5034/22

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand, som erstattes med implantat. Efterfølgende tab af implantat. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig mand, der den 10. november 2011 fik rodbehandlet tanden +6. I den forbindelse blev det noteret, at der var vanskeligheder med at lokalisere rodkanalerne og i forsøget herpå skete der muligvis en gennembrydning af rodoverfladen i bunden af nervehulrummet. Den 17. november 2011 blev tanden +6 aflastet i sammenbiddet på grund af smerter, og der blev ordineret penicillin. Patienten blev den 3. april 2013 anbefalet kronebehandling af tanden, hvorefter tanden blev præpareret til krone den 16. maj 2013. Kronen blev herefter cementeret på tanden den 4. juni 2013 efter røntgenoptagelse af tanden. Patienten henvendte sig til tandlægen den 23. september 2013 på grund af smerter fra tanden. Det blev noteret, at der var persisterende rodspidsbetændelse på den forreste rod mod kinden, og patienten blev informeret om behov for kirurgisk rodbehandling af tanden. Desuden blev der ordineret penicillin. Tanden blev herefter kirurgisk rodbehandlet den 18. oktober 2013, hvor der igen blev ordineret penicillin samt smertestillende medicin. Ved suturfjernelse den 29. oktober 2013 blev der noteret flot heling. Den 22. november 2013 var der en tandbyld ud for tanden, som blev tømt for blodigt indhold. Desuden blev der igen ordineret penicillin. Ifølge journalen fra den 29. november 2013 var tanden ikke øm, og røntgen fandtes at vise begyndende heling. Tilstanden skulle derfor observeres. Den 4. december 2013 blev der noteret mindre hævelse ud for tænderne +4,5, der efter det oplyste var faldende. Patienten blev informeret om, at reoperation kunne blive nødvendigt, og at tanden kunne mistes. Patienten henvendte sig igen den 10. oktober 2014 på grund af fornyet hævelse ud for tanden. Det blev noteret, at patienten selv havde punkteret bylden, og der blev ordineret penicillin. Den 17. oktober 2014 blev der noteret lukket fistel ved tanden, som var rodbehandlet kirurgisk, og hvor tidligere gennembrydning til rodoverfladen var aflukket med plast. Der blev foretaget en fornyet oplukning, der fandtes at vise heling på rodspidsen, men betydelig mængde betændelsesvæv mellem rødderne, udgået fra røddernes delingssted. Tanden blev herefter fjernet. Den 23. oktober 2014 blev der tømt en ny tandbyld i regio +6, og der blev ordineret penicillin. I 2015 blev der isat et implantat med krone i regio +6. Den 18. september 2020 henvendte patienten sig med løs abutmentskrue i regio +6, som derfor blev renset og isat midlertidig. Den 22. september 2022 blev abutmentskruen udskiftet, og den 14. marts 2022 henvendte patienten sig med hævelse og løs implantatkrone. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise fraktur af implantatet.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til et nyt implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. juli 2022 traf Codan afgørelse om, at de indsendte oplysninger ikke væsentligt ændrer sagens faktiske omstændigheder, og der er derfor ikke grundlag for at genoptage sagen efter lov om erstatningsansvar § 11 jf. KEL § 60b og § 46.

Codan fandt, at der er modtaget opdateret journalmateriale, og sagen har været forelagt deres konsulent.

Af sagens materiale fremgår, at patienten i forlængelse af skaden, der førte til tab af tanden +6, blev kompenseret med erstatning til en optimal skadesudbedrende behandling med tandimplantat den 15. december 2015. Implantatet har således fungeret fint indtil 18. september 2020, hvor skruen, der fastholder kronen i implantatet, blev udskiftet. Den 14. marts 2022 registreredes en fraktur af tandimplantatet.

Codan fandt herefter, at implantater i udgangspunktet har nogenlunde samme holdbarhedsperiode som en naturlig tand. For patientens vedkommende er der dog tale om en kortere holdbarhedsperiode af udbedringen end forventet.

Codan fandt dernæst, at patientens gener i dag ikke skyldes en senfølge til skaden, men derimod en fraktur, som betragtes som en komplikation til almindelig funktion. I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at der ikke har været gener fra +6 fra udbedringstidspunktet ultimo 2015 og frem til marts 2022.

Codan fandt derfor, at patientens nuværende gener med overvejende sandsynlighed ikke har årsag i den anerkendte skade. Betingelserne for at genoptage sagen er derfor ikke opfyldt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 26. juli 2022.

Nævnet finder, at implantatet regio +6 med overvejende sandsynlighed knækkede som følge af belastning ved daglig brug af implantatet, hvilket tillige ville have været sket, hvis der i stedet havde været en naturlig tand. Det er således ikke en følge til den anerkendte skade.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke kan tilkendes erstatning for udgifterne til et nyt implantat.

Sagen vurderes i henhold til KEL § 60b, stk. 2 og stk. 1.