5048/22

Beskrivelse:

Rodbehandling. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om, at patienten den 4. april 2011 fik indledt rodbehandling af tanden +6. I den forbindelse blev der udrenset i to kanaler, men rodkanalen i den bagerste kindvendende kanal kunne ikke lokaliseres. Desuden blev der noteret hvidt pus fra begge kanaler. Udrensningen af rodkanalerne blev fortsat den 8. april 2011, hvor den bagerste kindvendende rodkanal stadig ikke kunne lokaliseres. Der blev endvidere udskrevet en recept på antibiotika. Patienten kontaktede tandlægen den 14. april 2011, da hun havde murren fra tanden +6 og måske også fra tanden 6+. Det blev noteret, at tanden +6 eventuelt kunne blive rodspidsamputeret hos anden tandlæge den 20. juni 2011. Tanden 6+ fandtes at være følsom ved første påbidning under tygning, herefter ingenting. Ifølge patienten virkede kronen ikke for høj, og det blev besluttet at se tiden an. Den 18. april 2011 havde patienten smerter fra tanden 6+, der også var perkussions-øm. Der blev taget røntgen, som ikke fandtes at vise tegn på rodspidsbetændelse. Herefter blev der indledt rodbehandling af tanden 6+ med udrensning i tre rodkanaler, og der blev noteret nekrose i den ene rodkanal samt mørk blødning fra de to andre kanaler. Den 3. maj 2011 blev tanden 6+ rodfyldt i tre kanaler samt behandlet med en plastfyldning. Desuden blev der optaget røntgen. Tanden +6 blev rodfyldt den 30. maj 2011 i to rodkanaler, og der blev taget røntgen. Den 9. juni 2011 blev det noteret, at patienten gik til undersøgelse på sygehuset, da hun måske havde betændelse i hjerteklapperne. Hvis det var tilfældet, skulle patienten have penicillin inden rodspidsamputation af tanden +6. Tanden +6 blev herefter kirurgisk behandlet hos anden tandlæge den 14. juni 2011. Ifølge journalen spurgte patienten den 9. august 2012, hvorfor der ikke var foretaget rodbehandling af tænderne 6+6 tidligere, hvortil der blev svaret, at det skyldtes, at der ikke havde været symptomer fra tænderne. Da der blev indledt udrensning af tanden +6, var det fordi lægen mente, at der kunne været noget med en tand, og patienten selv mente, at det måtte være +6. Der var krone på begge tænder, og ved åbning var der lidt hvidt pus fra nogle af kanalerne, og der var derfor noget galt. Patienten spurgte også, hvor der ikke blev ventet med rodbehandling, og hertil blev der svaret, at det var patienten selv, der ønskede rodbehandling af tanden +6 i april 2011. Ifølge patienten kunne hun måske have undgået at have fået reaktiv leddegigt, men tandlægen oplyste, at sådan forholder det sig ikke. Infektionen var jo til stede.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. december 2022 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 2.

Tryg fandt, at loven kun gælder for skader, der er anmeldt til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg senest 10 år efter, at skaden er sket.

Tryg fandt videre, at en eventuel skade er forårsaget senest den 30. maj 2011, og at patientens anmeldelse er modtaget af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg den 5. oktober 2022.

Tryg fandt endvidere, at der blev indledt rodbehandling af tanden 6+ den 18. april 2011, og at tanden blev rodfyldt den 3. maj 2011. Desuden blev der indledt rodbehandling af tanden +6 den 4. april 2011 og rodfyldt den 30. maj 2011 samt optaget røntgen.

Tryg fandt derfor, at en eventuel skade er forårsaget mere end 10 år før, patienten søgte erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg. Den 10-årige forældelsesfrist er en absolut frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor en eventuel skade er forårsaget. Der kan ikke ses bort fra den 10-årige forældelsesfrist, selv om patienten eventuelt først har fået kendskab til skaden senere i forløbet, eller selv om der først opstår symptomer på en skade 10 år efter forårsagelsestidspunktet.

Tryg kan derfor ikke behandle sagen.

I mail af 22. december 2022 ankede du på vegne af patienten Trygs afgørelse af 13. december 2022 og anfører bl.a., at forældelsesfristens begyndelse efter præmisserne i Højesterets afgørelsen fra 2022 først skal beregnes fra det tidspunkt, hvor skaden har vist sig på en sådan måde, at patienten har mulighed for at rejse krav. Patienten har ikke kunnet vide, at hun blev fejlbehandlet i 2011, før det konstateres den 16. marts 2022 af hendes nuværende tandlæge, at hun blev fejlbehandlet. Det fastholdes derfor, at patienten har befundet sig i undskyldelig uvidenhed, hvorfor forældelsesfristen i lovens § 59, stk. 2, først skal beregnes fra 16. marts 2022. Det er således først den 16. marts 2022, at patienten har rimelig anledning til og mulighed for at rejse erstatningskrav jf. præmissen i dommen. Det er ligeledes først den 16. marts 2022, at patienten fik kendskab ikke alene til skaden (fejlagtigt udført rodbehandlinger), men også at hendes sygdomsforløb i årene efter behandlingen kunne være forårsaget af tandlægens fejlagtigt udførte rodbehandlinger. Der er således ikke indtrådt forældelse på tidspunktet for skadens anmeldelse. Du anmoder derfor nævnet om at revurdere skadesdatoen under henvisning til de nævnte Højesteretsafgørelser, idet Trygs afgørelse er i strid med gældende ret som fastslået ved dommene. Der redegøres herefter udførligt for hændelsesforløbet samt for patientens erstatningskrav. Desuden vedlægges diverse bilag.

