5032/22

Beskrivelse:

Behov for behandling er en følge af grundlidelsen, caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 20-årig mand, der ved undersøgelse den 30. oktober 2006 fik konstateret behandlingskrævende caries i flere af mælketænderne. Den 23. juli 2007 blev patientens seks-årstænder lakeret med fluor som forebyggende behandling mod caries. Ifølge journalen fra den 1. december 2009 var patientens mundhygiejne utilstrækkelig, og der var begyndende caries på tanden 6-. Patienten blev instrueret i forbedring af sin tandbørstning, og det blev aftalt, at moren skulle hjælpe med tandbørstningen. Ved undersøgelse den 16. juni 2011 var der begyndende caries og syreskader på flere af tænderne. Det blev noteret, at der var en sodavandsmaskine i hjemmet, og det blev gennemgået, hvordan sodavand og andre sukkerholdige drikke kunne påvirke tænderne negativt. Ifølge journalen fra den 21. august 2012 oplyste patienten, at han ikke længere havde et højt forbrug af sukkerholdige drikke. Patienten blev igen instrueret i forbedring af tandbørstningen samt forebyggelse generelt. Desuden blev flere af tænderne lakeret med fluorholdig lak mod begyndende caries. Den 20. januar 2013 blev der noteret begyndende caries på 9 tænder samt behandlingskrævende caries på tanden 1-. Desuden var der syreskade på den nylig frembrudte tand 7-. Det blev endvidere noteret, at faren drak meget sodavand, hvilket betød, at der generelt var meget sodavand i huset. Patientens mor blev informeret om, at patientens forbrug af sodavand skulle reduceres. Den 13. august 2013 blev tanden 1- behandlet med en plastfyldning, og de tidligere konstaterede begyndende cariesangreb blev fluorbehandlet. Ifølge journalen skulle der opstartes en tandreguleringsbehandling den 20. januar 2014, men der blev meldt afbud begrundet med, at patienten ikke kunne modtage reelle behandlinger, uden at han ville gå i panik. Klinikken efterspurgte muligheden for aftryk til brug af behandlingsplanlægning, hvorefter patientens mor svarede, at det hverken kunne lade sig gøre at tage aftryk eller gennemføre en eventuel behandling med bøjle. Klinikken oplyste herefter, at man ville afslutte behandlingstilbuddet med tandreguleringen, og at der ikke ville være mulighed for, at forløbet kunne genoptages senere. Såfremt der skulle laves en fremtidig tandreguleringsbehandling senere, ville dette blive i privat regi og for egen regning. Ifølge journalen var patientens mor indforstået med dette. Den 6. juni 2014 blev der igen konstateret behandlingskrævende caries på to tænder samt begyndende caries på ti tænder. Ifølge journalen fra den 12. juni 2015 blev der taget røntgen samt konstateret behandlingskrævende caries på 9 tænder. Det blev igen noteret, at mundhygiejnen var utilstrækkelig, samt at patienten børstede tænder svarende til en gang om dagen, hvilket faren hjalp med at huske på. Tænderne med caries blev efterfølgende behandlet med fyldninger og fluorlakbehandling, som blev afsluttet den 23. oktober 2015. Ved næste undersøgelse den 29. marts 2016 oplyste patienten, at han mærkedes caries i tanden +3. Ved undersøgelse blev der konstateret tandkødsbetændelse, utilstrækkelig mundhygiejne og behandlingskrævende caries på 8 tænder samt flere begyndende cariestilfælde. Der blev herefter foretaget relevant behandling med plast. Den 14. juni 2016 var patienten og faren til en sundhedsfremmende samtale med tandlægen, hvor der bl.a. blev drøftet syre- og sukkerholdige drikke, og der blev ordineret tandpasta med højt fluorindhold. Patienten modtog relevante behandlinger over de næste par tandlægebesøg for caries. Ved patientens sidste undersøgelse hos tandplejen den 9. marts 2018 blev der taget røntgen og noteret generelt utilstrækkelig mundhygiejne, kronisk tandkødsbetændelse, begyndende cariestilfælde i tænderne 8,5,4,3,2+2,3,4,5,6,7,8 samt i tænderne 8,7,6,5,4,3,2-2,3,4,5,6,7. Desuden var der behandlingskrævende caries i tænderne 7,4,3+6 og -6. Ifølge journalen var patienten klar over, at tandbørstningen var mangelfuld. Der blev herefter lavet flere fyldningsbehandlinger samt forebyggende forsegling og lakering af de begyndende cariesangreb. Desuden blev der ordineret tandpasta med højt fluorindhold. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor det ved første undersøgelse den 27. september 2019 blev noteret, at patienten var ryger og døjede med vejrtrækningen. Det var derfor nødvendigt at holde pauser i forbindelse med undersøgelsen. Det blev videre noteret, at der var behandlingskrævende caries i tænderne 7,6+6,7 og 7,6,5-6 samt 24 overfladiske cariestilfælde. Desuden var der tandkødsbetændelse, fordybede tandkødslommer samt utilstrækkelig mundhygiejne. Den 5. december 2019 blev det i forbindelse med behandlingsplanlægning noteret, at tænderne 7,6+ og 6-6 skulle rodbehandles. Efterfølgende skiftede patienten igen tandlæge, hvor han var til statusundersøgelse den 17. og 18. december 2019. I den forbindelse blev der registreret behandlingskrævende caries i tænderne 6+,4,6 og 6-5,6,7 samt begyndende caries i tænderne 5,4+5,7 og 5,4-4,5. Patienten blev informeret om, at han skulle ændre adfærd i forhold til mundhygiejnen, og der blev udleveret tandpasta med et højt fluorindhold. Den 13. februar 2020 blev der noteret behandlingskrævende caries i tænderne 7+ og 6-, og den 14. april 2020 modtog tandlægen kommunens betalingstilsagn for en del af udgifterne til behandling. Efterfølgende er der blevet udført diverse parodontal behandlinger og behandling af caries.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger samt godtgørelse for generne som følge af den udførte behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. november 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandplejen.

