Skip to content

4925/22

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Tandbevarende behandling - Fyldning

Beskrivelse:

Tandrensning og fyldningsbehandling med efterfølgende endocarditis til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Tandrensning og fyldningsbehandling med efterfølgende endocarditis til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 22-årig mand, der ved undersøgelse den 4. november og igen den 9. september 2020 fik registreret biofilm på tænderne. I den forbindelse blev der instrueret i hjemmetandpleje, og der blev gennemført tandrensning. Den 20. maj 2021 blev der konstateret behandlingskrævende caries i tanden 6+ samt noteret dårlig mundhygiejne og tandkødsbetændelse. Der blev derfor givet instruktion i hjemmetandpleje og udført tandrensning. Tanden 6+ blev herefter behandlet med renboring og fyldning efter anlæggelse af 1,8 ml Xion lokalbedøvelse den 15. juni 2021. Den 3. juli 2021 blev patienten indlagt på sygehus, og fra den 5. juli 2021 var patienten til videre behandling på andet sygehus på grund af en formodning om en endokardit med mundhulebakterier. Efterfølgende blev patienten opereret den 27. august 2021, hvorefter patienten blev udskrevet den 7. september 2021. Den 16. november 2021 blev patienten raskmeldt.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter og tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte.

I brev af 10. februar 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at en gennemgang af de lægelige notater i forløbet fra 3. juli 2021 og frem viser, at der er tvivl om, hvorvidt patientens komplikationer med hjerte har årsag i en hjertebetændelse (endokardit). Der er imidlertid flere mikroskopiske podninger, der viser mundhulebakterier som en mulig infektionsårsag. Forklaringen på betændelsestilstanden skulle være, at der ved tandbehandlingen den 15. juni 2021 er opstået en bakteriæmi (overførsel af bakterier fra mundhulen til blodbanen) og transport af bakterierne til hjerte. Patienten har gennem årene fået behandling med tandrensning uden antibiotika profylakse.

Tryg fandt videre, behandlingen med fyldning i tanden 6+ den 15. juni 2021 ikke er en direkte invasiv behandling. Renboring af en tand og en opbygning med fyldning indebærer således ikke adgang til blodbanen.

Tryg fandt derfor, at behandlingen med boring og fyldning i hårdt tandvæv med overvejende sandsynlighed ikke er årsag til en spredning af bakterier.

Tryg fandt videre, at i forbindelse med behandlingen fik patienten en lokalbedøvelse og heri ligger et invasivt indgreb.

Tryg fandt imidlertid det ikke for overvejende sandsynligt, at en steril kanyle, der penetrerer vævet minimalt gennem slimhinden i god afstand fra biofilmen, der ligger i større mængder om tænderne, kan være årsag til en bakteriæmi, der debuterer 14 dage senere. Den glatte slimhinde huser kun en beskeden mikroflora.

I den forbindelse fandt Tryg, at bakteriæmier (bakterier i blodbanen) ikke kun optræder efter professionelle procedurer i mundhulen, men også efter almindelig tandbørstning og tygning, og især hos personer med komprimeret oral sundhed. Hovedparten af mundhulens bakterier lever på tandoverfladerne.

Tryg fandt endvidere, at det af journalen fremgår, at patienten er kendt med tandkødsbetændelse og biofilm på tænderne som grundlidelse. Hyppigheden af bakteriæmi er højere ved tandbørstning hos patienter med større mængder plak på tænderne.

Tryg fandt desuden, at patientens ubehagsgener først debuterede (dokumenteret) den 3. juli 2021. Det er derfor tillige tvivlsomt, om der overhovedet er en tidsmæssig sammenhæng.

Tryg fandt dermed, at en bakteriæmi og endokardit snarere har årsag i andre forhold (tygning, tandbørstning) end fyldning og bedøvelsen anlagt den 15. juni 2021, og at det således ikke er overvejende sandsynligt, at patientens forløb med komplikationer med hjertet har årsag i tandbehandlingen udført den 15. juni 2021.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. februar 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at en gennemgang af de lægelige notater i forløbet fra 3. juli 2021 og frem viser, at der er tvivl om, hvorvidt patientens komplikationer med hjerte har årsag i en hjertebetændelse (endokardit). Der er imidlertid flere mikroskopiske podninger, der viser mundhulebakterier som en mulig infektionsårsag. Forklaringen på betændelsestilstanden skulle være, at der ved tandbehandlingen den 15. juni 2021 er opstået en bakterieæmi (overførsel af bakterier fra mundhulen til blodbanen) og transport af bakterierne til hjerte. Patienten har gennem årene fået behandling med tandrensning uden antibiotika profylakse.

Tryg fandt videre, behandlingen med fyldning i tanden 6+ den 15. juni 2021 ikke er en direkte invasiv behandling. Renboring af en tand og en opbygning med fyldning indebærer således ikke adgang til blodbanen.

Tryg fandt derfor, at behandlingen med boring og fyldning i hårdt tandvæv med overvejende sandsynlighed ikke er årsag til en spredning af bakterier.

Tryg fandt videre, at i forbindelse med behandlingen fik patienten en lokalbedøvelse og heri ligger et invasivt indgreb.

Tryg fandt imidlertid det ikke for overvejende sandsynligt, at en steril kanyle, der penetrerer vævet minimalt gennem slimhinden i god afstand fra biofilmen, der ligger i større mængder om tænderne, kan være årsag til en bakterieæmi, der debuterer 14 dage senere. Den glatte slimhinde huser kun en beskeden mikroflora.

I den forbindelse fandt Tryg, at bakterieæmier (bakterier i blodbanen) ikke kun optræder efter professionelle procedurer i mundhulen, men også efter almindelig tandbørstning og tygning, og især hos personer med komprimeret oral sundhed. Hovedparten af mundhulens bakterier lever på tandoverfladerne.

Tryg fandt endvidere, at det af journalen fremgår, at patienten er kendt med tandkødsbetændelse og biofilm på tænderne som grundlidelse. Hyppigheden af bakterieæmi er højere ved tandbørstning hos patienter med større mængder plak på tænderne.

Tryg fandt desuden, at patientens ubehagsgener først debuterede (dokumenteret) den 3. juli 2021. Det er derfor tillige tvivlsomt, om der overhovedet er en tidsmæssig sammenhæng.

Tryg fandt dermed, at en bakterieæmi og endokardit snarere har årsag i andre forhold (tygning, tandbørstning) end fyldning og bedøvelsen anlagt den 15. juni 2021, og at det således ikke er overvejende sandsynligt, at patientens forløb med komplikationer med hjertet har årsag i tandbehandlingen udført den 15. juni 2021.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 10. februar 2022, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder på baggrund af den indhentede speciallægeerklæring, at bedst mulig behandling havde været, at der ved første konsultation den 1. oktober 2018 var blevet spurgt ind til tidligere sygdomme, og at patientens svar herpå da var blevet journalført.

 

Nævnet finder videre, at bedst mulig behandling havde været, at der herefter var blevet anvendt forebyggende antibiotikabehandling ved tandrensning og fyldningsbehandling på grund af patientens hjertesygdom og omfattende tandkødsbetændelse med meget blødende tandkød.

 

Nævnet finder dernæst, at det er overvejende sandsynligt, at hvis der var blevet anvendt forebyggende antibiotikabehandling, havde patienten ikke efterfølgende udviklet endocarditis og derved undgået de efterfølgende indlæggelser med behandling