5031/22

Beskrivelse:

Behov for behandling er en følge af grundlidelsen, caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 20-årig mand, der var til statusundersøgelse hos tandlægen den 17. og 18. december 2019. I den forbindelse blev der registreret behandlingskrævende caries i tænderne 6+,4,6 og 6-5,6,7 samt begyndende caries i tænderne 5,4+5,7 og 5,4-4,5. Patienten blev informeret om, at han skulle ændre adfærd i forhold til mundhygiejnen, og der blev udleveret tandpasta med et højt fluorindhold. Den 13. februar 2020 blev der noteret behandlingskrævende caries i tænderne 7+ og 6-, og den 14. april 2020 modtog tandlægen kommunens betalingstilsagn for en del af udgifterne til behandling. I perioden fra 20. april til 3. juni 2020 blev 14 tænder behandlet med fyldninger over 11 behandlingsseancer, og i den forbindelse blev patienten den 12. maj 2020 informeret om, at der var tegn på afkalkning af tænderne, hvilket forøget risikoen for caries i tænderne. Ved undersøgelser den 17. og 24. august 2020 blev der taget røntgen samt konstateret caries i tænderne 7,5+7 og 6-6. Desuden skulle der observeres for caries i 7 andre tænder. Tanden 6- blev herefter renboret gradvist og overfladisk rodbehandlet. Patienten blev igen instrueret i forbedring af mundhygiejnen med særlig fokus på mellemrum og ”kridtede” områder, og patienten fik igen ordineret tandpasta med højt fluorindhold. Den 23. november 2020 blev tænderne -2 og -6 behandlet med plastfyldninger, og der blev udført tandrodsrensninger på mange af tænderne. I den efterfølgende periode blev tænderne 7,5+7 og tænderne 7-2,7 behandlet med fyldninger over flere seancer. Ved undersøgelse den 16. marts 2021 blev der taget røntgen samt konstateret caries i tænderne 8+ og -3. Der blev foretaget forebyggende behandling og instrueret i brug af tandtråd og mellemrumsbørster. Ifølge journalen oplyste patienten, at dette ville han ikke få gjort. Den 12. juli 2021 blev der konstateret caries i tænderne 7+2 og 7,5-5,6, hvorefter der blev udført forebyggende behandling. Desuden blev det aftalt, at patienten skulle medbringe tandbørste næste gang for yderligere instruering i forbedring af mundhygiejnen. Endvidere blev det noteret, at patienten havde et markant forbrug af sodavand. Den 18. oktober 2021 henvendte patientens mor sig til en anden tandlæge og oplyste, at patienten havde tandpine og led af tandlægeskræk. Ved den indledende undersøgelse den 19. oktober 2021 blev der taget røntgen og konstateret caries i alle kindtænderne på nær tanden 4-. Den 10. november 2021 var fyldningen i tanden -2 knækket, og patienten blev anbefalet rodbehandling af tanden. Efterfølgende blev tanden +4 behandlet med plastfyldning den 15. november 2021, mens tanden 7- blev behandlet med plastfyldning den 30. november 2021. Ifølge journalen fra den 15. december 2021 blev patienten informeret om, at mundhygiejnen var utilstrækkelig, og der blev noteret caries i tænderne 8,7,6,5,4,3,2,1+1,2,4,5,6,7,8 samt tænderne 8,7,6,5,4,2,1-1,4,6,7,8. Desuden var der behov for rodbehandling af tænderne 7,6+6,7 samt tænderne 7,6-6,7. Den 13. april 2022 henvendte patienten sig med tandpine fra venstre underkæbe, og det blev konstateret, at tanden -7 var knækket. Tanden blev derfor behandlet med en midlertidig fyldning grundet manglende tid. Ifølge journalen fra den 12. maj 2022 blev der taget røntgen af tanden 7-, hvorefter tanden blev behandlet med plastfyldning.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger samt godtgørelse for generne som følge af den udførte behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. november 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af hverken manglende behandling eller behandlinger for caries hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at optaget røntgen fra den 19. oktober 2021 viser, at patientens tænder er meget svækkede af caries fra tidligere behandlet med fyldnings-materiale samt nye opståede caries i flere tænder, hvilket i og for sig er meget usædvanligt for en person i patientens aldersgruppe. Desuden fandt anden tandlæge, at patientens mundhygiejne var meget utilstrækkelig. Patienten havde tandkødsbetændelse og behandlingskrævende caries på otte tænder og caries af mere overfladisk karakter på 24 tænder. Derudover var der også behov for rodbehandling på fire tænder. De selvsamme fund blev noteret hos den anmeldte tandlæge.

Derudover fandt Tryg, at tænders grundlidelse; caries, rammer personer individuelt. Årsagen er bakterier på tandoverfladen, som ved tilførsel af sukker danner syre, der ætser huller i tænderne. Afgørende herfor er mundhygiejnen, kost, spisevaner, levevis, spytmængde samt tændernes form og indbyrdes placering. Det forhold, at der er caries i en eller flere tænder, er derfor ikke en behandlingspåført skade. Det er derimod en behandlingsskade, hvis diagnosen af caries stilles for sent, og denne forsinkelse nødvendiggør en yderligere behandling, end hvad der var nødvendigt på grund af tandens grundlidelse, Når behandlingen er den samme, som ved rettidig diagnostik, er der ikke sket en skade.

Tryg fandt videre, at ifølge journalmaterialet har patienten også løbende været igennem forebyggende behandlinger, fyldningsbehandlinger samt tiltag for at enten undgå eller udskyde rodbehandlinger, som f.eks. var tilfældet med tænderne 7+ og 6-. Patienten har løbende modtaget instruktion i forbedring af sin mundhygiejne med forbedring af tandbørstning, fluortandpasta og tandtråd m.m. Mange gange uden at patienten selv har haft den fornødne interesse i dette. Patientens levevis med meget syreholdige drikke har ligeledes også haft en negativ effekt på patientens mundhygiejne. Der er opstået nye cariesangreb i tandsættet konstant igennem hele behandlingsforløbet uagtet flere forsøg med forebyggelse.

Tryg fandt herefter, at selv om patienten løbende har gået til tandlæge med regelmæssige intervaller og modtaget adskillige behandlinger, så har behandlingerne ikke kunne følge med.

Tryg fandt dermed, at ansvaret for de mange cariesangreb primært ligger hos patienten, og derfor er der ikke en skade i lovens forstand.

Patienten har tilkendegivet, at han nu lider af tandlægeskræk som følge af de mange cariesangreb og de behandlinger, patienten nu skal igennem.

Indledningsvist fandt Tryg, at tandlægeskræk med overvejende sandsynlighed ikke skyldes den manglende behandling, tandlægen eventuel skulle have foretaget. Patienten har løbende været til tandlæge, og det fremgår ikke af journalmaterialet, at tandlæge-skræk var nævnt. Derudover bemærkes det, at patienten løbende til behandlingerne har haft ledsagelse af primært moren. Ifølge journalen har det stået på helt fra 2006 og frem.

Tryg fandt dermed, at tandlægeskræk, såfremt det havde været et problem, så har stået på i flere år og ses dermed som patientens grundlidelse.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 18. november 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behovet for behandling er en følge af din grundlidelse i form af caries og den nødvendige behandling heraf og ikke mangelfuld behandling af tandlægen. Behandlingen har således været bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.