5063/23

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbehandling og beslibning ved brobehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

en konsultation vedrørende behandling af overkæbefronten. Det blev noteret, at tænderne 2+2 var løse, hvorfor patienten blev anbefalet fjernelse af tænderne samt erstatning heraf med implantatbåret krone. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise, at tænderne var rodbehandlet og behandlet med store plastfyldninger. Desuden var der tab af tandbærende knogle. Tænderne 2+2 blev herefter fjernet den 10. marts 2020, og tænderne 1+1 blev præpareret til krone. Desuden blev der isat en midlertidig bro, som sad på tænderne 1+1 til erstatning af tænderne 2+2. Den 2. juni 2020 blev der lavet en 3D-scanning for vurdering af knogleforholdene inden implantatindsættelse i regio 2+2. Patienten blev i den forbindelse informeret om komplikationerne i forbindelse med implantatbehandlingerne, herunder at implantaterne kunne knække ved overbelastning. Der blev herefter isat implantater i regio 2+2 med membranunderstøttet knogleopbygning forinden den 10. juni 2020, og den 16. juni 2020 var patienten til kontrol af den udførte implantatbehandling. Patienten henvendte sig igen den 22. juni 2020, da den midlertidige bro var knækket. Der blev derfor fremstillet en ny bro. Ved kontrol den 12. august 2020 blev det noteret, at patienten havde et meget hårdt sammenbid, hvilket havde overbelastet tanden +3, som havde løsnet sig. Patienten blev derfor anbefalet at få en bro fra tanden +3 til tanden +5 sammen med kronerne på tænderne 2,1+1,2 for at fordele tyggebelastningen. Patienten var imidlertid ikke indstillet på at betale for en ny bro og ønskede at afvente påsættelsen af kronerne på tænderne 2,1+1,2. Den 25. september 2020 blev der foretaget abutmentoperation i regio 2+2, og røntgenkontrol viste, at abutments sad korrekt. Det blev desuden aftalt samme dag, at tyggefladerne på tænderne 6+6,7 skulle behandles med plast for at aflaste tænderne i overkæbefronten. Ifølge journalen fra den 5. oktober 2020 var den midlertidige bro regio 2,1+1+2 løs, hvorfor den blev recementeret. Den 9. oktober 2020 blev kronerne cementeret på implantaterne regio 2+2 samt tænderne 1+1. Patienten henvendte sig igen den 11. november 2020, da der var hævelse ved regio 2+. I den forbindelse blev der konstateret en pussamling ved regio 2+. Kronen på implantatet regio 2+ blev derfor fjernet den 13. november 2020, og det blev noteret, at der var mistet en del knogle, specielt på implantatets fremadvendende flade. Der blev taget røntgen og renset i området, hvorefter kronen blev recementeret på implantatet regio 2+. Ved kontrol af regio 2+ den 7. december 2020 blev der noteret pæn heling og ingen fistel. Tyggefladerne på tænderne 6+6 blev herefter behandlet med plast for at fordele sammenbiddet. Patienten var igen til kontrol af regio 2+ den 7. september 2021, hvor det blev noteret, at patienten oplevede smerter fra regio 2+. Da patienten var gravid, blev røntgen frarådet, og tandoverfladen regio 2+ blev herefter renset. Ifølge journalen fra den 6. januar 2022 oplevede patienten fortsat ømhed og dårlig smag fra regio 2+. Det blev konstateret, at der var en fistel over implantatkronen, som blev punkteret. Desuden blev der taget røntgen, som fandtes at vise tab af knogle omkring implantatet. Patienten henvendte sig igen den 31. januar 2022, da hun havde dårlig smag og betændelse fra implantatet i regio 2+. Der blev taget røntgen og noteret, at der var mistet en del knogle omkring implantatet. Implantatet blev herefter renset, og det blev noteret, at hvis behandlingen ikke afhjalp patientens gener, skulle implantatet fjernes. Der skulle herefter udføres en bro fra tanden 3+ til tanden 1+, eller alternativt en bro på tænderne 4,3+ med svæveled til erstatning af tanden 2+. Den 1. marts 2022 blev det noteret, at der forsat var en smule betændelse ved tandkødet i regio 2+. Patienten henvendte sig igen den 10. maj 2022, da hun fortsat havde gener fra implantatet i regio 2+. Det blev noteret, at der var betændelse ved implantatet, og at kronen på implantatet havde løsnet sig. Implantatkronen blev herefter fjernet, og abutment blev skruet ud. Det blev herefter konstateret, at implantatet var knækket. Tænderne 4,3+ blev herefter præpareret til kroner, og der blev fremstillet en midlertidig bro. Den 30. maj 2022 havde patienten fortsat lugtgener fra regio 2+ og var frustreret, da hun mente, at implantatet havde været knækket i 2 år. Det blev aftalt, at implantatet regio 2+ skulle fjernes og erstattes med en bro.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter til behandling, nyt implantat, transport samt tabt arbejdsfortjeneste. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén for varige skader på tandkød, smerter m.m.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. oktober 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbilledet af 29. januar 2020 dokumenterer, at tanden 2+ har minimal mængde resttandsubstans tilbage. Tanden sås endvidere med en kort rod, var løs og der var mistet en del af den tandbærende knogle. Der var dermed indikation for at fjerne tanden 2+ den 10. marts 2020.

