5078/23

Beskrivelse:

Fyldningsbehandling med efterfølgende nerveskader til følge. Godtgørelse for varigt mén. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 25-årig kvinde, der den 7. september 2018 fik konstateret begyndende caries i tanden 6+. Den 10. februar 2020 blev der konstateret caries i tanden 6+, og tanden blev derfor behandlet med en fyldning den 14. februar 2020 efter anlæggelse af lokalbedøvelse ud for de små nerver omkring tanden. Patienten henvendte sig igen den 29. februar 2020 på grund af gener fra tanden 6+ og oplyste i den forbindelse, at den var mærkelig og føltes ikke på samme måde som de øvrige tænder. Fyldningen blev herefter pudset lidt. Den 16. april 2020 blev fyldningen skiftet efter anlæggelse af lokalbedøvelse, da den var ujævn. Patienten kontaktede igen tandlægen den 17. april 2020, da hun følte sig asymmetrisk i ansigtet. Ved telefonisk kontakt den 20. april 2020 oplyste patienten, at der var mindre følelse i højre side af ansigtet. Det blev herefter aftalt at se tiden an. Den 10. februar 2021 var der knækket en flig af fyldningen i tanden 6+, og fyldningen blev pudset, idet tandlægen vurderede, at der ikke var behov for en ny fyldning. Patienten henvendte sig igen den 23. februar 2021, da hun følte, at der var knækket mere af fyldningen. Det blev noteret, at der ikke sås at være knækket noget af, hvorefter fyldningen blev pudset. Den 18. marts 2022 blev det noteret, at følelsen i højre side af ansigtet havde været anderledes end i venstre side siden behandlingen den 14. februar 2020. Klinisk blev der ikke konstateret unormale forhold.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. oktober 2022 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med, hvad den erfarne specialist ville have gjort på det pågældende område.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var grundlag for at indlede fyldningsbehandling den 14. februar 2020, herunder også omlavning af denne den 16. april 2020, da der var hul (caries) i tanden 6+. Desuden blev der ved begge behandlinger anlagt lokalbedøvelse, og efter behandlingen den 16. april 2020 blev det oplyst, at der var en mindre følelse i højre side af ansigtet.

Tryg fandt videre, at nålens passage sker uden synsmæssig kontrol, og da den præcise anatomi i vævet ikke kan forudsiges, lægges en sådan bedøvelse efter en standard-metode, som ikke er fraveget her.

Tryg fandt således, at den opståede komplikation i form af føleforstyrrelser svarende til overkæben og kinden i højre side af ansigtet, er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt dog, at patientens skade i form af føleforstyrrelser svarende til overkæben og kinden i højre side af ansigtet efter indstik med nål med lokalbedøvelse er en sjælden komplikation (under 2%).

Tryg fandt også, at behandlingsskaden i form af føleforstyrrelser svarende til overkæben og kinden i højre side af ansigtet, som har medført nuværende gener i form af blandt andet en anderledes sansning er relativt alvorlige i forhold til den grundsygdom, hul (caries), som patienten blev behandlet for. I den forbindelse fandt Tryg, at der var tale om et ukompliceret indgreb, som ikke medfører sygemelding eller varige gener.

Tryg fandt derfor, at patientens nuværende gener som følge af behandlingsskade er mere omfattende, end hvad patienten med rimelig må tåle set i forhold til patientens grundsygdom. Skaden er derfor omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tryg fandt dernæst, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 10% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.1.4.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af den indhentede neurosensoriske erklæring, at der bl.a. er subjektive gener i form af en konstant delvist mistet følelse i højre side af overlæbe/mellemansigt, kind og området fra øjet og ned til kæben, af konstante ubehagsgener i form af en manglende følelse, af smerter når patienten bider sig i kinden og af gener når hun taler i form af skævhed, hvor ansigtet trækker til siden. Det oplyses også, at der er gener, når patienten spiser, da hun bider sig og skal tygge i modsatte side, og at patienten savler, da hun kan have svært ved at lukke munden tæt i højre side, da hun føler, at hun mangler muskelkontrol. Endelig oplyses det, at føleforstyrrelsen i nogen grad (6 på en skala op til 10) har en negativ indvirkning på patientens livskvalitet, da hun blandt andet bliver usikker og tænker over hvilken af hende, folk ser.

Tryg fandt videre, at der objektivt er konstateret en ændret føleevne svarende til mellemansigtet/overlæbens hud inkl. det læberøde i højre side samt en ændret føleevne svarende til overlæbens slimhinde i højre side inkl. ydersiden af tandkødet ved tænderne 7+ og 6+. Der er også konstateret en ændret føleevne svarende til kindens hud i højre side samt en ændret føleevne svarende til kindens slimhinde i højre side inkl. ydersiden af tandkødet ved tænderne 8-og 7-. Der kunne ved undersøgelsen ikke konstateres en skævhed/asymmetri i ansigtet.

På baggrund af en samlet vurdering af patientens subjektive gener og den objektive undersøgelse fandt Tryg således, at patienten er blevet påført en méngrad på 10%.

Tryg fandt herefter, at patientens godtgørelse for varigt mén udgør 95.050 kr.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke er berettiget til yderligere erstatning/godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. oktober 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.1.4.2. vurderes væsentlige føleforstyrrelser ved nerveskader som den foreliggende til 10-15% mén. Udgangspunktet er herefter, at méngraden fastsættes til 10%, når den objektive følenedsættelse har det omfang, som fremgår af den neurosensoriske undersøgelse. Méngraden kan forhøjes i tilfælde, hvor nerveskaden derudover har medført betydelige subjektive gener.

Nævnet finder imidlertid ikke, at en eventuel asymmetri er tilstrækkeligt alvorlig til at begrunde en forhøjelse af méngraden, idet der ikke i journalmaterialet eller den neurosensoriske undersøgelse er noteret forhold om asymmetri.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4. Desuden tiltrædes godtgørelsen for varigt mén på 10%.