5050/22

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Skadesomfanget. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig mand, der den 29. december 2008 fik recementeret kronen på tanden +6. I den forbindelse blev der konstateret caries i kanten, som blev behandlet med plast. Den 13. februar 2009 blev der cementeret en krone på implantat i regio 6- samt taget kontrolrøntgen. Ved undersøgelse den 11. september 2009 blev der taget bitewings, og den 30. august 2011 blev tanden 7- rodbehandlet. Ifølge journalen fra den 30. januar 2015 blev der taget røntgen, som fandtes at vise tab af knogle ved implantatet regio 6-. Implantatet regio 6- blev herefter fjernet af anden tandlæge. Den 21. december 2015 blev tanden 7- forsynet med en metal-keramisk krone, mens tanden +5 blev forsynet med en støbt opbygning den 14. marts 2016. Tanden +5 blev herefter behandlet med en krone den 8. april 2016. Den 11. maj 2017 blev der taget bitewings, og den 1. september 2017 blev der åbnet til en tandbyld ved tanden +5. Ifølge journalen fra den 1. februar 2018 blev kronen på tanden +5 remonteret, og der var mistanke om rodfraktur, hvorfor der blev optaget røntgen. Den 2. juli 2018 var kronen på tanden +5 igen løs. Desuden var rodstiften løs, og der var knækket en del af rodoverfladen. Stiften og kronen blev herefter recementeret igen. Den 28. marts 2019 blev kronen på tanden 7- recementeret med fosfatcement, og den 29. august 2019 blev kronen på tanden 7- recementeret med Panavia F®-cement. Ifølge journalen var patienten til undersøgelse den 4. december 2019, mens der ikke blev foretaget undersøgelser i 2020. Den 16. februar 2021 blev der taget bitewings og konstateret caries i tanden +6. Ved undersøgelse den 18. februar 2021 blev der optaget røntgen til diagnostik af tanden +6, som fandtes at vise omfattende caries. Tanden blev derfor fjernet ved et kirurgisk indgreb samme dag. Den 10. marts 2021 blev tanden +5 behandlet med plastfyldning. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, og den 1. juli 2021 blev tanden +5 fjernet ved et kirurgisk indgreb. Den 25. november 2021 blev der isat implantater i regio +5 og 6-, mens tanden 7- blev behandlet med rodstift og plast den 15. december 2021. Der blev herefter cementeret kroner på tanden 7- og implantaterne i regio +5 og 6-. Ifølge journalen fra den 27. april 2022 skulle kronen på tanden 7- laves om.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger samt for sin gener som følge af de udførte behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. november 2022 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden +6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at tilstedeværelsen af bakterier på tandfladen er den nødvendige årsag til udvikling af caries og sukker i kosten er medvirkende årsag. Det betyder, at det forhold, at tænder angribes af caries, udgør ikke i sig selv en erstatningsberettiget skade. Patienten lider af aggressiv udviklende caries. Ordningen dækker derfor udgifterne i det omfang, at ikke optimal diagnostik og behandling har medført negative konsekvenser for tandens/tændernes prognose og/eller en større behandling end den, der var nødvendig under alle omstændigheder som følge af grundlidelsen.

Tryg fandt videre, at bitewing dateret den 11. maj 2017 dokumenterer, at der ikke er caries på den mesiale (foranvendende) flade under kronen på tanden -6 (rettelig +6). Endvidere blev der ikke foretaget undersøgelse den 4. december 2019.

Tryg fandt desuden, at bitewing dateret den 16. februar 2021 dokumenterer profund (dyb) caries under krone på den mesiale (foranvendende) flade på tanden +6.

Tryg fandt herefter, at caries i det omfang, som kan konstateres den 16. februar 2021, med overvejende sandsynlighed har været til stede den 4. december 2019.

Tryg fandt derfor, at den erfarne specialist havde foretaget optimal diagnostik af caries i tanden +6 den 4. december 2019. Herefter var der samme dag eller lige efter foretaget nødvendig behandling med afboring af kronerestaureringen, renboring af tandsubstansen og fremstilling af ny kronerestaurering med tætte præcise kanter. På den måde var det overvejende sandsynligt, at tab af tanden +6 kunne være undgået.

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tryg fandt dernæst, at patienten ikke er påført en skade på tænderne 6-, 7- og +5 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at selv om implantatbehandlingen i regio 6- fra 2009 mulighed ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Den 25. november 2021 blev der indsat nyt implantat svarende til tanden 6-. Det betyder, at patienten har fået indsat nyt implantat, uden at det har haft en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skulle have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholde og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Vedrørende tanden 7- fandt Tryg, at behandlingen med krone og efterfølgende remonteringer muligvis ikke har opfyldt forventninger til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kunne på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatnings-berettiget skade.

Tryg fandt således, at der ikke er sket en erstatningsberettiget skade, fordi der – ligesom med implantatet 6- - er tale om omgørelse.

Et eventuelt krav om tilbagebetaling for den første behandling med krone 7- må i stedet fremføres over for tandlægen, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der klages til Styrelsen for Patientklager. Der gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling med krone blev udført. Det er vurderingen, at klagefristen er overskredet.

Vedrørende tanden +5 fandt Tryg, at røntgen dateret den 18. februar 2021 dokumenterer en rodstift (del af støbt opbygning), der er centralt placeret i tandens rodkanal. Stiften har en længde på cirka 50% af rodens længde. Kronerestaureringen har tætte præcise kanter. Den støbte opbygning var nødvendig for, at en krone kunne monteres på tanden. Der var knækket en del af roden på tanden +5 i 2018.

Tryg fandt herefter, at den opståede fraktur af tanden +5, hvori der er monteret en rodstift, er en bivirkning, som med overvejende sandsynlighed skyldes en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning.

I den forbindelse fandt Tryg, at der ikke er noget, der tyder på, at den støbte opbygning ikke var udført efter erfaren specialiststandard efter de givne forhold.

Tryg fandt således, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tanden +5 mistes med årsag i tandlægens remontering af kronen i 2018. I stedet fandt Tryg, at tanden +5 mistes som følge af rodfraktur, hvilket er en følgevirkning til grundlidelsen og den nødvendige behandling heraf. Der er derfor ikke tale om en erstatningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 2. november 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tanden +6 mistes som følge af forsinket diagnostik og caries, da cariesangrebet konstateret i februar 2021 ikke har et sådant omfang, at det med overvejende sandsynlighed havde kunnet konstateres i december 2019. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for tab af tanden +6.

Nævnet finder derimod, at der med overvejende sandsynlighed er sket forsinket diagnostik og behandling af caries i tanden 7-, idet røntgen fra februar 2021 viser et cariesangreb, som ikke blev diagnosticeret og behandlet på daværende tidspunkt. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne for tab af tanden 7-.

Sagen hjemvises til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang for tanden 7-.

For så vidt angår tænderne 6- og +5 tiltrædes Trygs afgørelse med den af Tryg anførte begrundelse.