Tryg fandt videre, at der også var grundlag for at indlede behandling med indsættelsen af implantater til erstatning af tænderne 2+2 den 10. juni 2020, da disse manglede. Den 9. oktober 2020 fik patienten påsat kroner på implantaterne ved området for tænderne 2+2. Den 13. november 2020 fik patienten fjernet kronen på implantatet ved området for tanden 2+, og røntgen fra dagen dokumenterer, at der var mistet en del knogle specielt på implantatets fremadvendende flade. Herefter har patienten henvendt sig hos tandlægen den 7. december 2020, den 7. september 2021, den 6. januar 2022, den 31. januar 2022, den 10. maj 2022 og den 30. maj 2022, fordi hun havde betændelse, ømhed og lugtgener fra implantatet ved området for tanden 2+. Kronen på implantatet ved området for tanden 2+ havde løsnet sig, og journalen af den 10. maj 2022 dokumenterer, at implantatet var knækket.

Tryg fandt herefter, at det forhold, at implantatet ved området for tanden 2+ knækkede, med overvejende sandsynlighed skyldes patientens begrænset mængde knogle og arvæv i området for tanden 2+, hvorved implantatet er blevet overbelastet. Patientens grundlidelse er forhold ved patienten selv, som ikke skyldes den anmeldte implantatbehandling.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at implantatløsningen mistes, betyder, at behandlingen skal omgøres. Selv om behandlingen ved området for tanden 2+ muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under de samme forudsætninger, som den oprindelige behandling. Ingen implantatbehandling har en succes rate på 100%.

Tryg fandt således, at patienten kan få lavet enkeltkroner på tænderne 4,3+ samt få indsat et nyt implantat ved området for tanden 2+, eller tænderne 4,3+ kan behandles med en bro, der med et svæveled kan erstatte tanden 2+, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringe hendes tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tryg fandt videre, at uagtet hvor stor en betydning forløbet har været for patientens privatliv samt smerter/gener fra implantatet ved området for tanden 2+ og manglende information, så ændrer dette dog alene ikke ved skadesspørgsmålet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 19. oktober 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantatbehandlingen i regio 2+ kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og derved eventuelt bliver dyrere, er ikke en skade i lovens forstand.

Det forhold, at tænderne 4,3+ blev beslebet på trods af knækket implantat i regio 2+, er ligeledes ikke en skade i lovens forstand. I den forbindelse finder nævnet, at tanden 4+ under alle omstændigheder havde behov for en krone, mens tanden 3+ som led i aftalen om den videre behandling med bro til erstatning af tanden 2+ måtte forberedes hertil og derved beslibes.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.