Skip to content

5056/23

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandkød og støttevæv - Tandrensning

Beskrivelse:

Tandrensning og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Tandrensning og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 35-årig mand, der henvendte sig den 15. juli 2022 kun for en tandrensning. I den forbindelse blev patienten informeret om, at der var behov for yderligere undersøgelse, ligesom der var caries i flere af tænderne. Patienten afslog dette, og der blev herefter udført en tandrensning.

Patienten søger nu om erstatning for, at tandkødet til højre fortand er blevet fjernet, og der er gener i form af irritation og ubehag.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. januar 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af journalmaterialet, at der er foretaget tandrensning den 15. juli 2022, og der er ikke her noteret nærmere angående tandkødet.

Tryg fandt videre, at der ikke foreligger anden dokumentation for, at der er sket en skade på patientens tandkød.

Tryg fandt derfor, at der ikke er dokumentation for, at der er sket en skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Såfremt der kan tilvejebringes yderligere dokumentation, har patienten mulighed for at søge om genoptagelse. Patienten kan inden for en periode på 10 år fra skadesdato’en, 15. juli 2022, anmode om at få sagen genoptaget jf. KEL § 59, stk. 2.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 4. januar 2023 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder ud fra det foreliggende materiale, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er fjernet tandkød ved den udførte tandrensning, som efterfølgende har medført gener i form af irritation og ubehag jf. din anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.