4911/22

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge. Godtgørelse for varigt mén. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der henvendte sig den 13. januar 2021 med smerter fra tanden 8-. Det blev konstateret, at tanden var delvist frembrudt og med en fordybet tandkødslomme bag ved tanden 7-. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise caries i tanden 8-, og at tanden havde tæt relation til underkæbens nervekanal. Patienten blev derfor anbefalet fjernelse af tanden. Tanden blev herefter fjernet operativt den 9. februar 2021 efter anlæggelse af lokalbedøvelse. Ved fjernelse af stingene den 16. februar 2021 blev det noteret, at patienten var hævet og klagede over prikken i tungen i højre side. Stingene blev herefter fjernet. Patienten henvendte sig igen den 17. februar 2021 på grund af smerter. Det blev konstateret Dry Socket, og der blev skyllet, hvorefter der blev ilagt gaze med beroligende væske. Ved kontrol den 18. februar 2021 havde patienten stadig smerter, men der var dog tydelig bedring. Der blev igen skyllet og ilagt gaze med beroligende væske. Den 19. februar 2021 havde patienten ingen smerter, og gazen blev derfor fjernet. Patienten henvendte sig igen den 25. marts 2021 på grund af sensibilitetsforstyrrelser efter fjernelse af tanden samt kirurgisk rodbehandling af tanden -5.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

I brev af 21. september 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med, hvad den erfarne specialist ville have gjort på det pågældende område.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var grundlag for at fjerne tanden 8-, da der var hul i tanden og en fordybet tandkødslomme ved nabotanden. Indgrebet ses velbeskrevet i journalen, og det fremgår, at man beskyttede det tungevendende bløddelsvæv.

Tryg fandt derfor, at den opståede komplikation i form af påvirkning af tungenerven er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt dog, at patientens skade i form af påvirkning af tungenerven efter fjernelse af en visdomstand er en sjælden komplikation (under 2%).

Tryg fandt videre, at behandlingsskaden i form af påvirkning af tungenerven, som har medført nuværende gener i form af smerter og nedsat smagssans er relativt alvorlige i forhold til den grundsygdom, behov for fjernelse af 8-, som patienten blev behandlet for. I den forbindelse fandt Tryg, at der var tale om et ukompliceret indgreb, som ikke medfører en længere sygemelding eller varige gener.

Tryg fandt derfor, at patientens nuværende gener som følge af behandlingsskaden er mere omfattende, end hvad hun med rimelighed må tåle set i forhold til grund-sygdommen. Skaden er derfor omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 4.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. marts 2022 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 61.592 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 8% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.1.4.

Ved vurderingen har Tryg lagt vægt på oplysningerne i den indhentede neurosensoriske erklæring, hvor der bl.a. fremgår subjektive gener i form af påvirket følelse ved højre side af tungen, samt påvirket tandkød på indersiden af underkæbens tandkød ud for tænderne 8,7,6,5,4,3,2,1-. Der er konstant ubehag i form af prikkende, stikkende, kriblende, varme og smerte. Ubehaget forværres ved bid i tungen, og patienten oplever, at hun skal suge tungen på plads i munden for at undgå at bide sig. Dette påvirker læberne, så disse klemmes sammen og hele ansigtsudtrykket er anderledes. Patienten oplever, at hun skal synke aktivt, og det påvirker øret. Desuden oplever patienten en helt mistet smagsevne i højre side af tungen.

Tryg fandt videre, at der objektivt er konstateret påvirket, nedsat og upræcis følelse ved højre side af tungen, samt i mundbunden og på tandkødet på indersiden af underkæben. Der er manglende smagsevne ved højre side af tungen.

Tryg fandt herefter, at godtgørelsen for varigt mén udgør 76.040 kr. Herfra skal fratrækkes en aldersreduktion på 19% jf. lovens § 4, stk. 1, hvorefter godtgørelsen for varigt mén udgør 61.592 kr.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke har haft andre udgifter i forbindelse med skaden, og patienten er ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tab af erhvervsevne.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 23. marts 2022, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at méngraden skal forhøjes til10%, som er maksimum i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel pkt. A.1.4.1, idet det fremgår af den neurosensoriske undersøgelse, at der er sket en beskadigelse af tungenerven, og at du ud over de nævnte føleforstyrrelser også har smerter.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på opgørelse af den endelige godtgørelse for varigt mén.

For så vidt angår den foretagne aldersreduktion følger det af § 4, stk. 2 i erstatnings-ansvarsloven, at der skal foretages reduktion i godtgørelsen for varigt mén beregnet fra tidspunktet, hvor patienten fyldte 39 år og frem til skadestidspunktet. Der er derfor ikke mulighed for at fravige dette lovkrav.

I øvrigt bemærkes det, at Tryg har oplyst, at de fortsat afventer oplysninger fra dig for at kunne tage stilling til en eventuel erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet har derfor ikke mulighed for at tage stilling hertil på nuværende tidspunkt, ligesom nævnet forudsætter, at Tryg i den forbindelse igen vil forholde sig til, om der kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte.