manglende henvisning til yderligere udredning og diagnosticering på hospitalet med overvejende sandsynlighed medførte en forlængelse af sygeperioden med smerter, ubehag, hævelse og feber til følge.

I forhold til den efterladte rod fandt Tryg, at på trods af, at en manglende fjernelse af den efterladte rod efter fjernelse af tanden -8 først skete den 8. maj 2018, og at dette ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, er dette ikke et erstatningsberettiget forhold, idet forholdet er forældet jf. KEL § 59, da anmeldelse er modtaget den 2. juni 2021, og det således er mere end tre år, fra patienten fik kendskab til skaden, til der blev indgivet anmeldelse. Dette forhold er derfor forældet.

Tryg fandt derfor, at den erfarne specialist senest den 22. november 2018 ville have foretaget henvisning til hospitalet. Herved havde man med overvejende sandsynlighed tidligere kunnet have diagnosticeret knoglebetændelsen og derved forkortet sygdomsperioden.

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 22. februar 2022, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at forholdet vedrørende den efterladte rod -8 ikke er forældet, idet patienten ikke tidligere burde have vidst, at den efterladte rod havde medført en skade i lovens forstand. Ved fastsættelse af erstatningens størrelse og omfang skal dette derfor tillige indgå i vurderingen.

Idet Tryg i øvrigt ikke har taget stilling til erstatningens størrelse, kan nævnet ikke tage stilling hertil.