Indledningsvis gøres der opmærksom på, at tændernes grundlidelse; caries, rammer personer individuelt. Årsagen er bakterier på tandoverfladen, som ved tilførsel af sukker danner syre, der ætser huller i tænderne. Afgørende herfor er mundhygiejnen, kost, spisevaner, levevis, spytmængde samt tændernes form og indbyrdes placering. Det forhold, at der er caries i en eller flere tænder, er derfor ikke en behandlingspåført skade.

Derudover fandt Tryg, at patienten igennem hele perioden fra den 30. oktober 2006 og frem til den sidste behandling og undersøgelse hos tandplejen den 9. marts 2018 har fået konstateret både behandlingskrævende og begyndende caries på mange af tænderne. Derudover har patienten også fået konstateret tandkødsbetændelse og utilstrækkelig mundhygiejne, selv om patienten ud fra journalen regelmæssigt har konsulteret tandplejen.

Tryg fandt også, at patienten igennem hele perioden er blevet gjort opmærksom på, at hans tandbørstning skulle forbedres, og at patienten skulle skære ned på sit forbrug af syre- og sukkerholdige drikke. Endvidere har patienten haft bisidder med i form af enten sin mor eller far ved mange af undersøgelserne/ konsultationerne.

Tryg fandt videre, at patienten ved hvert besøg har modtaget enten behandling eller forebyggende behandling af caries. Dvs. der er foretaget relevante fyldningsbehandlinger samt behandling med fluorlak. Alligevel har der været nye cariestilfælde ved patientens næste besøg hos tandplejen.

Tryg fandt dermed, at de behandlinger, som patienten har modtaget, har været foretaget efter bedst mulig måde, og at selv om patienten med regelmæssige intervaller har konsulteret tandplejen, så har behandlingerne af caries ikke kunne følge med patientens stigende cariesaktivitet. I forhold til patientens regulering, så var behandlingen blevet afslået ifølge journalen af patientens bisidder den 20. januar 2014, hvorpå der også blev informeret omkring konsekvenser heraf.

Tryg fandt derfor, at patientens store behandlingsbehov er en følge og konsekvens af behandling af patientens grundlidelse med caries. Ligeledes gøres det gældende, at patientens behandlingsbehov med tandregulering også skyldes patientens grundlidelse, og eventuelle behandlinger er blevet afslået.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandplejen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. november 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at dit nuværende behandlingsbehov er en følge af grundlidelsen, caries og den nødvendige behandling heraf og ikke en følge af mangelfuld behandling fra tand-plejen. Behandlingen har således været bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.