I brev af 12. januar 2023 bemærker Tryg, at der i ankeskrivelsen henvises til KEL § 59, stk. 1 om suspension af forældelsesfristen samt Højesterets dom herom. Der er her tale om den 3-årige forældelsesfrist. Tryg har imidlertid truffet afgørelse efter KEL § 59, stk. 2, der omhandler den 10-årige absolutte forældelsesfrist, og denne kan således ikke blive suspenderet. Afgørelsen fastholdes herefter.

I mail af 27. januar 2023 oplyser tandlægen bl.a., at der var og havde ikke været symptomer fra 6+6, da patienten kom den 4. april 2011 og insisterede kraftigt på rodbehandling +6, fordi lægen havde sagt, der måske kunne været noget med en tand. Der var en anelse hvidt pus, diagnosen var pulp.chr/nekr.pulpae, men der var jo ikke apical parodontit, derfor kan der ikke være sammenhæng med patientens symptomer, da der ikke kan ske en spredning af bakterier via blodbanen, når betændelsen sidder inde i tanden. Der blev sendt en uredigeret journal, så snart tandlægen så, at der var blevet sendt en redigeret journal. Det med tidspunktet for undersøgelse af hjerteklapperne, fik tandlægen også rettet efterfølgende, da det netop var problemer med hænder/fødder det startede med, da patienten kom. Dagen efter rodspidsamputationen ringede patienten og sagde, at anden tandlæge havde sagt, at operationen var gået fint, og at der ingen betændelse var på roden. Tandlægen henviste jo netop videre, fordi hun ikke kunne finde den distofaciale kanal. Hvad skulle tandlægen ellers have gjort ? Dengang i 2011 var der jo ikke noget der hed kikkert-endo og reciprok system, som tandlægen jo ville have brugt i dag. Og naturligvis blev patienten oplyst om, at tandlægen kun kunne finde 2 kanaler i +6, ellers var der jo ingen grund til at henvise videre. At hænder og fødder hævede op 4 dage efter beslibning til kroner – hvis det passer, hvorfor skulle det hænge sammen med beslibningen på to tænder uden betændelse omkring rødderne? Og har +6 været symptomfri i 11 år, siden den nu er revideret og vist trukket ud ?

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 13. december 2022 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at en eventuel skade er forårsaget senest den 30. maj 2011, og at en eventuel skade derfor er forårsaget mere end 10 år, før patienten anmeldte sit erstatningskrav til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning den 5. oktober 2022. Tryg har lagt til grund, at der ikke kan ses bort fra den 10-årige forældelsesfrist, selv om patienten eventuelt først har fået kendskab til skaden senere, eller selv om der først er opstået symptomer på en skade mere end 10 år efter forårsagelsestidspunktet.

Du har i ankeskrivelsen bl.a. anført, at forældelsesfristens begyndelse efter præmisserne i Højesterets afgørelsen fra 2022 først skal beregnes fra det tidspunkt, hvor skaden har vist sig på en sådan måde, at patienten har mulighed for at rejse krav. Patienten har ikke kunnet vide, at hun blev fejlbehandlet i 2011, før det konstateres den 16. marts 2022 af hendes nuværende tandlæge, at hun blev fejlbehandlet. Det fastholdes derfor, at patienten har befundet sig i undskyldelig uvidenhed, hvorfor forældelsesfristen i lovens § 59, stk. 2, først skal beregnes fra 16. marts 2022.

Som anført i Trygs afgørelse, forældes krav efter reglerne i lov om klage og erstatnings-adgang inden for sundhedsvæsenet senest 10 år efter den dag, en eventuel skade er forårsaget, KEL § 59, stk. 2. De udførte rodbehandlinger af tænderne 6+6 ses at være udført i april og maj 2011. Sagen er derfor forældet, som Tryg har anført i sin afgørelse. Det bemærkes, at den dom fra Højesteret, der henvises til i klagen, vedrører den 3-årige forældelsesfrist i lovens § 59, stk. 1.

Tandskadeankenævnet har ikke kompetence til at fravige denne absolutte forældelses-frist på 10 år, uanset hvad der måtte være årsagen til, at en eventuel skade først er blevet anmeldt efter forældelsesfristens udløb. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at patienten eventuelt har befundet sig i undskyldelig uvidenhed.

Tandskadeankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.